Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn ­ 19982012
Som nævnt ovenfor fortæller lærerne, at skolerne qua skolereformen ikke har mulighed for at tilbyde
mere friluftsliv, end de gør. Da man ikke har mere friluftsliv end man har, er effekten ved den fysiske
aktivitet sandsynligvis ikke stor nok til at have reel betydning. Det andet gæt er, at man generelt –
undtagen på én skole – vægtlægger det rolige friluftsliv, hvor man har tid til fordybelse og samvær.
Flere af lærerne nævner dog forholdet mellem motorik og boglige evner. Med udgangspunkt i
faglitteraturens beskrivelser af forholdet mellem motorik og kognition, og flere læreres overbevisning
om sammenfaldet, kan man undre sig over, at man på baggrund af denne overbevisning ikke bruger
motorisk træning mere målrettet.
I indledningen skriver jeg, at ”det [er] min antagelse, at friluftsliv, som en integreret del af
undervisning i skolealderen, kan være fremmende for elevers selvværd”. Der var blot én informant,
der nævnede et tværfagligt tilsnit: ”Jeg blander det (friluftsliv) med noget indiansk mytologi og
fortalte indianske myter… på den måde, så bliver der jo blandet friluftsliv ind i andre aktiviteter…”
(Iw2 7:16). På de øvrige skoler nævnes tværfaglighed ikke. Når der alligevel kan ses positive effekter
på skolerne, må dette betyde, at potentialet omkring selvværd er til stede, uanset om friluftslivet
bruges som et pædagogisk redskab til faglig læring eller ej.
Om årsagen til, at man ikke i friluftslivsundervisningen på ordblindeefterskolerne rækker ud over de
rent friluftslivsmæssige aktiviteter alene skyldes ressourcer og skemaplanlægning ligger det ikke inde
for denne opgaves omfang at besvare. Forsigtige bud kunne være, at der ikke er tradition for at bruge
friluftslivet som medie til anden faglig læring eller, at man netop bevidst vælger anden faglighed fra,
for at dyrke det ’rene’ friluftsliv. Det er i hvert fald givet, at ingen nævner brugen af eller muligheden
for brug af friluftslivet uden for de almindelige friluftslivsmæssige aktiviteter. 17
Det synes at være en væsentlig pointe ved friluftsliv som pædagogisk redskab i forhold til ordblinde,
at man netop fjerne fokus fra elevernes ’svageste sider’, det bogligt faglige, og dyrker andre
glædesgivende aktiviteter, hvor man kan realisere sig selv i samspil med andre. Dette gælder også
inden for idræt. Læreren i interview 5 fremhæver muligheden for at kunne noget og kunne vise at man
kan noget idrætsligt, selv om man ikke kan spille bold eller lignende (Iw5 20:56).
17 Bort set fra tidligere nævnte sammenkædning med historiefortælling og mytologi (Iw2).
29