Varslet tilsyn Boområdet 18. juni 2010 (pdf 188 KB) - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

apporten bliver genstand for en drøftelse på et MED-udvalgsmøde, personalemøder og på møde med brugerne. Tilsynsrapporten bliver tilsendt Direktør Erik Kaastrup-Hansen, Socialchef Steinar Eggen Kristensen, Chef for Socialpsykiatri og udsatte voksne Niels Schwartz og Sekretariatschef Ann- Britt Wetche til orientering. Samtidig bliver rapporten tilgængelig på Århus Kommunes hjemmeside. Den pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis med tilbuddets brugere Mål for arbejdet Målet for arbejdet i alle boformerne og i bofællesskabet er i hovedtræk psykosocial rehabilitering. Beboerne skal så vidt det er muligt bibringes færdigheder, så de bliver i stand til at kunne klare sig. Metoderne til at opnå færdighederne er mange og forskellige. Som eksempler kan nævnes fra Tilbudsportalen – empowerment, recovery, kognitiv basis, medicinsk og miljøterapeutisk, livshistoriefortælling og netværksarbejde. Det at kunne klare sig, er forskelligt fra boform til boform. Et sted arbejdes der på, at beboeren kommer videre og flytter ud fra boformen. Et andet sted er målet blot, at den pågældende beboer kommer til at fungere i et fællesskab i boformen, samt at en eventuel udflytning har lange udsigter. Visionen i Socialpsykiatrien, Århus Kommune for recoveryindsatsen er, at ”Recovery er et fælles ansvar – alle kan udvikle sig eller komme sig”. De grundlæggende værdier i forhold til visionen er, personorientering, personinvolvering, selvbestemmelse og potentiale for udvikling. Tilsynsenheden har modtaget materiale fra to tilbud, der har beskrevet hvorledes de ønsker at omsætte visionen og værdierne i handling. I det ene materiale er der fokus på arbejde, beskæftigelse og uddannelse som elementer i at kunne opfylde visionen. Det konkrete mål for opholdet for den enkelte beboer, aftales så vidt det er muligt med beboeren og nedskrives i den del-handleplan, som hver beboer har. Pædagogiske og omsorgsmæssige prioriteringer Alle medarbejderne i Boområdet har på nuværende tidspunkt deltaget i CARe-uddannelsen. Dermed har de recovery-orienteringen som fælles referenceramme for deres arbejde med beboerne. Fælles udgangspunkt for den indsats der ydes er beboernes ønsker, drømme og behov. Da målgrupperne og beboernes tilstand er meget forskellige, betyder det, at medarbejdernes indsats i de forskellige boformer og bofællesskabet er forskellige. Den strækker sig fra at skabe netværk og sammenhold, over til det, at beboerne kan skabe relationer til andre mennesker og til en støtte til at kunne være sammen med andre mennesker i en kortere periode. Flere af tilbuddene tilkendegiver på tilsynsmødet, at de stadig er i en proces med implementering af CARé. Der arbejdes på at omsætte Boområdets udviklingsplan til handling i de forskellige tilbud. Beboerne inddrages i arbejdet, men nogle af tilbuddene fortæller, at det er vanskeligt at få beboerne til at indgå og forholde sig til planen. Vanskeligheden består i, at få beboernes meninger og holdninger til udviklingsplanen frem. På Atriumhuset vil man forsøge at imødekomme vanskelighederne ved at arbejde med udviklingsplanen i en mindre gruppe, for der igennem at opnå større interesse for deltagelse fra beboerne. 4
Endelig er der kommet den dimension til, at arbejde, beskæftigelse og uddannelse for Haslekollegiet, vil være et fokus punkt i indsatsen for at bringe beboeren videre mod det at komme sig. Bofællesskabet Søndervangen er i en opbygningsfase. Det betyder, at meget af energien bruges til at etablere fællesskabet, skabe rutiner og stabilitet for beboerne. I opbygningsfasen har Søndervangen bevidst arbejdet med arbejdsmiljøet, for at skabe tryghed for medarbejderne og dermed også for beboerne. Arbejdet har resulteret i en folder med vigtige oplysninger til medarbejderne om APV, MUS, gennemgang af brandalameringssystemet, oplysninger om krisemappe og arbejdsmiljømappe. Tilsynsenheden har valgt at sætte fokus på, om tilbuddet yder den indsats som brugerne forventer. Boområdet arbejder med at beskrive den kerneydelse som beboerne kan forvente. Arbejdet med beskrivelsen foregår som et forsøgsprojekt på Kragelund og Haslekollegiet. Beskrivelsen vil tage afsæt i pædagogisk rehabilitering og den vil blive detaljeret, så det efterfølgende er muligt at hæfte en tidsfaktor på indsatsen. På tilsynsmødet giver de pårørende udtryk for, at det ikke er et ønske eller krav for dem, at beskrivelsen bliver detaljeret. Medarbejderne tilkendegiver, at de af og til er i et dilemma. De kan ikke komme af med den hjælp og støtte som de anser for nødvendig. De kan møde en lukket dør, en afvisning. De udøver efter eget udsagn en insisterende omsorg, men de er samtidig opmærksomme på, at den insisterende omsorg ikke bliver et overgreb. For medarbejderne er dialogen vigtig, når de praktiserer den insisterende omsorg. Dialogen skal bane vejen for at finde nye måder at nå beboeren på, og der skal skabes en kontekst, hvor vanskelige emner kan debatteres eller drøftes. Flere af boområdets beboere har somatiske lidelser, som fordrer en egentlig behandling. En behandling kræver oftest en lægelig ordination, og det er en udfordring at få beboerens accept til en konsultation og en iværksat behandling. Botilbuddene tilkendegiver, at kravet fra myndigheden ikke er særlig præcis. Det betyder, at botilbuddet skal være aktiv for at definere beboerens behov. Medarbejderne fortæller, at i arbejdet med at etablere en god kontakt til beboeren, er de pårørende et vigtigt og aktivt element. For at dette skal lykkedes, skal de pårørende altid føle sig velkommen i tilbuddet. På tilsynsmødet gav de pårørende udtryk for, at de må acceptere deres søn, datter eller hvem de har relation til, som de nu er. De må acceptere deres måde at indrette sig og at leve på, selv om det kan være vanskeligt. Den økonomiske trængte situation fylder meget i alle tilbuddene. Udfordringen for ledelse og medarbejdere er, hvorledes sikres den faglige prioritering og udvikling på trods af begrænsede økonomiske ressourcer. Der er et overordnet ledelsesmæssigt administrativt ønske om, at der er et større flow i boformerne. Medarbejderne oplever ikke, at der er overensstemmelse mellem et større flow og en besparelse. Det betyder altid, at man skal begynde forfra, og det kræver altid ekstra ressourcer. Samtidig med ønsket om større flow, oplever tilbuddene at der er tomme pladser, og kravet er at der er 100 % belægning. Medarbejderne tilkendegiver, at det er vanskeligt at leve op til en 5
Page 1 and 2: Den 29. juli 2010. Oplysninger om t
Page 3: Referat fra personalemøde den 4. m
Page 7 and 8: eksempel kan nævnes, at Windsor ha
Page 9 and 10: således, at medarbejderne efter de
Page 11 and 12: Brugerindflydelse Ved alle tilbudde
Page 13 and 14: Lederne af boformerne og bofælless
Page 15 and 16: I sidebygningen er personalekontore
Page 17 and 18: På Windsor arbejdes der med kolleg
Page 19: Ved det seneste tilsynsbesøg anbef

Varslet tilsyn Boområdet 18. juni 2010 (pdf 188 KB) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?