Varslet tilsyn Boområdet 18. juni 2010 (pdf 188 KB) - Aarhus.dk

Endelig er der kommet den dimension til, at arbejde, beskæftigelse og uddannelse for
Haslekollegiet, vil være et fokus punkt i indsatsen for at bringe beboeren videre mod det at
komme sig.
Bofællesskabet Søndervangen er i en opbygningsfase. Det betyder, at meget af energien
bruges til at etablere fællesskabet, skabe rutiner og stabilitet for beboerne. I opbygningsfasen
har Søndervangen bevidst arbejdet med arbejdsmiljøet, for at skabe tryghed for medarbej-
derne og dermed også for beboerne. Arbejdet har resulteret i en folder med vigtige
oplysninger til medarbejderne om APV, MUS, gennemgang af brandalameringssystemet,
oplysninger om krisemappe og arbejdsmiljømappe.
Tilsynsenheden har valgt at sætte fokus på, om tilbuddet yder den indsats som brugerne
forventer.
Boområdet arbejder med at beskrive den kerneydelse som beboerne kan forvente. Arbejdet
med beskrivelsen foregår som et forsøgsprojekt på Kragelund og Haslekollegiet.
Beskrivelsen vil tage afsæt i pædagogisk rehabilitering og den vil blive detaljeret, så det
efterfølgende er muligt at hæfte en tidsfaktor på indsatsen. På tilsynsmødet giver de
pårørende udtryk for, at det ikke er et ønske eller krav for dem, at beskrivelsen bliver
detaljeret.
Medarbejderne tilkendegiver, at de af og til er i et dilemma. De kan ikke komme af med den
hjælp og støtte som de anser for nødvendig. De kan møde en lukket dør, en afvisning. De
udøver efter eget udsagn en insisterende omsorg, men de er samtidig opmærksomme på, at
den insisterende omsorg ikke bliver et overgreb. For medarbejderne er dialogen vigtig, når de
praktiserer den insisterende omsorg. Dialogen skal bane vejen for at finde nye måder at nå
beboeren på, og der skal skabes en kontekst, hvor vanskelige emner kan debatteres eller
drøftes.
Flere af boområdets beboere har somatiske lidelser, som fordrer en egentlig behandling. En
behandling kræver oftest en lægelig ordination, og det er en udfordring at få beboerens accept
til en konsultation og en iværksat behandling.
Botilbuddene tilkendegiver, at kravet fra myndigheden ikke er særlig præcis. Det betyder, at
botilbuddet skal være aktiv for at definere beboerens behov.
Medarbejderne fortæller, at i arbejdet med at etablere en god kontakt til beboeren, er de
pårørende et vigtigt og aktivt element. For at dette skal lykkedes, skal de pårørende altid føle
sig velkommen i tilbuddet.
På tilsynsmødet gav de pårørende udtryk for, at de må acceptere deres søn, datter eller hvem
de har relation til, som de nu er. De må acceptere deres måde at indrette sig og at leve på,
selv om det kan være vanskeligt.
Den økonomiske trængte situation fylder meget i alle tilbuddene. Udfordringen for ledelse og
medarbejdere er, hvorledes sikres den faglige prioritering og udvikling på trods af begrænsede
økonomiske ressourcer.
Der er et overordnet ledelsesmæssigt administrativt ønske om, at der er et større flow i
boformerne. Medarbejderne oplever ikke, at der er overensstemmelse mellem et større flow og
en besparelse. Det betyder altid, at man skal begynde forfra, og det kræver altid ekstra
ressourcer.
Samtidig med ønsket om større flow, oplever tilbuddene at der er tomme pladser, og kravet er
at der er 100 % belægning. Medarbejderne tilkendegiver, at det er vanskeligt at leve op til en
5