Signalregulerede vejkryds i åbent land – Håndbog - NMF

ANLÆG OG PLANLÆGNING SIGNALREGULEREDE VEJKRYDS I ÅBENT LAND
Figur 1.5 Ændring af vejenes linjeføring.
Ved sådanne forlægninger bør det sikres, at der er mindste synsafstand svarende til stopsigt, se
håndbogen ”Planlægning af vejkryds i åbent land”, svarende til værdierne i tabellen figur 10.7, frem
til kurveforløbets tangentpunkt, da kurveafmærkningen kan “sløre” krydset og eventuel vigepligtsafmærkning.
Endvidere bør der anvendes kurveradier i selve kurveforløbet, som også sikrer mindste
synsafstand svarende til stopsigt til stoplinjesignalet og eventuel vigepligtsafmærkning. Kurverne
skal også svare til de hastigheder, som trafikanterne på den forlagte vej kører med. Tavleafmærkningen
tilpasses herefter, se afsnit 8.1. Om nødvendigt bør der etableres hastighedsovergange,
se håndbogen ”Grundlag for udformning af trafikarealer”.
Vertikale hensyn
Der bør ikke anlægges signalregulerede vejkryds, hvor den gennemgående vejs gradient er større
end 25 ‰. Gradienten af vejgrenene må i det mindste ikke overstige 25 ‰ inden for en strækning
på 20 m fra stoplinjen. Gradienter op imod 25 ‰ har dog også betydende indflydelse på kapacitet
og sikkerhedstid.
Der bør tages hensyn til landskabstilpasning og omgivelser.
Normalt tilsluttes længdeprofilet for den eller de tværgående veje til den gennemgående vej ved
den ydre begrænsningslinje med en afrundingskurve på mindst 60 m af hensyn til bussers og specialkøretøjers
passage. Dette giver den æstetisk pæneste løsning.
Tilslutningen af længdeprofilet for den eller de tværgående veje til den gennemgående vej kan dog
udføres med et knæk. Differencen mellem vejgrenens længdegradient og sidehældningen på den
gennemgående vej bør da ikke overstige 50 ‰. Et knæk i længdeprofilet kan være en fordel af
hensyn til:
Formindskelse af højdeforskellen mellem vejgrenen og omgivelserne, hvilket kan give op til 10
cm forskel i højden
Forbedring af sigt til vigelinje, når de to længdegradienter hælder væk fra hinanden (konvekst
knæk)
Eventuel bedre styring af, at overfladevand ikke løber ud på den gennemgående vej.
Vejgrenenes tværhældning tilpasses hældningen på den gennemgående vej ved den ydre begrænsningslinje
ved en vipning af de to kørebanehalvdele over så kort en strækning som muligt.
Der bør dog normalt være højst 10 ‰ forskel mellem længdegradienterne i siderne af et kørespor.
18 OKTOBER 2012