You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
toder viste at det var nødvendigt<br />
at behandle, blev den udførende<br />
entreprenør Hede-<br />
Danmark kontaktet. De udførte<br />
derefter ukrudtsbekæmpelse<br />
på parcellen.<br />
Alle parceller blev behandlet<br />
med damp. Damp blev valgt,<br />
da metoden ved tidligere undersøgelser<br />
udført af Skov &<br />
Landskab har vist sig at være<br />
mindst lige så effektivt som<br />
flammebehandling, og brandrisikoen<br />
undgås. Det sidste var<br />
vigtigt for forsøget, så der var<br />
sikkerhed for at de nødvendige<br />
behandlinger ville kunne<br />
udføres selv om der måtte opstå<br />
en tør periode. Doseringen<br />
for damp var på 160-240 kg<br />
gas pr. ha svarende til en hastighed<br />
på 0,7-1,0 km i timen.<br />
Det er cirka det dobbelte af<br />
det normalt anbefalede.<br />
Fra to til ni behandlinger<br />
Antallet af behandlinger varierede<br />
både mellem de to lokaliteter<br />
og alt efter den tidligere<br />
behandling (se tabellen herunder).<br />
Overordnet set kan<br />
man konkludere at med et<br />
6<br />
passende antal behandlinger<br />
kan ukrudtet holdes nede uanset<br />
hvor meget ukrudt der var<br />
som udgangspunkt. På tidligere<br />
behandlede fortovsstrækninger<br />
skulle der 2-7 dampbehandlinger<br />
til for at holde<br />
ukrudtsdækket under den<br />
fastsatte grænse på 2%. De<br />
ubehandlede parceller krævede<br />
mere, nemlig 8-9 behandlinger<br />
i løbet af første vækstsæson.<br />
Forsøget viser derfor at ved<br />
behovsbestemt bekæmpelse,<br />
kan antallet af behandlinger<br />
reduceres i forhold til hvad der<br />
normalt anbefales. Samtidig<br />
kan man reducere antallet af<br />
behandlinger, hvis der i de foregående<br />
år har været bekæmpet<br />
ukrudt på arealerne.<br />
Resultater fra tidligere forsøg<br />
af Skov og Landskab har<br />
ledt til anbefalinger om 8-12<br />
årlige behandlinger med flammer,<br />
damp eller hedluft, eller 4<br />
årlige behandlinger med hedvand.<br />
Matematiske modeller<br />
beskrevet i hæftet ‘Ukrudtsbekæmpelse<br />
på belægninger’ viste<br />
f.eks. at det var nødvendigt<br />
Tilfældighedernes spil - eller i hvert fald fuglenes værk. Koncentrationen<br />
af ukrudt er størst lige under gadelygterne.<br />
ANTAL NØDVENDIGE BEHANDLINGER<br />
med damp i 2006 for at holde ukrudtet på under 2% dækningsgrad i hele vækstsæsonen. I de to<br />
foregående år var parcellerne henholdsvis blevet flammebehandlet, hedvandsbehandlet, dampbehandlet,<br />
sprøjtet/ børstet (2005/2004), hedluftsbehandlet eller ikke behandlet.<br />
Flammer<br />
Hedvand<br />
Forudgående behandling (2004-2005)<br />
Damp<br />
Round-Up<br />
Hedluft<br />
Ubehandlet<br />
Sæby 5 6 6 2 2 8<br />
Kirke Helsinge 5 3 5 6 7 9<br />
Gennemsnit 5 4,5 5,5 4 4,5 8,5<br />
Bestemmelse af ukrudtets dækningsgrad ved hjælp af 100-feltsramme.<br />
Den er lavet specielt til kantsten og måler 35x140 cm. De 100 felter gør<br />
det nemt at bestemme hvor mange procent ukrudt der er i rammen.<br />
med 10 termiske behandlinger<br />
årligt for at holde ukrudtsmængden<br />
på maksimalt 1%<br />
dækningsgrad.<br />
Gavnlig forbehandling<br />
På begge de to forsøgslokaliteter<br />
blev der udført jævnlige<br />
fejninger med suge-fejemaskine.<br />
Alligevel skønnes det at<br />
antallet af ukrudtsbehandlinger<br />
kunne være reduceret hvis<br />
der havde været foretaget en<br />
grundig ukrudtsbørstning ved<br />
forsøgets begyndelse.<br />
Især på de ubehandlede parceller<br />
var der flere områder<br />
med tæt ukrudtsvækst på en<br />
bund af jord, grus og skidt som<br />
fungerer som vækstmateriale.<br />
En grundig børstning med efterfølgende<br />
opsamling kunne<br />
have fjernet vækstmaterialet<br />
og forringet ukrudtets vækstbetingelser.<br />
Dermed ville de<br />
termiske metoders virkning<br />
også være øget.<br />
Forsøget viste også at hvis<br />
der var ukrudt på fortovet, var<br />
der som regel også ukrudt i<br />
stødfugerne og omvendt. Begge<br />
de metoder som blev anvendt<br />
til at bestemme behovet<br />
for ukrudtsbekæmpelse kan<br />
således bruges individuelt til at<br />
afgøre om et areal skal behandles.<br />
Metoden med optælling<br />
af stødfuger kan udføres<br />
fra en langsomt kørende bil i<br />
forbindelse med at der udføres<br />
andre driftsopgaver eller opsyn<br />
med vejene. Det anses derfor<br />
for at være den mest operative<br />
metode. ❏<br />
FORFATTERE<br />
Anne Merete Rask er cand.hort. og<br />
forskningsassistent, ph.d.-studerende<br />
på Skov & Landskab, KU.<br />
Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt<br />
og seniorrådgiver på Skov &<br />
Landskab, KU.<br />
LÆS MERE<br />
Palle Kristoffersen; Søren Ugilt Larsen<br />
(2005): Pesticidfri vejdrift – Forsøg<br />
langs kantsten. Arbejdsrapport Skov &<br />
Landskab nr. 17. Ses på www.sl.life.ku.<br />
dk > Park > Parkteknik > Publikationer<br />
om Parkteknik.<br />
Palle Kristoffersen og Tilde Tvedt<br />
(2005): Ukrudtsbekæmpelse på veje.<br />
Skov & landskab. Ses på www.sl.life.<br />
ku.dk > publikationer > Rapporter o.l.<br />
> hæfter > Ukrudtsbekæmpelse på<br />
veje.<br />
GRØNT MILJØ 7/2007
Change language