Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn ­ 19982012
Dette indikerer også en anden vigtig del af undersøgelsens resultat: Friluftsliv bliver tilbudt som en
aktivitet ved siden af de boglige fag, og altså ikke som en integreret del. Friluftslivet bruges nok som
et pædagogisk redskab, men ikke i sammengæng med undervisningen i de boglige fag.
På de tre af skolerne er friluftsliv fast på programmet som en frivillig aktivitet. På én skole er det
obligatorisk at være meldt til en af linjerne windsurfing, sejlads eller friluftsliv. Alle tre linjer falder
indenfor det åbne friluftslivsbegreb, som jeg arbejder med i denne opgave, qua begrebsafklaringen i
det indledende kapitel.
Én skole har som nævnt ikke friluftsliv på programmet , 1 tilbyder 2,5 time pr. uge halvdelen af året, 1
har 3 timer pr. uge hele året, mens 2 udbyder 2x3 timer pr. uge halvdelen af året, hvoraf den ene
skoles undervisning er obligatorisk. Desuden tilbydes supplerende friluftslivsaktiviteter, varierende fra
enkelte små­arrangementer til længere ture og temadage/­uger.
Jeg vil i de følgende afsnit vise, at det er generelt for de fem ordblindeefterskoler, at de bruger
friluftsliv som en pædagogisk aktivitet med mål, der ligger uden for aktiviteterne selv. Det væsentlige
er ikke, hvad man laver, men hvorfor og hvordan.
Dette gælder til dels også i spørgsmålet om friluftsliv versus andre kreative og fysiske fag. For
eksempel beskrives det i et interview, at ”de fag (glasværkstedet og metalværkstedet) er rigtig gode
også, til det med selvværdet. … Det der med glasværkstedet, det kan jo ligesom være en kanal, som –
Hvis det går godt der, så smitter det ligesom også af på læsningen…” (Iw4 22:30). Efterfølgende
bekræftes, at de kvaliteter friluftslivet har, i den sammenhæng ikke er bedre end for eksempel
glasværkstedets. Dette er en generel holdning blandt interviewpersonerne.
Selv om de interviewede lærere alle er enige om, at friluftsliv har flere selvværdsfremmende
elementer og effekter, nævner de fleste lærere ikke specifikke eksempler på elever, der har fået et øget
selvværd af at være på skolen. Én dog fortæller om en mor til en af deres elever, der ringede og
spurgte til, ”hvad [de] dog havde gjort ved hendes søn?”. Hvor han tidligere sad ”mut og
indesluttet”, ”…sad han [nu] ligefrem ved bordet til en konfirmation og underholdt fætre og kusiner”
(Iw5 19:07). Han følger op med at sige, at ”de fleste, de kommer herfra – og det tror jeg ikke kun er
24