Signalregulerede vejkryds i åbent land – Håndbog - NMF

More documents

Recommendations

Info

ANLÆG OG PLANLÆGNING SIGNALREGULEREDE VEJKRYDS I ÅBENT LAND 2 p V Ld 2 (3.12) 2 ( g g i ) 3, 6 d hvor Vp er planlægningshastigheden (km/h) gd er decelerationen på 2 m/s 2 g er tyngdeaccelerationen (9,81 m/s 2 ) t it er vejstrækningens længdegradient, som regnes positiv ved stigning og negativ ved fald. Værdierne i figur 3.10 må betragtes som minimumsværdier, der i specielle tilfælde – f.eks. små horisontal- eller vertikalkurver på vejgrenen – må forøges. Endvidere bør decelerationsstrækningen have en længde, der sikrer, at kødannelse i det tilgrænsende gennemfartsspor ikke hindrer indsvingning i venstresvingssporet. Køstrækning Længden Lkø (m) af køstrækningen bestemmes ud fra håndbøgerne ”Vejsignaler” og ”Kapacitet og serviceniveau”. Længden af køstrækningen bør være mindst 25 m, svarende til omkring 4 køretøjer. 3.4.3 Begrænsningslinjen mod krydsets midte Begrænsningslinjen for midterhellens spids ved venstresvingssporet afrundes med radius minimum 1,0 m, se figur 3.11. Kantstenslinjen afrundes tilsvarende med radius minimum 0,5 m. Figur 3.11 Afrunding af midterhellen mod krydsets midte, principskitse. I et T-kryds afrundes midterhellen modsat venstresvingssporet ud fra arealbehovet for det dimensionsgivende køretøj, se figur 3.12. Hellespidsen afrundes med en radius på mindst 1,5 m. Kantstenslinjen afrundes tilsvarende med en radius på mindst 1,0 m. Figur 3.12 Afrunding af midterhellen modsat venstresvingssporet i et T-kryds, principskitse. 38 OKTOBER 2012
ANLÆG OG PLANLÆGNING SIGNALREGULEREDE VEJKRYDS I ÅBENT LAND Midterhellen indeholder spærreflader i de yderste ender. Mellem disse spærreflader og afmærkningen på kørebanen før og efter krydsområdet er der den sammenhæng, som er vist på figur 3.13. Figur 3.13 Sammenhængen mellem spærreflade og kørebaneafmærkning. Midterhellens begrænsningslinje mod gennemfartssporet følger den yderste side af kantlinjen omkring spærrefladen og tangerer højre side af kørebanens midterafmærkning uden for hellen (spærrelinje ved tilfart og vognbanelinje ved frafart). Tangentpunktet er breddeudvidelsens begyndelsespunkt punkt B i figur 3.4. Af hensyn til den praktiske udførelse af kørebaneafmærkningen begynder skraveringen først, hvor spærrefladen har nået en bredde på 0,5 m. Kileformet spærreflade (slips) Den kileformede spærreflade, se figur 3.14, leder de venstresvingende over i venstre side af venstresvingssporet i firevejskryds, således at der bliver bedre oversigt for de venstresvingende fra modsat retning. Ved nyanlæg af et firevejskryds anlægges denne kileformede spærreflade for at sikre, at bilerne placerer sig, så der er den nødvendige oversigt. Den kileformede spærreflade forbedrer også trafiksikkerheden i eksisterende firevejskryds, hvis venstresvingssporene er udført bredere end nødvendigt. Såfremt der etableres separat signalregulering af den venstresvingende trafik, anvendes den kileformede spærreflade ikke, men erstattes af en delehelle, se afsnit 3.4.4. Det kan derfor være fordelagtigt at give den kileformede spærreflade tilstrækkelig bredde til, at der umiddelbart er mulighed for at etablere separatregulering på et senere tidspunkt. Figur 3.14 Kileformet spærreflade (slips), principskitse – fortegnet. 3.4.4 Delehelle Ved separat signalregulering af venstre- eller højresvingsspor etableres en delehelle mellem svingsporet og det tilgrænsende gennemfartsspor, se figur 3.15. OKTOBER 2012 39
Page 1 and 2: HÅNDBOG SIGNALREGULEREDE VEJKRYDS
Page 3 and 4: ANLÆG OG PLANLÆGNING SIGNALREGULE
Page 37: ANLÆG OG PLANLÆGNING SIGNALREGULE

Signalregulerede vejkryds i åbent land – Håndbog - NMF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?