Signalregulerede vejkryds i åbent land – Håndbog - NMF

ANLÆG OG PLANLÆGNING SIGNALREGULEREDE VEJKRYDS I ÅBENT LAND
flere samtidige aktiviteter og adskillige gentagelser, indtil der nås et resultat, der fastlægger stoplinjernes
placering, disses skæringspunkt med vejgrenenes midtlinjer og dermed udgangspunktet (A)
for den geometriske projektering af vejgrenene, se figur 3.1.
Når placeringen af punktet (A) er kendt kan overgangspunktet (B) for breddeudvidelsen af vejgrenene
fastlægges, se afsnit 1.1.2, pkt. 17.
3.3 Breddeudvidelse
Vejgrenenes breddeudvidelse bbu,1 (m) og bbu, (m) etableres over breddeudvidelsesstrækningen
med længden Lbu (m), se figur 3.4. Den største af værdierne bbu,1 og bbu,2 benævnes bu.
Ved symmetrisk breddeudvidelse forstås bbu,1 = bbu,2 = bu. Ved ensidig breddeudvidelse forstås
bbu,1= 0 og bbu,2 = bu eller bbu,1 = bu og bbu,2 = 0.
Figur 3.4 Breddeudvidelse ved uændret køresporsbredde, principskitse.
Uanset om vejen er retlinjet eller kurvet gennem krydsområdet bestemmes længden af breddeudvidelsesstrækningen
af formel (3.1).
Lbu p u
V b /3
(3.1)
hvor Vp (km/h) er planlægningshastigheden på vejgrenen
bu (m) fastsættes på grundlag af placeringen i tværprofilet af heller og venstresvingssporet,
se afsnit 3.4.2.
Eventuelt indgår ekstra venstresvings- og gennemfartsspor og/eller en delehelle mellem et separatreguleret
venstresvingsspor og det tilgrænsende gennemfartsspor i den samlede breddeudvidelse.
3.4 Heller
I forbindelse med etablering af venstresvingsspor anlægges der normalt en midterhelle, idet det da
er muligt at placere en signalmast midt i vejen i et T-kryds. Midterhellen kan også give fodgængere
et støttepunkt.
Midterhellen udformes med kantstensbegrænsning, hvor der er behov for at placere signalmaster
på hellen, eller hvor hellen danner støttepunkt for fodgængere eller cyklister.
Midterhellen omfatter hele arealet mellem begrænsningslinjerne inkl. spærreflade og kantbane, se
figur 3.5.
OKTOBER 2012 31