DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
08<br />
KOMMENTAR • DEBAT<br />
at bevare troen på en positiv udvikling, selvom<br />
det føles som en langsommelig proces.<br />
Det er dog de færreste, som vælger at tage<br />
et officielt standpunkt, men jeg fornemmer,<br />
at der især blandt unge officerer er ved at ske<br />
et brud med tidligere tiders stiltiende accept.<br />
Forsvarets politik om åbenhed og dialog har<br />
for manges vedkommende ofte været sat ud<br />
<strong>af</strong> spil <strong>af</strong> frygt for at blive stemplet som illoyal.<br />
Chefer har for vane at tage kritik personligt<br />
på trods <strong>af</strong>, at de forventer det modsatte<br />
<strong>af</strong> undergivne – i den forbindelse benævnt<br />
konstruktiv kritik. Det er på tide, at der gøres<br />
op med tendensen til misforstået loyalitet og<br />
dum-konservatisme, således at problemerne<br />
ikke gemmes <strong>af</strong> vejen i messen til skade for<br />
Forsvaret, men kommer frem i lyset. På en civil<br />
arbejdsplads ville en medarbejder, som<br />
ikke påpeger en uhensigtsmæssighed, blive<br />
betegnet som en dårlig medarbejder.<br />
CH/HOK’s skrivelse til alt personel i Forsvaret,<br />
hvad enten man er enig i indholdet<br />
eller ej, må i den forbindelse betegnes som et<br />
sundhedstegn. Jeg er dog ikke tilhænger <strong>af</strong>,<br />
at en general skal til tasterne, blot fordi en<br />
premierløjtnant har skrevet en artikel, og jeg<br />
Vi får ikke alt det, vi ønsker os<br />
Vi må være fleksible, for vi får ikke alt det, vi ønsker os, siger chefen<br />
for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou om<br />
knapheden i hæren. Det er generalmajorens kommentar til debatindlægget<br />
„Verden set med en delingsførers øjne“<br />
Af redaktør Henning Lahrmann<br />
DDelingsfører og premierløjtnant Brian Lundberg<br />
Kristensen ved Uddannelsesbataljonen ved Jydske<br />
Dragonregiment fremførte i seneste nummer <strong>af</strong><br />
Danske <strong>Officerer</strong> kritik <strong>af</strong> de forhold, han skal uddanne<br />
soldater under. Kritikken gik meget bredt på<br />
såvel uddannelsesmateriel, funktionsudrustning<br />
og mangel på erfarne instruktører.<br />
Denne kritik vandt en kort overgang genklang i medierne, men nok<br />
så vigtigt hos chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor<br />
Poul Kiærskou. Han er fuldstændig klar over, at hæren i øjeblikket<br />
er underlagt et meget voldsomt pres på alle systemer, direkte <strong>af</strong>ledt <strong>af</strong><br />
det meget store internationale engagement og den store omlægning,<br />
hæren er i gang med. Og det gælder for alle de uddannende enheder.<br />
Delte udsendelsesperioder<br />
– Det øgede engagement lægger et stort pres på hæren generelt, men<br />
sandelig også på den enkelte soldat, uanset niveau. Og lige som nogle<br />
soldater føler, at deres funktion indeholder alt for mange skråstregsfunktioner,<br />
så må vi nok erkende, at der kan være et punkt,<br />
hvor belastningen kan få propperne til at ryge. Derfor har der også<br />
været nogle mulige nye indsættelser, bl.a. i Afrika, som vi på nuværende<br />
tidspunkt har måttet melde fra på.<br />
Generalmajoren er ligeledes bevidst om, at der er mangler i hæren<br />
forventer ikke, at det gentager sig i forbindelse<br />
med mit eget indlæg. Det er måske<br />
snarere et udtryk for Forsvarets situation generelt,<br />
at CH/HOK valgte dette hidtil usete<br />
tiltag. En enkelt ting undrer mig dog i den<br />
forbindelse. CH/HOK nævner, at der ydes<br />
en „indsats, der i omfang er større end de<br />
forventninger, som det nuværende forsvarsforlig<br />
stiller til os“. Hvorfor gør vi det? Det<br />
må jo være ensbetydende med nedslidning<br />
på mange områder, idet der umiddelbart<br />
ikke er blevet stillet flere midler til rådighed.<br />
Hvem takker <strong>Danmark</strong> for <strong>af</strong> egen vilje at slide<br />
landets forsvar ned og levere mere end<br />
forventet? Hænger politikernes mål for vores<br />
internationale engagement sammen<br />
med de ressourcer, som tildeles Forsvarets<br />
øverste ledelse til løsningen <strong>af</strong> opgaverne?<br />
Hvis det ikke er tilfældet, kan det i sidste<br />
ende kun gå ud over de udsendte soldater.<br />
Endnu har vi ikke h<strong>af</strong>t tab, der direkte kan<br />
tilskrives manglende uddannelse. Dertil<br />
spiller uheldet en alt for stor rolle. Risikoen<br />
er dog til stede, og såfremt uddannelsessituationen<br />
ikke forbedres, bliver den i hvert<br />
fald ikke mindre.<br />
Hvorledes mål og midler reelt disponeres<br />
<strong>af</strong> Forsvarets ledelse, vil jeg ikke gå yderligere<br />
i detaljer med, for det rækker min indsigt<br />
ikke til. Jeg oplever dog, at situationen for<br />
HRU p.t. ikke er tilfredsstillende, men forhåbentlig<br />
arbejdes der på det.<br />
Bred opbakning<br />
I selve processen med at skrive dette indlæg<br />
har jeg ladet yngre officerer gennemlæse enkelte<br />
<strong>af</strong>snit, og responsen var den samme<br />
hver gang: Enighed. Dette var gang på gang<br />
med til at bekræfte mig i mit forehavende.<br />
Den eftertænksomme læser foranlediges<br />
måske til at spørge, om jeg stadig vil udsendes<br />
til Irak om små 3 1/2 måned. Svaret er ja!<br />
Dels fordi jeg stadig mener, at Forsvaret har<br />
en opgave at løse, og dels fordi jeg er mine<br />
egne soldaters bedste garanti for at komme<br />
sikkert hjem igen.<br />
De negative aspekter ved at arbejde i Forsvaret<br />
opvejes for mit vedkommende endnu <strong>af</strong> en<br />
dynamisk hverdag med mange positive oplevelser.<br />
Derfor klør jeg til stadighed på i dagligdagen<br />
ligesom så mange andre på de forskellige<br />
tjenestesteder rundt omkring i landet.<br />
Premierløjtnant Brian<br />
Lundberg Kristensen, som er<br />
delingsfører ved Uddannelsesbataljonen,<br />
Jydske Dragonregiment,<br />
satte i forrige nummer<br />
<strong>af</strong> Danske <strong>Officerer</strong> gang i<br />
en debat om manglen på personel<br />
og materiel i hærens<br />
uddannende enheder.<br />
i øjeblikket, men han mener, at man skal se på situationen i lyset <strong>af</strong><br />
den robuste og meget tilfredsstillende indsats, danske styrker gør,<br />
hvor de end er indsat ude i verden.<br />
– Jeg erkender, at nogle forhold i hæren lige nu kan give anledning<br />
til kritik. Den tager vi meget alvorlig, når den kommer fra folk, der<br />
står i uddannelsessituationen og føler, at de bliver svigtet, siger Poul<br />
Kiærskou. Det er meget vigtigt, at problemerne bliver identificeret og<br />
meldt opad i systemet, og at det ikke bliver ved snak og skumlerier.<br />
Problemer løser ikke sig selv. Vi skal kende dem for at løse dem, og jeg<br />
tror, at vi kender de fleste.<br />
– Nogle forhold kan der tages vare på lokalt, mens andre skal klares<br />
på højere niveauer. Det ansvar er vi os bevidst, og jeg kan love, at vi<br />
gør alt, hvad vi kan for at løse dem. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse<br />
(HRU) er ved at finde sit leje, men vi justerer fra gang til gang i<br />
takt med indvundne erfaringer. Hvis der er noget strukturelt eller ressourcemæssigt,<br />
der kan gøres bedre, må vi se, om det er muligt. Vi forholder<br />
os åbent til konstruktive forslag til forbedringer såvel lokalt<br />
som generelt. Rent faktisk er der taget en række initiativer, og jeg tror,<br />
at noget <strong>af</strong> den frustration, som Brian Kristensen giver udtryk for,<br />
skyldes, at vi ikke har været gode nok til at informere om, hvad der allerede<br />
er sat i gang. Så lad mig her nævne nogle områder, hvor indsat-