Varslet tilsyn Boområdet 18. juni 2010 (pdf 188 KB) - Aarhus.dk

Den 29. juli 2010.
Oplysninger om tilbuddet
Århus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden
Tilsynsrapport for varslet tilsyn
Tilbuddets navn Boområdet, Socialpsykiatri
Tilbudstype og form Boformer efter paragraf 83, 85, 107 og 108 i Lov om Social service
og efter Lov om almene boliger.
Adresse Nørre Allé 31, 8000 Århus C
Telefonnummer 8713 3433
E-mail adresse pbog@aarhus.dk
Web adresse www.haslekollegiet.dk, www.botilbuddetkragelund.dk,
www.tuestenhuse.dk
Lederens navn Preben Bøgelund
Antal pladser 113 pladser fordelt på følgende boformer:
Haslekollegiet 14 pladser
Søndervangen 21 pladser
Kragelund 18 pladser
Korsagergården 14 pladser
Windsor 15 pladser
Tuesten Huse 17 pladser
Atriumhuset 14 pladser
Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn
Tidspunkt for tilsynets start og afslutning
Tilsynet fandt sted mandag den 31. maj 2010 kl. 9.00 – 15.00, tirsdag den 1. juni 2010 kl.
9.00 – 10.30, mandag den 7. juni 2010 kl. 9.00 – 12.30, mandag den 14. juni 2010 kl. 11.00
– 12.30 og fredag den 18. juni 2010 kl. 10.00 – 11.30.
Hvornår og hvordan er tilsynet varslet
Tilsynet er efter forudgående telefonisk henvendelse varslet ved brev af 14. april 2010.
Tidspunkterne for den enkelte besigtigelse er senere ændret efter tilbuddenes ønske. Beboerne
og deres pårørende er efter den enkelte boforms praksis informeret om tilsynet, og deres
mulighed for deltagelse, ved opslag, orientering på husmøde eller ved brev.
Deltagere i tilsynet
Ved tilsynsmødet deltager:
Preben Bøgelund, centerleder
Pia Gammelby, Kragelund
Sune Kragelund, Kragelund

Christina Bertelsen, Haslekollegiet
Bodil Svenstrup, Haslekollegiet
Dorte Elleby, udviklingskonsulent
Kell Pedersen, Windsor
Mogens Møller Nielsen, Tuesten Huse
Jane Christensen, Korsagergården
Conny Lauritsen, Søndervangen
Else Sørensen, Søndervangen
Jens Bækdal, Søndervangen
Lis Strandvad, Søndervangen
Karen Thyrsting, Atriumhuset
Lise Larsen, Atriumhuset
1 beboer
2 pårørende
Ved besigtigelse deltager beboere, de stedlige ledere og medarbejdere.
To pårørende havde valgt at modtage tilbuddet om en individuel samtale med de
tilsynsførende. Samtalen foregik i tilbuddet.
Fra Tilsynsenheden deltager Ib Rønn og Finn Katberg.
Tilbuddets brugergruppe
Målgrupperne er forskellige i de ovennævnte boformer og bofællesskab. Fælles for boformerne
og bofællesskabet er, at tilbuddene henvender sig til personer med en sindslidelse, der har
brug for at bo i et miljø med tæt kontakt til personalet.
Nogle boformer har en yngre del af målgruppen, andre har sindslidende med et misbrug, og
endnu andre henvender sig til sindslidende med et mere komplekst behov. Ved et enkelt tilbud
har ca. 50 % af beboerne en behandlingsdom.
Flere af tilbuddene har modtaget yngre beboere, og udfordringen ved at modtage denne
gruppe er, at nogle af disse beboere har et meget aktivt misbrug.
Materiale der har indgået i forberedelse
Kopi af personalemøder fra den 16. marts 2010 og den 20. april 2010, Haslekollegiet
Kopi af referater fra husmøder den 17. marts 2010 og den 21. april 2010,
Haslekollegiet
Kopi af 2 del-handleplaner, Haslekollegiet
Udviklingsplan for Haslekollegiet fra maj 2010 til december 2011
Arbejdsgrundlaget for Ungetilbuddet Haslekollegiet
Empowerment, recovery og inklusion – Empowerment på Haslekollegiet
Referat af brainstormpunkter – sundhed og det gode liv, livskvalitet, uddannelse og
arbejdsmarked, adgang til at benytte civilsamfundet, større eller bedre sammenhæng i
de professionelles indsats, Haslekollegiet
Kopi af 2 delhandleplaner, Atriumhuset
Kopi af beboermøder den 18. marts 2010 og den 14. april 2010, Atriumhuset
Kopi af referat fra personalemøder den 10. marts 2010 og den 7. april 2010,
Atriumhuset
Kopi af 2 del-handleplaner, Søndervangen
2

Referat fra personalemøde den 4. maj 2010, Søndervangen
Kopi af referat fra beboermøde den 28. april 2010 og den 12. maj 2010, Søndervangen
Medicinpolitik Bofællesskabet Søndervangen 90
Kopi af brev til beboere og pårørende vedrørende tilsyn, Kragelund
Kopi af 2 del-handleplaner, Kragelund
Kopi af oplæg til socialpsykiatrisk konference, Kragelund
Kopi af referat fra medarbejdermøde den 17. marts 2010 og den 21. april 2010,
Kragelund
Kopi af referat fra fællesmøde den 17. marts 2010 og den 21. april 2010, Kragelund
Kopi af referat fra husmøde den 3. maj 2010, Kragelund
Endelig udgave af værdigrundlaget i Botilbuddet Kragelund
Procedure ved dødsfald, Kragelund
Voldspolitik for Botilbuddet Kragelund
Procedure for særlige kritiske situationer, Kragelund
Forslag til fællesmøder, Kragelund
Kopi af 2 del-handleplaner, Windsor
Kopi af referat fra husmøde den 12. maj 2010 og den 19. maj 2010, Windsor
Kopi af brev til beboerne vedrørende tilsyn, Windsor
Kopi af referat fra personalemøde den 10. april 2010 og den 10. maj 2010, Windsor
Kopi af 2 del-handleplaner (Bosted), Korsagergården
Kopi af referat fra fællesmøde den 9. marts 2010 og den 13. april 2010,
Korsagergården
Kopi af referat fra husmøde den 3. maj 2010 og den 10. maj 2010, Korsagergården
Kopi af 2 del-handleplaner, Tuesten Huse
Kopi af referat fra personalemøde den 20. april 2010 og den 18. maj 2010, Tuesten
Huse
Kopi af referat fra MED-udvalg den 23. november 2010, Center for Boområdet
Oplysninger fra Tilbudsportalen
Pjece om projekt ”Utilsigtede hændelser på det sociale område”. Servicestyrelsen
Tilsynsrapporter fra tidligere tilsynsbesøg
Opfølgning af det seneste tilsynsbesøg
På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil
Under besigtigelsen af boformerne og bofællesskabet var det muligt for de tilsynsførende at
opleve samspillet mellem brugere og medarbejdere. Som eksempel kan nævnes deltagelse i
frokost med brugerne og samtaler med deltagelse af brugere og medarbejdere.
Samtlige boformer og bofællesskabet er besigtiget.
Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere
I alle boformerne og i bofællesskabet var de tilsynsførende i en dialog med en eller flere
beboere. Beboerne gav udtryk for deres oplevelse af tilbuddet, både indholdet i tilbuddet og
medarbejdernes indsats.
De tilsynsførende blev ved flere af tilbuddene, inviteret af beboerne, til at se deres bolig.
Modtagere af denne rapport
Tilsynsenheden fremsender rapporten til Centerleder Preben Bøgelund, der sikrer at rapporten
bliver tilgængelig for brugere, pårørende og medarbejdere. De tilsynsførende vil foreslå, at
3

apporten bliver genstand for en drøftelse på et MED-udvalgsmøde, personalemøder og på
møde med brugerne.
Tilsynsrapporten bliver tilsendt Direktør Erik Kaastrup-Hansen, Socialchef Steinar Eggen
Kristensen, Chef for Socialpsykiatri og udsatte voksne Niels Schwartz og Sekretariatschef Ann-
Britt Wetche til orientering. Samtidig bliver rapporten tilgængelig på Århus Kommunes
hjemmeside.
Den pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis med
tilbuddets brugere
Mål for arbejdet
Målet for arbejdet i alle boformerne og i bofællesskabet er i hovedtræk psykosocial
rehabilitering. Beboerne skal så vidt det er muligt bibringes færdigheder, så de bliver i stand til
at kunne klare sig. Metoderne til at opnå færdighederne er mange og forskellige. Som
eksempler kan nævnes fra Tilbudsportalen – empowerment, recovery, kognitiv basis,
medicinsk og miljøterapeutisk, livshistoriefortælling og netværksarbejde.
Det at kunne klare sig, er forskelligt fra boform til boform. Et sted arbejdes der på, at
beboeren kommer videre og flytter ud fra boformen. Et andet sted er målet blot, at den
pågældende beboer kommer til at fungere i et fællesskab i boformen, samt at en eventuel
udflytning har lange udsigter.
Visionen i Socialpsykiatrien, Århus Kommune for recoveryindsatsen er, at ”Recovery er et
fælles ansvar – alle kan udvikle sig eller komme sig”. De grundlæggende værdier i forhold til
visionen er, personorientering, personinvolvering, selvbestemmelse og potentiale for udvikling.
Tilsynsenheden har modtaget materiale fra to tilbud, der har beskrevet hvorledes de ønsker at
omsætte visionen og værdierne i handling. I det ene materiale er der fokus på arbejde,
beskæftigelse og uddannelse som elementer i at kunne opfylde visionen.
Det konkrete mål for opholdet for den enkelte beboer, aftales så vidt det er muligt med
beboeren og nedskrives i den del-handleplan, som hver beboer har.
Pædagogiske og omsorgsmæssige prioriteringer
Alle medarbejderne i Boområdet har på nuværende tidspunkt deltaget i CARe-uddannelsen.
Dermed har de recovery-orienteringen som fælles referenceramme for deres arbejde med
beboerne.
Fælles udgangspunkt for den indsats der ydes er beboernes ønsker, drømme og behov. Da
målgrupperne og beboernes tilstand er meget forskellige, betyder det, at medarbejdernes
indsats i de forskellige boformer og bofællesskabet er forskellige. Den strækker sig fra at
skabe netværk og sammenhold, over til det, at beboerne kan skabe relationer til andre
mennesker og til en støtte til at kunne være sammen med andre mennesker i en kortere
periode. Flere af tilbuddene tilkendegiver på tilsynsmødet, at de stadig er i en proces med
implementering af CARé. Der arbejdes på at omsætte Boområdets udviklingsplan til handling i
de forskellige tilbud. Beboerne inddrages i arbejdet, men nogle af tilbuddene fortæller, at det
er vanskeligt at få beboerne til at indgå og forholde sig til planen. Vanskeligheden består i, at
få beboernes meninger og holdninger til udviklingsplanen frem. På Atriumhuset vil man
forsøge at imødekomme vanskelighederne ved at arbejde med udviklingsplanen i en mindre
gruppe, for der igennem at opnå større interesse for deltagelse fra beboerne.
4

Endelig er der kommet den dimension til, at arbejde, beskæftigelse og uddannelse for
Haslekollegiet, vil være et fokus punkt i indsatsen for at bringe beboeren videre mod det at
komme sig.
Bofællesskabet Søndervangen er i en opbygningsfase. Det betyder, at meget af energien
bruges til at etablere fællesskabet, skabe rutiner og stabilitet for beboerne. I opbygningsfasen
har Søndervangen bevidst arbejdet med arbejdsmiljøet, for at skabe tryghed for medarbej-
derne og dermed også for beboerne. Arbejdet har resulteret i en folder med vigtige
oplysninger til medarbejderne om APV, MUS, gennemgang af brandalameringssystemet,
oplysninger om krisemappe og arbejdsmiljømappe.
Tilsynsenheden har valgt at sætte fokus på, om tilbuddet yder den indsats som brugerne
forventer.
Boområdet arbejder med at beskrive den kerneydelse som beboerne kan forvente. Arbejdet
med beskrivelsen foregår som et forsøgsprojekt på Kragelund og Haslekollegiet.
Beskrivelsen vil tage afsæt i pædagogisk rehabilitering og den vil blive detaljeret, så det
efterfølgende er muligt at hæfte en tidsfaktor på indsatsen. På tilsynsmødet giver de
pårørende udtryk for, at det ikke er et ønske eller krav for dem, at beskrivelsen bliver
detaljeret.
Medarbejderne tilkendegiver, at de af og til er i et dilemma. De kan ikke komme af med den
hjælp og støtte som de anser for nødvendig. De kan møde en lukket dør, en afvisning. De
udøver efter eget udsagn en insisterende omsorg, men de er samtidig opmærksomme på, at
den insisterende omsorg ikke bliver et overgreb. For medarbejderne er dialogen vigtig, når de
praktiserer den insisterende omsorg. Dialogen skal bane vejen for at finde nye måder at nå
beboeren på, og der skal skabes en kontekst, hvor vanskelige emner kan debatteres eller
drøftes.
Flere af boområdets beboere har somatiske lidelser, som fordrer en egentlig behandling. En
behandling kræver oftest en lægelig ordination, og det er en udfordring at få beboerens accept
til en konsultation og en iværksat behandling.
Botilbuddene tilkendegiver, at kravet fra myndigheden ikke er særlig præcis. Det betyder, at
botilbuddet skal være aktiv for at definere beboerens behov.
Medarbejderne fortæller, at i arbejdet med at etablere en god kontakt til beboeren, er de
pårørende et vigtigt og aktivt element. For at dette skal lykkedes, skal de pårørende altid føle
sig velkommen i tilbuddet.
På tilsynsmødet gav de pårørende udtryk for, at de må acceptere deres søn, datter eller hvem
de har relation til, som de nu er. De må acceptere deres måde at indrette sig og at leve på,
selv om det kan være vanskeligt.
Den økonomiske trængte situation fylder meget i alle tilbuddene. Udfordringen for ledelse og
medarbejdere er, hvorledes sikres den faglige prioritering og udvikling på trods af begrænsede
økonomiske ressourcer.
Der er et overordnet ledelsesmæssigt administrativt ønske om, at der er et større flow i
boformerne. Medarbejderne oplever ikke, at der er overensstemmelse mellem et større flow og
en besparelse. Det betyder altid, at man skal begynde forfra, og det kræver altid ekstra
ressourcer.
Samtidig med ønsket om større flow, oplever tilbuddene at der er tomme pladser, og kravet er
at der er 100 % belægning. Medarbejderne tilkendegiver, at det er vanskeligt at leve op til en
5

målsætning der udelukkende har sit udspring i økonomitænkning.
Beboerne i boformerne har alle en eller flere kontaktpersoner, med hvem de kan drøfte de
problemstillinger de har. I enkelte boformer er beboerne og medarbejderne organiseret i
teams. Det er oftest kontaktpersonerne der i et samarbejde med den enkelte beboer aftaler og
udarbejder del-handleplanen. Planen revideres senest hvert ½ år.
Principielt har beboerne mulighed for at henvende sig til alle medarbejdere, og ikke kun
kontaktpersonen for at få drøftet en problemstilling eller opnå støtte.
Under besigtigelsen og ved tilsynsmødet gav en beboer udtryk for, at han oplevede det at
have to kontaktpersoner som meget givende, da det gav ham mulighed for at vælge hvilken
person han vil tale med om et givet problem.
På Atriumhuset er der stadig fokus på at falde på plads i Århus Kommune. Overgangen fra
region til kommune har været en stor udfordring. Blandt andet har det været nødvendigt at
skabe klarhed over, hvilken målgruppe Atriumhuset egentlig skal tage sig af. Ligeledes for at
skabe sig et overblik over kommunens tilbud, bliver medarbejderne orienteret om dagtilbuds-
området af dettes leder.
Atriumhuset er leverandør til VISO som kompetencepersoner på fagområdet. Til hovedsagelig
at varetage denne opgave, har Atriumhuset frigjort en medarbejder.
Tilbuddets pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis
Ved det senest tilsynsbesøg, anbefalende Tilsynsenheden boformen Tuesten Huse at vurdere
hvorledes mål og indsats kunne fremgå af del-handleplanen. De to del-handleplaner som de
Tilsynsenheden har modtaget er forskellige i indhold og ombygning. Den ene kort, mål er
beskrevet og hvilke handlinger der er aftalt. Den anden er en beskrivelse af den pågældende
beboers tilstand. Tilbuddet oplyser under besigtigelsen, at der igangsat en proces med
deltagelse af boområdets udviklingskonsulent. Processen skal indebære, at del-handleplanerne
bliver præget at recovery og care, og at delmålene bliver realistiske og operationelle, samt at
de evalueres oftere end tidligere.
De tilsynsførende har modtaget kopi af to del-handleplaner fra hver boform og bofællesskabet.
Handleplanerne er forskellige i opbygning og indhold. Planerne bærer præg af, at det er
beboernes ønsker og behov der tages udgangspunkt i, og der beskrives mål for den indsats
der gives. Flere planer er konkrete og handlingsorienterede, fælles for planerne er dog, at de
ikke beskriver en evaluering af den tidligere foretagne indsats, men evalueringen er mere et
udtryk for status på den pågældende beboers aktuelle situation.
Ved det seneste tilsynsbesøg i Boområdet, anbefalede Tilsynsenheden at man vurderede
muligheden for at brugerne har let adgang til egne data i Bosted-systemet. Det er stadig ikke
muligt for beboerne at have adgang til egne data i Bosted. Årsagen er Århus Kommunes krav
til data-sikkerhed.
På Windsor oplyser lederen, at beboerne er af den opfattelse, at det er vigtigt at have adgang
til egne data, men ikke nødvendigvis at kunne skrive i egen journal.
I forhold til tidligere er der en større udskiftning af beboere i boformerne. Det har for flere af
boformerne betydet, at de har fået yngre beboere og nogle af disse har et aktivt misbrug. Som
6

eksempel kan nævnes, at Windsor har haft 5 indflytninger på en måned. Det har givet
problemer i forhold til handel med stoffer og adfærden hos disse beboere overfor de øvrige.
Tilsynsenheden anbefalede efter det seneste tilsynsbesøg Boområdet, at vurdere hvorledes
Atriumhuset kunne støttes ledelsesmæssigt, så beboerne oplever kontinuitet og stabilitet.
Under besigtigelsen talte de tilsynsførende med en beboer der udtryk tilfredshed med
medarbejdernes indsats. Han oplyste at han havde stor gavn af samtaler med og støtten fra
sin kontaktperson.
De tilsynsførende observerede under besigtigelsen, at der var flere medarbejdere til stede i
fællesarealet. Desuden var døren til personalekontoret åben og der var kun medarbejder på
kontoret. Ved tidligere tilsynsbesøg var døren til kontoret lukket, og flere medarbejdere var
optaget af administrativt arbejde.
Som en konsekvens af den økonomiske situation, overvejes der flere forskellige tiltag. Blandt
andet overvejes at undlade at besætte en vakant afdelingslederstilling.
Der er etableret midlertidig stop for bevilling af kurser og uddannelser, samt et internt
ansættelsesstop. Ligeledes afholdes der månedlige økonomimøder, hvor alle mulige initiativer
til en forbedret samlet økonomi drøftes.
Boområdet tilkendegiver, at på trods af besparelserne, er det muligt at fastholde et fagligt
miljø i tilbuddene.
Hverdagens aktiviteter, internt og eksternt
Karakteristisk for områdets tilbud er, at der ikke er planlagt en række aktivitetstilbud til
beboerne. De aktiviteter der måtte være, opstår ofte spontant ved en idé fra enten beboeren
eller en medarbejder. For nogle boformer er virkeligheden den, at medarbejderen skal være
parat, når beboeren endelig er motiveret for en aktivitet, og spontant arrangerer i forhold til
hvad beboerens ønsker går på.
En undtagelse er dog Tuesten Huse, hvor der hvert år arrangeres en ferietur. I år har der
været to, henholdsvis til Harzen og Tyrkiet. Beboerne introduceres til ferieturen, som at den er
obligatorisk. Det er Tuesten Huses erfaring, at beboere som egentlig ikke ønsker at deltage i
turen, alligevel får et stort udbyttet og taler meget om turen efterfølgende.
Ferieturen er obligatorisk af den årsag, at det skaber et fællesskab, med samtaler om fælles
minder blandt beboere og medarbejdere resten af året. Alle beboere med undtagelse af en har
deltaget i en af ferieturene. Den ene deltog ikke, da det ikke var muligt at opnå forsikring af
den pågældende.
De aktiviteter der opstår eller planlægges i de enkelte boformer er eksempelvis, cafébesøg,
biograftur, motion og musik.
På Haslekollegiet har den ene halvdel af beboerne valgt at have en aktivitetskasse, som
dækker udgiften til forskellige aktiviteter, også selv om ikke alle beboere nødvendigvis
deltager.
I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen, har beboere og medarbejdere udtrykt et
ønske om, at der skal ske nogen mere i weekenderne. Det vil derfor indgå som et punkt i
udviklingsplanen for Haslekollegiet.
7

I Atriumhuset er der ophængt en tavle, som indeholder en aktivitetsplan. Her kan hver enkelt
beboer følge med i hvornår den pågældende tilbydes en aktivitet. Flere beboere er tilknytete
dagtilbud i Århus Kommune. Der tilbydes en årlig indenlands ferietur, hvor alle bebboere
opfordres og motiveres til at deltage.
Atriumhuset har plan om at tilbyde en ugentlig udflugt i sommerperioden. Et udflugtsudvalg
bestående af 2 beboere og 3 medarbejdere står for at arrangere udflugterne.
Sprogbrug og omgangsformer
Medarbejderne ved flere boformer arbejder bevidst med at ændre de udtryk der anvendes i
hverdagen, da de er af den opfattelse, at de har betydning for den indstillinger der er til
beboerne. Som eksempel kan nævnes at medarbejderen ikke er på vagt, men på arbejde, og
der tales ikke om en vagtplan, men en arbejdsplan.
I dialogen med beboere, medarbejdere og ledere i de besigtigede boformer og bofællesskabet,
samt under tilsynsmødet, oplevede de tilsynsførende en meget respektfuld tiltale og omtale af
beboerne.
Det er de tilsynsførendes indtryk, at medarbejderne yder en indsats for at skabe en god tone i
boformerne og bofællesskabet, og at de griber korrigerende ind overfor uhensigtsmæssig
sprogbrug.
Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten
De magtanvendelser der har været siden det seneste tilsynsbesøg, er foregået på 2 tilbud.
Magtanvendelserne er alle vurderet som lovlige.
I en af boformerne har der tidligere været et større antal magtanvendelser. Tilbuddet oplyser,
at den pågældende beboer er flyttet, og derved ophørte magtanvnedelserne.
Samarbejde med pårørende
Udgangspunktet for samarbejdet med de pårørende er, at der skal være accept fra beboeren.
Når beboeren udtrykker sig således, at du må tale med mine pårørende om alt, når jeg giver
dig lov, så bliver det respekteret.
Medarbejderne i Boområdet bliver ofte kontaktet af pårørende, der er bekymret for deres søn
eller datter. Efter medarbejdernes opfattelse, er det vigtigt at bekymringen anerkendes, og at
medarbejderne tager de pårørendes bekymring alvorlig. Samtidig forklarer medarbejderne de
pårørende, under hvilke præmisser samarbejde skal fungerer og oplysning kan videregives.
Pårørende har mange ønsker til hvad der skal ske med beboerne. Medarbejderne tilkendegiver,
at det er et dilemma for dem at stå mellem hvad de pårørende ønsker, og hvad beboerne så
egentlig vil være med til. Samtidig fortæller medarbejderne, at betragter dilemmaet som
”sundt”.
Det er hensigten at der skal udarbejdes en politik for samarbejdet med de pårørende.
Politikken skal dækkes hele Boområdet.
Under besigtigelsen af Bofællesskabet Søndervangen ønskede to pårørende en samtale med de
tilsynsførende.
De pårørende udtrykte et ønske om, at medarbejderne var mere aktive i deres motivation for
rengøring og oprydning i deres søns bolig. Under samtalen opfattede de tilsynsførende det
8

således, at medarbejderne efter de pårørendes opfattelse ikke fandt rengøring som væsentlig
og som noget der skulle prioriteres. De pårørende gav udtryk for, at medarbejderne måske
havde brug for et kursus, så de kunne se vigtigheden af rengøring.
I samtalen erkendte de pårørende, at deres søn var vanskelig at motivere til handlinger han
ikke ønskede, samt at det var nødvendigt for ham at have tillid til de medarbejdere han skulle
samarbejde med.
De tilsynsførende orienterede de pårørende om, at medarbejderne på ingen måde måtte tvinge
deres søn til handlinger han ikke ønskede, med mindre han var i en tilstand der påvirkede
hans sundhed. Det var ikke tilfældet i denne situation.
På tilsynsmødet udtrykker de pårørende en undren over, at Socialforvaltningen har valgt at
samle brugere eller beboere med samme problemstilling samme sted. De finder det for
eksempel problematisk, at 14 misbrugere bor sammen og at deres fællesskab er misbrug.
Det medfører ofte konflikter, når beboerne skylder hinanden penge, og at de stærke udnytter
de svage.
Eksternt samarbejde
Boformernes og bofællesskabets psykiatriske lægesamarbejde er i dag lagt ud i
lokalpsykiatrien. Det betyder, at der i dag samarbejdes med de regionale dele af
lokalpsykiatrien, hvor der en gang om måneden kommer en distriktssygeplejerske i
botilbuddet, og har samtaler med udvalgte beboere og medarbejdere. Ved behov for en
lægelig vurdering, aftales det med distriktssygeplejersken.
Der er et samarbejde med kriminalforsorgen omkring de behandlingsdømte beboere. Desuden
samarbejdes der i forskelligt omfang med den kommunale lokalpsykiatri, bostøtten, dagtilbud
og sagsbehandlerne.
Atriumhuset som er et bo- og behandlingstilbud, har ugentlige møder med en psykiater fra
Team for Misbrugspsykiatri, Universitetshospitalet Risskov.
I de boformer hvor målgruppen er yngre sindslidende samarbejdes der med OPUS i både
voksen- og ungdomspsykiatri. Desuden samarbejdes med de ambulante klinikker på
Psykiatrisk Hospital.
Haslekollegiet samarbejder med de arbejdspladser og undervisningsinstitutioner som beboerne
benytter.
Der ud over har Windsor et samarbejde med Center for Spiseforstyrrelse, Kognitiv
Terapicenter(Center for Kognitive Forstyrrelser) og OPUS.
Boområdet deltager i driftsområdets officielle samarbejde med brugerorganisationerne som for
eksempel SIND og DE9.
Boformerne Kragelund og Korsagergården har et tæt samarbejde med nærmiljøet, hvilket
eksempelvis kan være fælles Sct. Hans bål eller kulturarrangement.
Klager over tilbuddet
Tilsynsenheden har fået tilsendt kopi af en klage fra en beboer. Ved besigtigelsen blev
tilsynsenheden yderligere gjort bekendt med en klage.
Det er ved tilsynsbesøget ikke muligt at få et klart billede af, hvorledes Boområdet modtager
en klage, behandler klagen og tilbagemelder til klageren.
9

På tilsynsmødet orienterer Boområdet om, at alle klager tages alvorligt. Centerlederen
orienteres om klagen og i givne situationer behandler denne også klager. Den beboer der
klager tilbydes en samtale.
Hvis en beboer ytrer ønske om at klage, tilbydes denne hjælp til dette.
Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne
I Boområdet er der udarbejdet en overordnet beskrivelse af eller politik for medicinhåndtering.
Beskrivelsen skal danne grundlag for administrationen af beboernes medicin i den enkelte
boform og bofællesskab.
Under besigtigelsen og i tilsynsmødet oplyses de tilsynsførende om, at der er planlagt fælles
undervisning for ansatte i medicinadministration.
Ved besigtigelsen af Tuesten Huse observerede de tilsynsførende at der var enkelte
doseringsæsker, hvor der ikke var påført cpr.nummer. Ifølge Sundhedsstyrelsen vejledning
skal æskerne være påført navn og cpr.nummer.
Praksis for rygning er forskellige fra boform til boform. På Windsor er der ikke etableret et
rygelokale. Beboerne må ryge i deres egen bolig, ellers foregår rygning udendørs.
Kragelund har rygeforbud på fællesarealerne, køkken/alrum og dagligstue. Atriumhuset
angiver, at det er svært at fastholde de aftaler og regler der indgås.
Beboerne i Boområdet har alle i mere eller mindre grad mulighed for at deltage i
fællesspisning. Oftest vil det være den eller de personer der køber ind, der vælge menuen den
pågældende dag. Personalet i de forskellige boformer påvirker beboerne til at spise en sund og
varierende kost.
Beboerrådet på Windsor har udarbejdet en kostpolitik som er gældende for fællesspisningen.
Hvis den enkelte beboer har problemer eller ønsker vedrørende kost, drøftes det med teamet.
Medarbejderne har mulighed for at trække på en diætist, når beboeren skal vejledes.
Ved etablering af Bofællesskabet Søndervangen er der bevidst valgt at prioritere, at beboerne
får en lødig kost. Derfor er der ansat en kostfaglig medarbejder der tilrettelægger, indkøber og
tilbereder måltiderne. De beboere de tilsynsførende talte med under besigtigelsen tilkendegav,
at de værdsatte kosten og den prioritering der er foretaget. De tilsynsførende kunne ved
selvsyn konstatere, at den pågældende dags måltid indeholdt mange forskellige og lækre
grøntsager.
På Atriumhuset og Tuesten Huse har man ligeledes valgt at ansætte en person der tager sig af
kosten til beboerne. I begge tilfælde er der ansat en kok.
Brugerøkonomi
Det beløb der månedlig indbetales til kosten på Atriumhuset og Tuesten Huse går over
boformens almindelige drift. På Atriumhuset får de beboere der ikke har deltaget i flere
måltider, efterfølgende refunderet et beløb svarende til det manglende antal måltider. Det er
et bevidst valg, at beboerne som udgangspunkt skal deltage i spisning på stedet, og dernæst
kan få tilbagebetalt et beløb hvis de ikke deltager.
I andre boformer bliver kostkassen, hvorfra udgiften til indkøb af mad dækkes, administreret
af beboerne slev. Skulle der være medarbejdere der deltager i administrationen, sker ind- og
udbetalinger med faktura og to underskrifter.
Medarbejdere i boformerne opfordrer beboerne til at oprette en bankkonto, så flest mulige
økonomiske transaktioner sker via banken.
10

Brugerindflydelse
Ved alle tilbuddene afholdes der møder mellem beboere og medarbejdere, hvor det er muligt
for beboerne at fremkomme med ønsker og forslag til hvorledes driften af det enkelte tilbud
skal være. Disse mødefora er forskellige fra tilbud til tilbud. Formen er afhængig af hvilke
ressourcer beboerne har det pågældende sted.
I Bofællesskabet Søndervangen kaldes mødet mellem beboere og ansatte for Talerørsmødet.
Søndervangens medarbejdere drøfter hvorledes de kan sikre en ordentlig beboerindflydelse, så
det ikke altid er de samme beboere der kommer til orde. Det er således en udfordring at
medvirke til at de tavse beboere får indflydelse. En af de muligheder der arbejdes med er, at
medarbejderne bringer de tavses meninger og holdninger frem.
I forbindelse med etablering af bofællesskabet har beboerne haft stor indflydelse på indkøb af
møbler til fællesarealerne. Lederen har fastslået overfor medarbejderne, at beboerne altid skal
inddrages i beslutninger om indkøb.
På Kragelund har beboerne haft indflydelse ved de afholdte husmøder. Husmøderne har haft
deltagelse af beboere, et par medarbejdere og lederen. Møderne har været afholdt i
forlængelse af personalemøderne. Det har været beboernes oplevelse, at de er kommet ind i
midt i et møde. Derfor har medarbejdere og beboere besluttet, at der nu afholdes
fællesmøder. Det betyder, at relevante emner drøftes i et fælles forum af ansatte og beboere,
samt at det kun er personfølsomme emner der kun drøftes blandt ansatte. Erfaringen med
fællesmøder er, at det giver en hurtigere beslutningsproces, da et emne ikke skal debatteres i
forskellige fora.
Ved det seneste tilsynsbesøg gav beboerne udtryk for, at der var alt for mange kurser og
møder, som medarbejderne skulle deltage i. Nu gav beboerne udtryk for, at mængden af
møder og kurser var aftaget, og at medarbejderne derfor var mere til stede.
I dialogen med beboerne ved besigtigelsen, gav disse udtryk for, at de fandt det meget positivt
at medarbejderne ved Kragelund udviste stor respekt for deres bolig. Medarbejderne kom kun
i deres bolig hvis de blev budt indenfor eller hvis der opstod en situation hvor beboeren
sundhed blev truet.
I boformen Windsor er der etableret et beboerråd. Rådet mødes hver onsdag, hvor deltagerne
er alle beboere og et par medarbejdere. Principielt kan alle emner vedrørende beboerne
drøftes på rådets møder.
På Windsor udarbejdes der et kontraktskema med nogle af beboerne. Det er oftest beboere
med en selvskadende adfærd der udarbejdes et skema med. Skemaet indeholder en
beskrivelse af de aftaler der er frivilligt er indgået med den pågældende beboer.
Brugerindflydelse på Haslekollegiet foregår på flere forskellige niveauer. Først og fremmest, at
gøre opmærksom på, hvilke rettigheder beboerne har.
Handleplansområdet har beboeren som part stor indflydelse på. Dernæst har beboeren
indflydelse i bogruppen og indflydelse på fælles beslutninger på husmøder som gældende for
hele huset. Beboerne har blandt andet indflydelse på ansættelse af nye medarbejdere.
Endelig gør medarbejderne opmærksom på vigtigheden af, at medarbejdere forholder sig
kritisk til, hvorledes beboernes indflydelse kan stjæles. Det kan ske, når medarbejderne har
taget en masse initiativer og selv synes de er så dygtige. Indflydelse handler om
11

medarbejdernes indstilling og den måde møderne foregår på, samt om den etik og holdning
medarbejderne har. Disse faktorer har stor betydning for graden af brugerindflydelse.
Under besigtigelsen på Haslekollegiet deltog 3 beboere i dialogen med leder og en
medarbejder. De tilsynsførende fik under samtale den klare opfattelse ved beboernes udsagn,
at den holdning som medarbejderne giver udtryk for også efterleves i praksis. Dialogen mellem
ansatte og beboere fandt sted i en varm, nærværende tone fyldt med humor.
Som en naturlig del af brugerindflydelsen ved boformerne og i bofællesskabet, tilbydes
beboerne at lade sig repræsenterer i ansættelsesudvalget ved besættelse af ledige stillinger.
Tilbuddets organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold og
rammer
Struktur
Boformerne og bofællesskabet er organiseret i Boområdet for Socialpsykiatri. Lederne refererer
til centerlederen for boområdet, som igen har reference til Chefen for Socialpsykiatri og
udsatte voksne.
Boområdet er organiseret med egen administration, bestående af økonomi, HR og faglig
udvikling, samt servicegruppen.
Den faglige sammensætning af medarbejdergruppen i boformerne og bofællesskabet er
forskellig, men de fleste steder er følgende faggrupper repræsenteret – pædagoger, social- og
sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere og ergoterapeuter.
På tilsynsmødet spurgte de tilsynsførende indtil, om det gav mening at være en organisation.
Boområdets repræsentanter i tilsynsmødet gav flere eksempler på hvor det for dem gav
mening.
Sikkerhedsområdet var styrket. De enkelte sikkerhedsgrupper mødtes 4 gange årligt, for at
grupperne indbyrdes kunne give hinanden sparring. Voldspolitikken blev blandt andet drøftet
på disse møder, og hvilken erfaring det enkelte tilbud har i forhold til forebyggelse af volds- og
trusselsepisoder.
Ledelsessparring er der mulighed for i en større organisation. Ved at være en større
organisation er der større gennemslagskraft og større styrke for at ”løfte” en opgave. Som et
eksempel herpå nævnes arbejdet med at indføre og implementere Bosted.
Det har ligeledes været muligt at etablere en lederuddannelse for Boområdet, hvor det
overordnede tema er ledelse i forandring. For at skabe økonomi i at afholde uddannelsen
inviterer området andre ledere med.
Ved at samle botilbuddene i en organisation kan der gives en bred vifte af tilbud til brugerne.
Udfordringen er, at hvert tilbud skal kunne bevare sin egenart og kunne have et så stort
råderum som muligt, og samtidig være en del af en større organisation.
Et andet felt hvor det er en fordel at være et stor organisation er, når der skal udarbejdes
politikker og retningslinjer. Det er så muligt at trække på den viden og de erfaringer der er i
samtlige boområdets tilbud.
Samarbejde og kommunikation
Boområdet under Driftsområdet for Socialpsykiatri har sit eget MED-udvalg, hvor de enkelte
boformer og bofællesskab er repræsenteret.
12

Lederne af boformerne og bofællesskabet afholder 2 månedlige møder. Et af disse møder har
desuden deltagelse af driftsområdets ledelse.
Alle medarbejdere i Boområdet har adgang til Århus Kommunes Intranet og mail- og
kalendersystemet Notes. Information fra lederen og forvaltningen sendes via mail eller sker på
medarbejdermøderne.
I boformerne og bofællesskabet sker det lokale samarbejde mellem medarbejdere og ledelse
ved personalemøder og andre interne møder. Det er forskelligt med hvilken hyppighed og med
hvilket indhold, møderne afholdes i den enkelte boform. Fælles for disse møder er, at der
skrives et referat.
På Atriumhuset har der indtil nu været afholdt personalemøder hver 2. uge. Der har været
forskellige meninger om mødernes kvalitet og møde frekvensen. Der vil fremover blive
arbejdet med at øge udbyttet af møderne.
Arbejdsplanlægning
Ved de forskellige boformer er det oftest enten lederen og/eller en medarbejder der står for at
udarbejde arbejdsplanen. Arbejdsplanen tilrettelægges ud fra en grundplan, der er af
vekslende længde – 4, 6 eller 8 uger.
Anvendelsen af vikarer varierer fra boform til boform, og nogle steder er principperne for
anvendelse af vikarer nedskrevet. Flere af boformer har en fast stab af vikarer som kan
tilkaldes ved behov. På Korsagergården anvendes der en fast vikar om aftenen, når der
afholdes personalemøde.
På Kragelund og på Korsagergården har medarbejderne mulighed for at ”flekse” med deres
arbejdstid. Det betyder, at de kan indrette deres arbejdstid efter de opgaver de har i forhold til
den enkelte beboer.
Begge steder gælder dog, at når medarbejderen ifølge arbejdsplanen skal udføre visse
opgaver, kan de ikke ”flekse”.
I Atriumhuset er der en procedure for tilkald af vikar. Når der er brug for vikardækning, skal
der anvendes en vikar frem for en fastansat.
Medarbejderdækningen om natten er forskellig fra boform til boform. På Korsagergården er
der ikke personale om natten og på Haslekollegiet, Kragelund og Windsor er der en sovende
medarbejder der kan kontaktes.
På Atriumhuset er der to medarbejdere om natten, hvoraf den ene er sovende.
Fysiske rammer
Korsagergården er beliggende i et gammelt villakvarter, hvor Fælleshuset er indrettet i en
tidligere præstegård. I stueplan forefindes en stor, velindrettet og velmøbleret fællesstue der
er i forbindelse med et lige så stort køkken/spisestue. Fra køkken/spiseafdeling er der udgang
til en have med borde og bænke. I stueetagen er der herudover to kontorer, et personale
køkken/alrum samt et rum med to vaskemaskiner, hvor beboerne om nødvendigt kan få hjælp
til at vaske tøj. Desuden er der et lokale indrettet med massagebriks.
På 1. sal er der et stort mødelokale, samt et stort motionsrum med diverse motionsredskaber.
13

De 14 rækkehuslejligheder er individuelle boliger og ligger i en halvcirkel rundt om den fælles
have. 2 af boligerne indeholder køkken med spiseplads og stue ud i et, samt en separat
soveafdeling og bad/toilet. I de øvrige 12 er soveafdelingen indrettet som hems.
Bofællesskabet Søndervang flyttede i nye lokaler i september 2009. Bofællesskabet har nu til
huse i en renoveret bygning. Bygningen er beliggende i et område med andre institutioner og
boligforeningsbebyggelse.
Boligerne er store, lyse 2-rumsboliger, med bad og plads til tilberedning af mindre måltider.
Bygningen der indeholder boligerne er i 3 etager. Der er elevator i bygningen.
Bofællesskabet har et stort fælleslokale der indeholder køkken og spisestue. Der er en stor
indelukket gårdhave mellem de to bygninger. Der ud over er der mødelokaler og opholdsrum
som også kan benyttes af beboerne, samt personalekontorer.
Bofællesskabet fremstår med et lyst velindrettet og indbydende fælleslokale og med
tidssvarende og attraktive boliger.
Under tilsynsmødet giver en pårørende udtryk for, at Søndervangens rammer har bevirket en
positiv udvikling.
Kragelund der har til huse i et tidligere, nu renoveret hotel, består af en to etagers bygning
med 6 boliger på hver etage og 6 boliger i en overfor liggende bygning. Denne bygning
indeholder desuden lagerrum, motionslokale, massagerum og personalekontor. ”Natværelset”
er beliggende i administrationsbygningen. De fleste boliger er et rums, og ganske få har to
rum. Beboerne har adgang til at benytte boformens vaskemaskiner.
Udenomsarealerne er en hyggelig have med store træer og mange kroge med mulighed for
samvær, samt store græsplæner grænsende på til nærliggende skole.
Haslekollegiet består af 14 beboerboliger, fordelt på 2 etager. Boligen indeholder opholds- og
soveværelse, et badeværelse og en meget lille entre. Der er fælles køkken og opholdsstue på
hver etage. De beboere der deltog i besigtigelsen gav udtryk for, at de kunne ønske sig en
større bolig.
Der ud over er der personalefaciliteter, kontorer, mødelokale, vagtværelse, køkken. Beboerne
har adgang til stor have, og der er udgang til altan på 1. etage.
Boformen fremstår som vedligeholdt. Fællesrummene fremstår som hyggelige og af meget god
standard.
Windsor har til huse i et tidligere nu renoveret hotel. Boligerne er placeret på fire etager og
fællesrummene er fordelt på etagerne. Der ingen elevator i bygningen og der er lange, smalle
og mørke gange.
Boligerne er 1-rums, med opholds/soverum, køkken og bad. Størrelserne på boligerne er
varierende. I kælderen er der bl.a. vaskeri, som beboerne kan benytte. På 4. sal er der
indrettet et større køkken/alrum med udgang til altan. Fra køkken/alrummet er der til den ene
side udsigt over Århus Havn og til den anden side tagene i Århus midtby.
Atriumhuset er beliggende i nordbyen i et område med uddannelsesinstitutioner. Huset
indeholder 14 et-rumsboliger. Boligen indeholder sove/opholdsrum og bad.
Boligerne er placeret rundt om fælleslokalet. Fælleslokalet er indrettet med 2 køkkener, hvoraf
det ene er til beboernes eget brug, samt spiseplads. Der ud over har fælleslokale to
afskærmede enheder, der gør det muligt at være til dels ugeneret ved ophold og samtaler.
14

I sidebygningen er personalekontorer, mødelokale, vagtværelse og medicinrum. Kælderen er
indrettet med vaskerum, motionsrum og musiklokale.
Tuesten Huse er placeret i Tilst i et område med socialt boligbyggeri. Boformen er indrettet
med 17 bolig som rækkehuse. Nogle boliger har udgang til fælles gangarealer.
Boligerne er 2-rumsbolig med soverum, opholdsstue med køkkenniche, bad og entre.
I tilknytning til boligerne er der fælleslokale med køkken og spiseplads, samt opholdsstue til
beboerne. Der ud over er der personalefaciliteter.
Desuden er der en fællesbygning med mødelokale og motionsrum i kælderen.
Sikkerhedsforhold
I alle boformerne og bofællesskabet er der udarbejdet en beredskabs- og evakueringsplan. Der
er ingen uopfyldte myndighedskrav.
Arbejdsmiljø
Boområdets ledelse ønsker at sikre en kontinuerlig og et ensartet grundlag for den enkelte
boforms APV. Derfor har boområdet nu udarbejdet et fælles koncept for en APV. Boområdet
har en tidsramme for udarbejdelsen af APV, så alle boformer har en AVP der ikke er ældre end
3 år.
Medarbejderne på Tuesten Huse har efter en periode uden fast leder følt sig noget
handlingslammet. Fra 1. juni 2010 er der ansat en leder for Tuesten Huse. Efter
medarbejdernes opfattelse har det stor betydning, at der er kommet en ny leder, og at den
pågældende hører til på Tuesten Huse og kan bruge sin energi og opmærksomhed der.
Boområdet har et højt sygefravær. En væsentlig del af fraværet er langtidssygemeldte.
Ledelsen har haft samtaler med de sygemeldte, og der er udarbejdet handleplaner for deres
tilbagevenden til arbejdspladsen.
Problemstillingen med det høje sygefravær har været drøftet i arbejdsmiljøudvalget og
ledelsen har haft møde med Servicecentret Personale og Organisation. Det har resulteret i, at
fraværet bliver analyseret for at se, om der er et mønster i sygefraværet.
Et andet initiativ er, at Boområdet vil have fokus på de medarbejdere der er raske, for af den
vej af kunne få viden om hvad der kan forebygge eller mindske antallet af sygemeldinger.
Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere
På nuværende tidspunkt har Boområdet på grund af den økonomiske situation valgt at indføre
et midlertidigt ansættelsesstop. Det er dog områdets opfattelse, at der ved stillingsopslag vil
være et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøger. Samtidig tilkendegiver området, at kan være
vanskeligt at tiltrække kvalificeret sundhedsfagligt personale, sosu-assistenter og
sygeplejersker. Ligeledes er det en udfordring, at få kvalificerede ansøgere til ledige
lederstillinger.
Boområdet har en procedurer for nedsættelse af de lokale ansættelsesudvalg. Proceduren er
drøftet og vedtaget i områdets MED-udvalg.
For at give nye medarbejdere en god start, bliver den pågældende introduceret til jobbet
gennem et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb.
15

I et forsøg på at fastholde og udvikle medarbejderne i jobbet, udvises der stor fleksibilitet i
arbejdstilrettelæggelsen. Medarbejderne har stor indflydelse på hvorledes arbejdsopgaverne
løses, og medarbejdernes forskellighed anses for at være et aktiv.
Andre muligheder for fastholdelse medarbejderne i området kunne være, at medarbejderne
besøgte andre institutioner der har erfaring med for eksempel brugere med dobbelt diagnoser.
En anden mulighed kunne være personalerokade eller bytte mellem eksempelvis social- og
lokalpsykiatri.
De sidst nævnte muligheder for fastholdelse, er idéer som Boområdet fremlægger på
tilsynsmødet, og som ikke har været genstand for en dybere drøftelse.
Personaleudvikling – personaleuddannelse
Alle medarbejderne i boformerne og bofællesskabet har deltaget i CARe-uddannelsen, og
Recovery er således den fælles referenceramme for den indsats beboerne modtager.
Haslekollegiet har i forbindelse med Recovery-indsatsen sat fokus på, hvordan kulturen i huset
kan være med til at understøtte og inspirere til, at de unge beboere kommer i gang med
beskæftigelse eller uddannelse som giver mening.
Et af Tilsynsenhedens temaer er, den faglige udvikling, herunder i hvilket omfang og i hvilken
form erfaringsopsamling finder sted og hvordan erfaring omsættes til læring.
Boområdet nævner at den leder supervision der er iværksat er medvirkende til, at viden og
erfaring indenfor området deles mellem tilbuddene. Det erkendes samtidig, at mulighederne
for vidensdeling og erfaringsopsamling på medarbejderniveau på tværs af tilbuddene ikke er til
stede i samme grad. En undtagelse er de medarbejdere der sidder som repræsentanter i MED-
og sikkerhedsudvalg. Her sker der en erfaringsudveksling.
På tilsynsmødet henviser medarbejdere til, at det tidligere var muligt for medarbejderne at
afholde faggruppemøder i arbejdstiden, hvor der netop var plads til erfaringsudveksling.
Ledelsen af Boområdet oplyste på tilsynsmødet, at der bliver arbejdet på at arrangere en
temadag for medarbejderne i Boområdet.
På tilsynsmødet gav en beboer udtryk for, at den pågældende var betænkelig ved en
erfaringsudveksling mellem medarbejderne, også selvom den er anonym.
Haslekollegiet har organiseret medarbejderne i to teams. Et af formålene med denne inddeling
er, at de kan kigge hinanden over skulderen og derved lærer af hinden.
Vidensopsamling kunne efter Boområdets opfattelse også ske ved, at der blev foretaget
fokusinterviews med beboerne på tværs af området. Endelig påpeges mulighed for elektronisk
vidensopsamling via Bosted.
Som et led i erfaringsopsamling og læring har Windsor, i et samarbejde med Sekretariatet for
Socialpsykiatri afviklet en audit over et antal kritiske hændelser. Auditten er udelukkende
afholdt af interne medarbejdere og konsulenter.
Ligeledes har Boområdet afholdt en audit efter to dødsfald i tilbuddene. Det har resulteret i
retningslinjer for hele området ved dødsfald.
For samtlige boformer og bofællesskabet gælder, at medarbejderne modtager supervision fra
en ekstern supervisor.
16

På Windsor arbejdes der med kollegial supervision. Formålet er at styrke det faglige miljø og
den kollegiale støtte.
Boområdet ønsker af kendskabet til medicinhåndtering styrkes. Derfor er der udarbejdet fælles
medicinprocedure og der vil blive afholdt fælles undervisning i medicinadministration for
medarbejderne. Indholdet i undervisningen er blandt andet viden om rusmidler, virkningen og
bivirkning af medicin, de pædagogiske tiltag ved medicinhåndtering (hvorledes omsættes
CARe-principper og Recovery ved den medicinske behandling) og hvorledes indgår
medarbejderne i medicinadministrationen, når behandlingen er et tilbud til beboeren og ikke et
krav.
Medarbejderne på Tuesten Huse har været på kursus i hvorledes de kan håndterer konflikter
med beboerne. De har desuden arbejdet med, hvorledes deres interne kommunikation kan
forbedres.
Da Boområdet i Socialpsykiatrien er en større organisation, er der opmærksomhed på at de
enkelte tilbud har særlige erfaringer. Derfor skal de erfaringer anvendes i organisationen, og
det skal være naturligt at spørge ind i egne rækker først, når tilbuddene stilles overfor et
problem eller en udfordring. Medarbejderne i Boområdet ønsker derved at bekæmpe
Janteloven.
Boområdets boformer og bofællesskabet er praktiksteder for uddannelsen af social- og
sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter.
Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført
Flere af tilbuddene oplever, at nogle beboere i stigende grad får et egentlig somatisk
plejebehov, hvor sindslidelsen eller misbruget ikke længere er det mest fremtrædende.
Plejebehovet kan være vanskeligt at dække i Boområdets nuværende boformer. Der er meget
få tilbud til disse beboere, og Boområdet anser det som et stigende problem, at der ikke i
Århus Kommune er et reelt tilbud til denne brugergruppe.
Udvikling af tilbuddet, tilsynets vurdering
Igangværende eller planlagte udviklingstiltag
Udviklingskonsulenten i Boområdet er tovholder på projektet ”Utilsigtede hændelser”.
Boområdet deltager i et projekt sammen med andre kommuner, som skal danne grundlag for
en egentlig indberetning og registrering af utilsigtede hændelser inden for socialområdet.
Udfordringen er ifølge projektdeltagerne, at få indkredset hvad en utilsigtet hændelse er, set i
relation til det sociale område.
I den pjece som Servicestyrelsen har udgivet i forbindelse med projektet er utilsigtede
hændelser, en ikke tilstræbt begivenhed, der opstår i forbindelse med udførelsen og/eller
tilrettelæggelsen af den kommunale indsats eller mangel på indsats, og som enten medfører
eller kunne have haft skadevirkning for en eller flere borgere.
Samlet vurdering af Boområdet Socialpsykiatri.
Boområdet er en samlet organisatorisk enhed af boformer og et bofællesskab for sindslidende.
Tilbuddene er døgntilbud hvoraf nogle har døgndækning. De forskellige boformer og
17

ofællesskabet dækker forskellige målgrupper af sindslidende, lige fra yngre sindslidende til
den svært sindslidende med et stort misbrug eller en behandlingsdom.
Tilsynsenheden har i 2010 fokus på om brugerne får den hjælp der kan forventes. Ved
besigtigelsen af boformerne og bofællesskabet var de tilsynsførende i dialog med en eller flere
beboere alle steder. De beboere som de tilsynsførende talte med gav alle udtryk for
tilfredshed med tilbuddet, både indholdet i tilbuddet og medarbejdernes indsats.
Tilsynsenheden tager de udsagn som beboerne fremførte under dialog som udtryk for, at de
modtager den hjælp og støtte de forventer.
På Kragelund gav beboerne udtryk for, at de nu oplevede at medarbejdernes ressourcer var
mindre bundet til kurser og møder.
Ved besigtigelsen af boformerne og i bofællesskabet får de tilsynsførende gennem samtaler
med beboerne det klare indtryk, at beboerne har megen indflydelse på, hvorledes driften af
det enkelte botilbud skal foregå. Det underbygges af de ændringer der sker, da der i stigende
grad afholdes fællesmøder mellem beboere og ansatte.
Tilsynsenhedens andet fokuspunkt i 2010 er den faglig udvikling, herunder i hvilket omfang og
i hvilken form erfaringsopsamling finder sted og hvordan erfaring omsættes til læring.
Boområdet har for at drage læring af kritiske og specielle situationer afholdt audit i to tilfælde.
Ligeledes oplever Boområdet, at der kan drages læring gennem ledersupervision.
På Haslekollegiet sker erfaringsopsamlingen ved, at de to teams indbyrdes ”kigger hinanden
over skuldrene”. Under tilsynsmødet kom medarbejderne i Boområdet med forslag til flere
tiltag de kunne gøre for at opsamle viden og erfaringen.
Ud fra det oplyste oplever de tilsynsførende, at Boområdet er opmærksomme på at drage
læring, det gælder både konkrete handlinger på nuværende tidspunkt, samt nye idéer til
hvorledes erfaring og viden kan opsamles.
Ved boformerne Atriumhuset og Tuesten Huse, samt Bofællesskabet Søndervangen har
tilbuddene valgt at prioritere kostområdet, hvilket har medført at der er ansat en kostfaglig
medarbejder. Det er de tilsynsførendes indtryk, at beboerne her er sikret en ernæringsmæssig
god daglig kost.
De medarbejdere de tilsynsførende mødte under besigtigelsen og ved tilsynsmødet oplevedes
som kompetente til og engagerede i deres arbejde. Oplevelsen bygger hovedsagelig på den
måde og den indlevelse, hvorpå medarbejderne fortalte om deres arbejde med beboerne.
Før og under tilsynsbesøget præsenteres de tilsynsførende for skriftlige klager fra beboere.
Medarbejderne fortæller at klagerne tages alvorligt, og at klageren støttes i at klage, hvis det
er nødvendigt. Det er dog ikke muligt for de tilsynsførende at få et klart billede af, hvorledes
den systematiske behandling af klagen foregår.
Under besigtigelsen på Tuesten Huse observerede de tilsynsførende, at enkelte
doseringsæsker manglede cpr.nummer. Tilbuddet har kendskab til Sundhedsstyrelsens
vejledning om medicinhåndtering, og det forventes derfor, at der bliver rettet op de
manglende cpr.numre.
18

Ved det seneste tilsynsbesøg anbefalede de tilsynsførende, at Boområdet vurderede hvorledes
Atriumhuset kunne støttes ledelsesmæssigt. Under besigtigelsen observerede de tilsyns-
førende, at der var større synlighed af medarbejderne og større nærvær af medarbejdere i
fælleslokalet. Det tolkes af de tilsynsførende således, at der er større ledelsesmæssig
bevågenhed på kontakten med beboerne. Denne tolkning underbygges af den samtale som de
tilsynsførende havde med Atriumhusets leder under besigtigelsen.
De tilsynsførende har ikke oplevet eller er præsenteret for forhold, der giver anledning til
påbud eller henstillinger, men Tilsynsenheden har følgende anbefaling:
at Boområdet vurdere hvorledes klager fremover kan behandles, så der opnås en
systematik ved modtagelse og behandling af klagen, samt tilbagemelding til klageren.
19