DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

18 ANEKDOTER OG JAGTSKRØNER
Gule ærter – med det hele…
Der er faste traditioner bundet i halen på flyvevåbnets engagement omkring Skydeområde Rømø!
Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Seniorsergent Kurt Hansen
S
Selv en suppejæger kan blive så passioneret, at han skyder
alt til side for at få lov at være med.
Som tilfældet er med oberst Michael Fleischer, for nu at
bruge ham som eksempel. FLE – hans pilotnavn – stod
af på vejen fra Afghanistan til NATO Air Base Ramstein i
Tyskland for at nyde et par fridage hjemme. Samt naturen,
jagten og suppen på Skydeområde Rømø. Selvom den garvede,
nu forhenværende, kamppilot er uden jagttegn og således ikke må
bære jagtvåben!
På vadehavsøen og turistperlen har flyvevåbnet huseret med bomber
og raketter og maskinkanoner siden 1954 i fuld forståelse med de
lokale. De mener, at flyvevåbnets indsats har medvirket til, at denne
del af Rømø i dag er sommerhus-fri zone modsat sydøen, der er ved
at være noget trængt i så henseende.
Fra kontrakt om skydeterrænet blev indgået, har der også været
kontaktmøde en gang om året i jagtsæsonen, hvor der briefes begge
veje. Om flyvevåbnets missioner nær og fjern og om stort og småt på
øen set med lodsejerøjne.
Denne dag indstilles skydningen; flyvevåbnets altså. Lodsejerne
lægger reviret – skydeområdet på øens nordspids – til en omgang haretramp,
som de selv og flyverne, skydeterrænets ansatte samt gæster
fra politi og andre samarbejdspartnere er fælles om.
Berliner Pfannkuchen
Til gengæld, og det er i denne sammenhæng for mange det vigtigste,
sørger Flyvestation Skrydstrups cafeteria for frokost-såten, som altid
har været „gule ærter med det hele“. Herreretten har været menusat i
magsvejr såvel som under storm med kuling fra vest det ene år efter
det andet. Med festlige anekdoter og jagtskrøner som desserten sammen
med sukkersøde Berliner Pfannkuchen med svedsker i midten .
Man behøver ikke nødvendigvis at have et jagttegn for at deltage,
men er man blot nogenlunde til bens, så går man med og tramper
harerne op.
Det er her, Michael Fleischer kommer ind i billedet. Han havde godt
nok jagttegn som ung, men det røg, da det ikke blev fornyet. Til stor
Oberst Michael Fleischer
(FLE) var med under et pitstop
fra Afghanistan til
Ramstein. Han har angrebet
skydeterrænet et utal
af gange gennem årene –
nu er det mest som suppejæger,
det sker.
På paraden lå fem
harer – og inden døre
ventede de varme gule
ærter med det hele..!
fortrydelse i dag, hvor han er og har været trofast deltager på Rømø.
Ikke mindst de 50 måneder, han sad som chef på Skrydstrup, inden
han som 57-årig kom til Ramstein.
- Som medlem af en undersøgelseskommission havde jeg været i
Afghanistan for at undersøge omstændighederne ved en alvorlig
ulykke, fortæller FLE, der allerede som yngre officer og pilot knyttede
varige forbindelser fra Skrydstrup til Rømø.
- De har altid været Forsvaret nogle gode støtter, som har bakket vores
aktiviteter op. Mens andre lande har store problemer med deres
skydeområder, har vi et rigtig godt forhold til vores lodsejere. Og området
ligger perfekt, så at sige i Skrydstrups baghave. Her er ingen luftveje
eller anden trafik. Vi kan lave angreb året rundt, dag og nat, siger
Michael Fleischer, som selv har angrebet øen tusindvis af gange, siden
han som sekondløjtnant gjorde det første gang for 35 år siden.
Vildtauktion
Digegreve Svenn Bleeg holder parolen. Hans familie har været involveret,
lige siden flyverne dukkede op første gang. Forældrene havde to
værnepligtige, som hjalp til på skydeterrænet, boende dengang. På
kost og logi formedelst 10 kroner per mand per dag. Som flere af rømøserne
har Bleeg sønnen med på jagt. Det er der også tradition for.
Selv lægger digegreven låg på forventningerne om den helt store
afskydning. Vandet har oversvømmet det meste af forlandet fornyelig,
som det hænder på denne tid af året.
Men jægere og suppejægere kaster sig over opgaven. Tramper harer.
De unge sendes længst vestud iført gevær og waders. Der er rigtig
vådt derude.
Og fårene bræger og flygter, en flok køer springer i kådhed og er
ved at løbe klapperne over ende. Sådan går det fra fenne til fenne og
den næste igen, til alle mødes ved digekronen, som sikrer det pandekageflade
bagland mod stormflod, såfremt det da holder, hvad det er
rejst til.
På paraden ligger fem harer.
De sælges på auktion under frokostsåten, og pengene går til træplantning,
hvilket bestemt ikke er en dårlig idé på disse forblæste egne.