DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

14 TEMA: INTERNATIONALT En dansk styrke til Darfur Et dansk bidrag til en FN-mission til Darfur er endnu langtfra besluttet. Men eksperter fra DIIS, Forsvarsakademiet og hæren konstaterer, at selv om Forsvarets kapacitet er spændt til bristepunktet, så kan Danmark sende en styrke af sted, der kan dække missionskritiske behov i Darfur Af journalist Jon Arskog V Verdenssamfundet presser på for at få stoppet den væbnede konflikt og etniske udrensning i det islamiske Sudans vestlige provins, Darfur. FN’s sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der giver grønt lys for at sende 20.600 mand af sted, men den afhænger af den sudanesiske regerings accept af en udvidelse af den eksisterende FN-mission i Sudan til også at omfatte Darfur. Indtil videre afviser den diktatoriske præsident Omar Hassan al-Bashir dog en sådan mission, og kampene mellem regering, militser og oprørsstyrker fortsætter, mens civilbefolkningen myrdes, voldtages og fordrives. Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), har sammen med forsvarsminister Søren Gade (V) slået fast, at Danmark skal bidrage til en sådan mission, og at der er afsat midler i forsvarsforliget til det. Men den dag kommer først, når Kina og Rusland fraviger deres egne interesser i henholdsvis olie i og våbensalg til Sudan. Det kan ske, hvis de bliver presset til i fuld offentlighed at tage stilling til, om de vil være medskyldige i et folkemord i Darfur. Hæren har sine begrænsninger Norge har foreslået, at de nordiske lande kunne bidrage med en fælles styrke. Nordmændene vil stille med et kompagni på 120 mand samt nogle særlige nichekapaciteter såsom informations-, sanitetsog logistikfolk. Ifølge Steen Nordstrøm fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, ville et tilsvarende dansk bidrag være passende. Men der er grænser for, hvad den danske hær kan magte. 1.200 danske soldater er udsendt på missioner i Kosovo, Irak og Afghanistan, og det gør det svært at stille med en ny slagkraftig styrke. Ifølge Steen Nordstrøm, der gennem de sidste to og et halvt år har Gennem SHIRBRIG har Danmark deltaget med 40 mand i opbygnningen af bl.a. FN’s hovedkvarter i Khartoum. beskæftiget sig med Sudan, så er det ikke nødvendigvis danske soldater, der skal være i frontlinien, forsvare civilbefolkningen og nedkæmpe aggressive militser. - Den Afrikanske Unions mission, AMIS, opremser – udover deres ringe antal og svage mandat – tre mangler ved deres mission: Logistisk kapacitet, fragtkapacitet og professionel planlægningskapacitet, siger Steen Nordstrøm, der med det samme slår fast, at søværnet, med Darfurs geografiske beliggenhed godt 1.500 km. inde i landet, ikke kan bidrage med andet end transport til Sudan. Og eftersom flyvevåbnet ikke har ledig kapacitet til at sende helikoptere, transport- og overvågningsfly af sted, så er der heller ikke meget at komme efter i den hangar. Han peger i stedet på de planlægningsmæssige og kapacitetsopbyggende sider af sagen: - Ved den eksisterende FN-mission i Khartoum havde vi godt 40 mand fra SHIRBRIG nede og opbygge hovedkvarter og planlægningsenheder. Alle er glade for den indsats, de har ydet. Og når AMIS så peger på, hvor vigtigt det er med planlægning og logistik, er det min vurdering, at et dansk bidrag vil omfatte planlægning, logistik, oprettelse af hovedkvarter og kommunikation, siger han. Nordisk styrke er en mulighed På trods af de mange udsendte soldater vil Steen Nordstrøm dog ikke afvise, at der kan blive tale om en dansk infanteristyrke. - Det er mest tekniske nichekapaciteter, vi diskuterer, men måske skal vi ikke afvise en fælles nordisk styrke. Der er det værd at bemærke, at vi ikke skal ud ad døren i morgen. Det bliver tidligst til den 1. januar og sandsynligvis nok først senere, siger han og peger på, at Danmark kan nå at omgruppere og stille en styrke. Heller ikke oberst Henrik Sommer, der er chef for operationsdivisionen i Hærens Operative Kommando, afviser en infanteristyrke: 7.000 soldater og politifolk har siden 2004 været på mission i Sudan for den Afrikanske Union, AMIS. I dag er AMIS blevet udvidet til 11.000 mand, der beskytter flygtningelejre og har oprettet checkpoints på trafikale knudepunkter i landet.
tegner sig - Vi har i forvejen 6 stabsofficerer og 10 ubevæbnede FN-observatører i landet. Derudover er det, vi kan bidrage med, et sted mellem 40 og 100 mand. Vi har ikke kapacitet til at sende mere ud, uden at der sker en reduktion i andre af vores internationale missioner, siger han. - Vi har dog mulighed for, at vi kan sende en enhed eller stabsofficerer, der kan deltage i hovedkvarterets aktiviteter. En anden mulighed er det stående infanterikompagni, vi har tildelt til FN. Men i og med at vi har mange missioner åbne lige nu, så har vi nogen udfordringer på logistikområdet, hvor vi ikke her og nu kan understøtte en sådan enhed, siger han og konstaterer, at skal der sendes en dansk infanteristyrke af sted, så vil det blive én seks måneders mission. Mere er der ikke kapacitet til. Et civilt bidrag kan komme på tale På Forsvarsakademiets Institut for Strategi påpeger major Nicolai S. Møller, at et dansk bidrag ikke behøver at være militært. FN-styrken er fastsat til 20.600 mand. Heraf er 3.300 politifolk: - Vi har en tendens til at fokusere på militære midler i sådanne situationer. Men vi kunne bidrage med en politistyrke og sikre uddannelsen af politifolk eller bidrage med genopbygning af civiladministrationen, siger major Nicolai S. Møller. - Men først skal vi have beskyttet flygtningelejrene og afvæbnet den arabiske Janjaweed-milits, påpeger han og skynder sig dermed tilbage på det militære spor, hvor han ligesom sine kolleger slår fast, at der ville være god ræson i at kigge på de muligheder, der ligger i at bidrage til en opbygning af missionens infrastruktur: - Vi er gode til logistik. Vi er et veludviklet land. Vi er godt inde i NATO-strukturerne. Der er behov for kontrol, og vi har veluddannede officerer med et godt ry, vi kan stille med, siger han. Situationsrapport Op mod 250.000 mennesker er gennem de sidste tre og et halvt år blevet dræbt i den etniske konflikt, der hærger Darfur-provinsen i Afrikas største land, Sudan. Op mod tre af 38 millioner mennesker er fordrevet som følge af myrderier, voldtægter og nedbrænding af landsbyer, der er foretaget af blandt andre regeringens håndlangere, Janjaweed. Konflikten bunder i, at de etniske afrikanere i Darfur kræver indflydelse hos de regerende etniske arabere i Khartoum i det mere veludviklede østlige Sudan. Kampene og overgrebene fortsætter på trods af, at den sudanesiske regering og den ene af tre oprørsgrupper, Sudanese Major Nicolai S. Møller er syndikatleder på Forsvarsakademiets Institut for Strategier. Han er udpeget til at monitorere Afrika, hvor han også selv har været på mission. Liberation Army, SLA, i maj indgik en fredsaftale – the Darfur Peace Agreement. De øvrige oprørsgrupper, der i dag er slået sammen i National Redemption Front, NRF, anerkender ikke fredsaftalen, og eftersom Sudans regering heller ikke selv efterlever aftalen, er kampene og overgrebene siden blusset op igen. De 7.000 soldater og politifolk, der siden 2004 har været på mission i Sudan for den Afrikanske Union, AMIS, er for lille og for dårligt trænet en styrke, der er dårligt udrustet og understøttet. De har store logistiske problemer i et område på størrelse med Frankrig, hvor de få veje, der er, er svært fremkommelige. I dag er AMIS blevet udvi- Steen Nordstrøm afslutter sin ph.d. på Dansk Institut for Internationale Studier inden for det næste halve år. Han forsker i væbnede konflikter i relation til naturressourcer og har brugt Sudan som case. Sidste år besøgte han SHIR- BRIG i Khartoum. Oberst Henrik Sommer er chef for Operationsdivisioen i Hærens Operative Kommando, der uddanner og udsender danske soldater til internationale missioner. Alle er potentielle fjender Men uanset hvilken styrke, der ender med at komme af sted, så skal den efter Steen Nordstrøms mening være indstillet på, at det er et grumset fjendebillede, den vil møde: - Regeringen hjælper militserne med våben, jeeps og luftstøttebombardementer til at bekæmpe oprørsstyrkerne og fordrive den etnisk afrikanske befolkning. Men ellers er det et fuldstændig rodet billede, hvor der er flere fraktioner af oprørsgrupperne, der kæmper indbyrdes. Fakta er, at der er titusindvis af bevæbnede soldater i Darfur, og hvem, der er allieret, vides ikke altid. Derfor skal danske soldater være indstillet på, at alle potentielt er fjender, siger Steen Nordstrøm, der dog slår fast, at FN uden større sværdslag vil kunne manifestere sig. - De er ikke veltrænede eller nogen militærtekniske kapaciteter, der kan yde FN nogen modstand, siger han med en stor tiltro til, at FN med dette kapitel 7-mandat med fly-overvågning, helikoptere, mandskabsvogne og ordentlig planlægning kan få stoppet folkemordet i Darfur. - Men for at det giver mening, så skal der være en aftale om fred. Og dér mangler der altså noget på den diplomatiske scene lige nu. 15 det til 11.000 mand, der beskytter flygtningelejre og har oprettet checkpoints på trafikale knudepunkter i landet. De holder skansen, indtil den omkring 20.000 mand store FN-styrke kommer med et stærkere mandat. FN kan med resolution 1706 efter kapitel 7 indsætte en større styrke med mandat til at beskytte de civile mod overgreb, sikre fredsaftalens gennemførelse og demokratisering af landet, blandt andet ved at kunne nedkæmpe grupper, der med vold og magt modsætter sig fredsaftalen. Men indsættelse kan kun ske med den sudanesiske regering velsignelse, og den har FN ikke, så længe Rusland og Kina modsætter sig økonomiske sanktioner mod landet.
Page 1 and 2: www.hod.dk 09 | NOVEMBER | 2006 Lin
Page 3 and 4: NetMagasinet: www.hod.dk og medlems
Page 5 and 6: „Gør de rigtige ting rigtigt“,
Page 7 and 8: syndrom“, hvorfor der traditionel
Page 9 and 10: sen for at imødekomme nogle af kri
Page 11 and 12: Kompetenceudviklings- og Bedømmels
Page 13: De militære forskere skal således
Page 17 and 18: ninger syv gange. I juli siger stat
Page 19 and 20: Britisk hæder til dansk deling Pre
Page 21 and 22: „Klokken 8 om aftenen fik admiral
Page 23 and 24: har ansvaret terer chefens ansvar o
Page 25 and 26: Realkompetence: Hvad? Realkompetenc
Page 27 and 28: selandet føler, at befolkningen st
Page 29 and 30: Forsinket på grund af betalingssp
Page 31 and 32: Sundhed Ondt i bisserne? Flere og f

DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?