Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 gøre for at holde interviewet dynamisk. Jeg har så vidt muligt prøvet at formulere åbne spørgsmål, der lægger op til en fri og ’naturlig’ tale, og har på den måde flyttet ekstraktionsarbejdet og kompressionsarbejdet over på min egen banehalvdel. Samtidig har jeg forsøgt at leve op til, at spørgsmålene skal være ”nemme at forstå, korte og fri for akademisk sprog” (Kvale 2004, 131). Spørgsmålene jeg har stillet, fordeler sig stort set over hele spektret, som Kvale stiller op (Kvale 2004, s. 1379). Flere gange har jeg brugt ledende spørgsmål, men dette primært til kontrol af forståelse, pålidelighed og verificering (Kvale 2004, s. 157). Det, der ikke har lykkedes så godt, er brugen af tavshed. Det vender jeg tilbage til. Efter afviklingen af interviewene har jeg transskriberet indholdet. Jeg har ikke transskriberet alt, idet jeg i første omgang kun transskribere passager, som jeg fandt centrale. Jeg har siden udvidet transskriberingen, men fandt ud af, at det giver mere forståelse af gennemhøre interviewene flere gange, end at læse det transskriberede materiale igen og igen. Jeg har samlet ca. to timers interview, hvilket ville fylde ca. 30 sider 6 . Jeg har altså transskriberet en del, men har i praksis hovedsagelig brugt lydfilerne i analysearbejdet. Udvælgelse af informanter De fem informanter er valgt mere eller mindre tilfældigt. Jeg har ikke haft kendskab til nogle af dem før. Den skole de repræsentere er valgt ud fra, hvordan jeg umiddelbart syntes skolen præsenterede sin brug af friluftsliv på sin hjemmeside. På ordblindeefterskolerne.dk findes en oversigt over alle landets ordblindeefterskoler. Der har jeg systematisk gennemgået skolernes hjemmesider en efter en. Af de skoler, der har friluftsliv på programmet, har jeg valgt fem ud, som tilsyneladende lagde vægt på dette. Det kunne altså i princippet lige så godt have været fem andre skoler, der var blevet udvalgt til undersøgelsen. Informanten er blevet mig tildelt fra skolernes side. Kritik af interviewundersøgelsens metode og udførsel. Kvale argumenterer for, at “rigdommen af informationer gør analysen af videobånd til en tidskrævende proces” (Kvale 2004, s. 1612), da der vil være en enorm mængde data, der skulle analyseres. På samme måde må det formodes, at mængden af data reduceres ved et båndet telefoninterview i forhold til et båndet ansigttilansigtinterview. 7 6 8 minutter og 40 sekunders samtale blev transskriberet til, hvad der svarer til godt og vel 2 sider. 10
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 Når jeg har brugt telefoninterview som min fremgangsmåde, er det primært fordi, jeg ikke havde mulighed for at mødes med interviewpersonerne. 8 Alligevel mener jeg, at fremgangsmåden godt kan forsvares i nærværende opgave, som brugbar vej til brugbare informationer. Der diskuteres ingen personlige eller professionelt følsomme spørgsmål. Jeg har svært ved at forestille mig, at der skulle være væsentlige detaljer i interviewene, jeg er gået glip af, som jeg kunne have hørt, set eller tolket på baggrund af interviewpersonernes ”mimik og gestus” (Kvale 2004, s. 161). For at opnå den rette indsigt i og forståelse for informanternes fortællinger og baggrund, ”må [man] opholde sig i det miljø, hvor interviewene skal foretages” (Kvale 2004, s. 104). Dette lader sig ikke gøre gennem telefoninterview, men jeg mener – undersøgelsens omfang og mål taget i betragtning –at kunne kompensere for dette qua mine erfaringer med og viden om ordblinde fra arbejde på specialskole og behandlingshjem, samt mit kendskab til kostskolemiljøet gennem ophold og arbejde på efterskole og højskole. Det største problem ved interviewene er – som jeg ser det – at jeg ikke lever op til et ønske om at lade interviewpersonerne tale ud. Jeg afbryder flere gange, og selv om det kan være nødvendigt for interviewet at ændre retning, er det ikke fremmende for interviewet, at interviewpersonerne flere gange føler sig afbrudt. Det kan mindske trygheden og i værste fald skabe irritation og reduktion i entusiasme og samarbejdsvillighed. Dele af min undersøgelse ligger måske på kanten af, hvad man bør eller kan afdække med henholdsvis kvalitative og kvantitative tilnærmningsmåder. Jeg ønskede i bund og grund at finde ud af, om interviewpersonerne synes, at der er positive effekter ved friluftslivet i forhold til elevers selvværd, hvad det i givet fald er, og hvordan dette eventuelt udnyttes, samt om selvværd kan antages at være et af de væsentligste problemer for svært ordblinde. I et forsøg på et få et bredere billede af udbredelsen og brugen af friluftsliv på ordblindeefterskolerne forsøgte jeg i første omgang at lave undersøgelsen som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Det 7 Af en eller anden grund nævner Kvale (2004) ikke telefoninterview med et ord. Det synes ellers meget udbredt i markedsundersøgelse, meningsmålinger og lignende. 8 Jeg har siddet i Norge under hele processen. Jeg har én gang tidligere været i Danmark for at lave en undersøgelse af muligheden for at arbejde med ordblindes selvværd i gennem friluftsliv. Denne blev dog ikke til noget, og det blev vanskeligt, af hensyn til tid og økonomi, at rejse til Danmark en gang til. 11
Page 1 and 2: Friluftsliv og ordblinde en unders
Page 3 and 4: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 9: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 37: Idrætsprojekt ved Center for Idræ

Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?