DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

12
FORSVARS- OG SIKKERHEDSPOLITIK
Hvad er det nu for en
DIMS, som er et led i forsvarsforliget, giver et tilbud til de officerer,
der har særlige kvalifikationer og interesser inden for det
forsvars- og sikkerhedspolitiske felt, om et spændende og indholdsrigt
tjenesteforløb
Af Kenneth Øhlenschlæger Buhl,
orlogskaptajn, cand.jur., souschef ved DIMS
D
Dansk forsvar har fået en „DIMS“, hvis nogen ikke
skulle have hørt det – og hvad er det nu for en størrelse?
Bag denne noget lakoniske forkortelse ligger
Dansk Institut for Militære Studier, som er et af resultaterne
af Aftalen om Forsvarets ordning 2005 –
2009. Heraf fremgår det, at der skal „afsættes 5 mio.
kr. og ca. 10 årsværk til etablering af en uafhængig forskningskapacitet
i relation til sikkerhedspolitik og med vægt på forsvarspolitik,
som organisatorisk placeres ved Forsvarsakademiet“.
I en tid, hvor der er fokus på de skarpe missioner i Irak og Afghanistan,
og hvor Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) er under afvikling,
kan denne disposition måske vække undren hos nogen. Det
burde den ikke gøre, hvis man læser forsvarsminister Søren Gades
indlæg i nyhedsbrevet fra „Young Europeans for Security“, oktober
2004. Her udtales det, at „Dansk forsvars internationale engagement
sammenholdt med et komplekst trusselsbillede i en foranderlig verden
har medført et større behov for forskning, information og debat
om sikkerheds- og forsvarspolitikken. Derfor styrkes disse områder
med det kommende forsvarsforlig, blandt andet skabes en forskningskapacitet
ved Forsvarsakademiet“.
Budskabet synes her klart at være, at der fra politisk hold er identificeret
et behov for en forskningsbaseret kapacitet, som kan fungere
som et barometer eller kompas i forhold til de beskrevne udfordringer.
Uafhængig forskningsinstitution
Lad det være sagt med det samme: Det er instituttets helt klare ambition
at frembringe noget, der er anvendeligt for resten af Forsvaret.
Det ligger i sagens natur, at med et akademisk, forskningsmæssigt
udgangspunkt bliver den direkte effekt for geværskytte 3 nok svær at
måle – og så alligevel. Mens kvaliteten af selve forskningen skal være
i top, så skal der være en militær indgangsvinkel i forskningsaktiviteterne,
om nødvendigt helt nede fra enkeltmands oplevelse af forholdene
i tjenesten. Heri ligger der en stor, men også spændende udfordring,
der gør instituttets forskning til noget helt særligt.
I statutten for instituttet er formålet blevet nærmere defineret som:
– At fungere som uafhængig, fagligt bæredygtig forskningskapacitet
i relation til sikkerhedspolitik med vægt på forsvarspolitik.
– At levere aktualitetsbaserede analyser og langsigtede forskningsprojekter
af det militære instruments placering, funktion og rolle i
sikkerhedspolitik med udgangspunkt i danske forhold.
– At styrke informationsvirksomheden i Danmark om sikkerhedspolitik
med vægt på forsvarspolitik bl.a. ved at offentliggøre forskningsresultater
samt ved åbent og kritisk at deltage i den offentlige
debat om aktuelle relevante emner.
DIMS?
– At selvstændigt generere debat om relevante emner.
Det skal her fremhæves, at DIMS som en forskningsinstitution er
en uafhængig størrelse, og som sådan er det underlagt et særligt styringsråd.
DIMS er placeret sammen med – men altså ikke underlagt
eller en del af – Forsvarsakademiet (FAK) på Svanemøllen Kaserne,
bygning 32. DIMS vil i vidt omfang modtage administrativ støtte fra
FAK. Det er dog klart intentionen med denne placering, at der skal
være et tæt samarbejde og synergi mellem FAK og DIMS.
Forskere sendes ud i missionsområder
Men hvem er vi så, for inden for forskning af denne art er personerne
nu engang ikke alene den vigtigste, men også noget nær den eneste ressource.
DIMS bliver således normeret med 10 personer: En civil chef, 4
civile og 4 militære forskere samt en sekretær. Dertil kommer et antal
studentermedhjælpere og tilknyttede forsknings-/ph.d.-studerende.
Den civile chef er Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og tidligere lektor
i statskundskab fra Københavns Universitet.
For tiden er ansættelsen af de 4 civile forskere i gang; der er i alle
tilfælde tale om personer, der har en kandidat- og forskningsgrad,
ph.d., inden for et område, der er relevant for DIMS’s forskningsfelt.
Forskerne har typisk en baggrund inden for statskundskab, jura og
andre relevante samfundsvidenskabelige uddannelser. Det er med
andre ord det samfundsvidenskabelige felt, der er interessant. Der
bliver i høj grad også lagt vægt på evnen til at fungere i en tværfaglig
sammenhæng, da det er afgørende for, at forskningen ved DIMS skal
opnå de ønskede mål. Der er også ved ansættelsessamtalerne blevet
lagt stor vægt på, hvordan forskerne vil fungere i et militært miljø
med officerer som ligestillede kolleger, og hvordan de forholdt sig til
f.eks. at blive sendt ud i missionsområder.
Militære og civile forskere på lige fod
Af de 4 militære forskere er der kun tiltrådt en, og det forventes, at de
øvrige tiltræder i løbet af begyndelsen af 2007. Kravet til de militære
forskere er, at de som udgangspunkt er M331, hvad enten det er i
kraft af en VUT-II/L-uddannelse eller er meritoverført som følge af
bl.a. en relevant kandidatuddannelse. Sidstnævnte kvalifikation er
således i høj kurs for militære forskere ved DIMS, selvom vi godt ved,
at der ikke findes mange af dem. Derudover er den ønskede profil for
officererne, at de har en bred operativ baggrund, har gjort tjeneste i
højere stabe og har erfaringer fra internationale missioner. En naturlig
interesse for og engagement i sikkerheds- og forsvarspolitiske emner
er vel nærmest en selvfølge, og det kommer næppe som nogen
overraskelse, at gode analytiske egenskaber og studieegnethed til det
akademiske niveau er mere end ønskelig.