7 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Tagbotanisk ‘have’ var mest et hav af sedum i alle afskygninger og i gule, røde og grønne farvesammensætninger. Desuden var der et islæt af andre løsninger, f.eks. tage med vildvin og slyngplanter der fæstnede sig op af tonkinstokke, tage med vildgræsser, vilde urter og mosarter. dig overværede uddelingen af årets ‘Green Roof Awards’. Den gik i år til et dansk projekt foran to svenske. Haven er en eksempelsamling af ‘grønne tage’. Den drives mest som et videnskabeligt forsøgscenter hvor man kan se vegetationstekniske taghaveløsninger med diverse plante- 22 sammensætninger,taghældninger, drænlag, jordlag og tagkonstruktioner. Princippet for udformningen af et grønt tag er ganske enkelt: Oven på selve tagets konstruktion lægges først en tæt membran der kan hindre vandets og vegetationens gennemtrængning til undertaget. De gamle driftsformer i kulturreservatet ved Råshult understøtter både store kultur- og naturhistoriske kvaliteter, og de næringsfattige jorde er sammen med den rette pleje forudsætningen for, at man her har en vild urteflora med op til 40 arter pr. m 2 . En flora som udelukkende tilhører de vilde insekter, sommerfugle, biller, bier og edderkopper. Besøgene henvises udelukkende til ophold på stierne. Kajakklubbens nye klubhus er smukt indpasset i parken med grønne tage, græsklædte volde ved funfamenterne og køreveje i armeret kørefast færdiggræs. Derpå lægges et drænlag der kan optage og fastholde vand. Herpå lægges et jordlag, og der afsluttes med et vækstlag. Der er mange variationsmuligheder over temaet, men de følger nogenlunde alle den samme grundopskrift. De grønne tage skabes dels gennem såning eller planting direkte på jordlaget, dels ved at udlægge færdige vækstmåtter på taget. Målet er - ud fra de givne forudsætninger - at etablere stabile, langsigtede og stort set vedligeholdelsesfrie plantemiljøer. Det medfører primært løsninger med et tyndt vækstlag og en vegetation af sedum- og mosarter GRØNT MILJØ 7/2007
Faunapassagen er tilplantet med et 2-3 rækket levende hegn der skjuler synet til motorvejen. Indenfor er der en flere meter bred græsrabat og en række allétræer i pil som flankerer den asfaltbelagte kørevej. Mulden er 20 cm tyk hvor der er græs og 60-80 cm tyk hvor der er træer. som gerne tåler de tørre og magre forhold på tagene. I de tykkere jordlag, hvor tagkonstruktionen kan bære eller er forstærket til formålet, kan også vælges andre plantearter der dog skal kunne tåle tørre forhold. Også visse græsarter kan komme på tale. I slotsparken Det var et særpræget syn der senere mødte os da vi besøgte arkitekt Gisli Kristiansons finurligt anlagte klubhus for kajaksport i Malmøs Slotspark. Traditionelt set har slotsparken altid huset en kajakklub, hvorfor man i 1995 gav lov til at bygge på stedet. At man ikke siden har fortrudt skyldes nok arkitektens rige evner og gode forståelse for stedets karakter. Det var lykkedes at indpasse en bygning helt efter økologiske og moderne æstetiske principper. Karakteristisk var især de smukt svungne tagflader beklædt med sedum-mosmåtter og de grønne jordvolde langs fundamenterne. De formidlede fint overgangen fra slotsparkens græsflader til husets grøn-røde sedum-tage. I den anden ende af parken så vi Sveriges ældste ægte kastanie som for nogle år siden fik skiftet jord og blev forsynet med en fodpose af storkenæb i måtter. I forbindelse med anlæg af en ny indkørsel til kasinoet måtte træet sikres mod kørslen. Jorden var fjernet med vakuumsugning og erstattet med skeletjord og diffusionsåbne, kørefaste belægninger. Revitaliseringen har efter sigende hjulpet meget, men det forekom dog meget uhensigtsmæssigt med vejen så tæt på træet. Rabatter og økodukter Ved Bürlöv uden for Malmø havde man - i stedet for den typiske vejrabat i græs - anlagt en vejrabat i tørketålende og saltresistente urter, bl.a. med marehalm og engelskgræs. Det skulle efter sigende have den fordel at rabatten stort set vedligeholder sig selv, så man slipper for at skulle ud at slå græs i tide og utide. Næste stop var ved en naturtro faunapassage over en motorvej. Det var der flere der først opdagede da de fik det fortalt. Det var nemlig umuligt at se motorvejen for bar træer på ‘økodukten’. Den kunne knap nok høres. Faunapassagen var som et grønt tag beklædt med vegetation. Både af hensyn til dyr som til mennesker. For at gøre projektet muligt er broen forstærket til at holde den ekstra vægt. Af samme grund holdes træernes kronetag i ave, ligesom man brugt Grodan som vandreservoir for at minimere vægten. I Linnés fodspor Vejen videre mod nord blev lagt forbi Carl von Linnés fødested, Råshult i Småland. Linné er den svenske botaniker mv. som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik som grupperer planter og dyr. Han fejres i år for hans 300-års fødselsdag. Skovene er fyldt med spor fra en levende kulturhistorisk fortid. Sporene er sværere at se i åbne landskaber, byerne og vejene der har ændret sig voldsomt. Der er dog enkelte landskaber hvor man kan få lejlighed til en rejse tilbage i tiden. Det er f.eks. tilfældet med Råshult der giver et sjældent indblik i 1700-tallets kulturlandskab og dets rige natur. Sådan som Linné så den. Råshult er i dag et kulturreservat som netop har til formål at bevare og levendegøre det tidlige 1700-tals landskab. Her har man tilstræbt at fastholde og genskabe det gamle smålandske bondelandskab med smukke, lysåbne blomsterenge indrammet af det kuperede gletcherformede terræn. Det var i dette landskab Linné gjorde sine første botaniske iagttagelser og senere brugte som sin uudtømmelige botaniske referenceramme. Man forstår godt at VegTech lader sig inspirere herfra til sine vilde plantesammensætninger - vel vidende at det kræver mere end en vild og sart engflora at skabe naturnære udtryksformer i stressede, urbane miljøer. Det er et betagende, smukt, artsdiverst og meget enestående kultur-naturlandskab. I dag henstår området med cirka 300 forskellige arter fordelt i eng, på mark og i ‘trädgård’, det smukke svenske ord for have. Ved herregården Möckelsnäs befinder mange af inspirationskilderne sig nær ved hånden. Den ligger tæt på Råshult, smukt anlagt lige ud til På Möckelsnäs indtog selskabet en herlig lokalfanget fiskemiddag og fik logi natten over. Hvad enten det skyldtes morgenlyset eller de skønne omgivelser, så virkede urtegården på Möckelsnäs såre dejlig og behagelig morgenen efter. Haven er anlagt og drevet med stor omtanke for stedets karakter og planternes egenart. GRØNT MILJØ 7/2007 23
Page 1 and 2: 7 SEPTEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Uk
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Sæby 2006. Fortovet var ubehandlet
Page 7 and 8: Blæs med stormstyrke BILLY GOAT MV
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 7/2007 9
Page 11 and 12: Robust. Kompakt. Manøvredygtig. De
Page 13 and 14: Ny maskine studeres indgående. Det
Page 17 and 18: Nye målemetoder er et led i at bek
Page 19 and 20: NYT med Effektiv pleje af park og v
Page 21: De mange grønne gårdrum i Västra
Page 25 and 26: Er dette verdens letteste motorsav?
Page 27 and 28: Cirka en million turister besøger
Page 29 and 30: Knudmosesø sydøst for Herning set
Page 33 and 34: Taghaven i London Tropiske planter
Page 35 and 36: NATUREN SKAL TAGES MED IND Udenfor
Page 37 and 38: Den voksne rododendron-hopper har f
Page 39 and 40: Trygt og spændende Byrummene byder
Page 41 and 42: ELMENE I LUND De røde spraymærker
Page 43 and 44: Strandkålen er der stadig, men bag
Page 45 and 46: Vinderforslag for Arne Bech Poulsen
Page 47 and 48: Spedalsø Beton er nu en del af IBF
Page 49 and 50: New Holland med færre importører
Page 51 and 52: Vejledning om håndhævelse af Natu
Page 53 and 54: Sort bambus skyder igen fra roden D
Page 55 and 56: skærpe hollændernes interesse for
Page 57 and 58: Naturkvalitetsplanlægning Metoden
Page 59 and 60: OVER 200.000 GÆSTER OG 150 ANSATTE
Page 61 and 62: Formand til grønne vedligeholdelse
Page 63 and 64: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR

7 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?