Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 viste sig, at jeg havde undervurderet, hvordan undersøgelsen ville blive modtaget. Ved enkelte skriftlige besvarelser samt ved telefonisk henvendelse til flere af skolerne, blev det klart, at spørgeskemaet og oplægget 9 virkede for tids og ressourcekrævende. Spørgeskemaundersøgelsen blev en eklatant fiasko. Den store fejl lå i, at jeg forsøgte at tilnærme mig samme kompleksitet, som man kan opnå ved et kvalitativ interview. Ovenstående interviewundersøgelse blev en naturlig løsning på det. Ifølge Kvale (2004) er de kriterier man i dag bruger til verificering af en undersøgelse, dens generaliserbarhed, dens reliabilitet og dens validitet (Kvale 2004, s. 22836). I opgaven her bruger jeg både den naturalistiske (egne erfaringer), den statistiske (interviewundersøgelsen) og den analytiske (vurdering) generalisering. I den analytiske generalisering prøver jeg at kritisk at bedømme, hvorvidt de fundne resultater vil gælde i andre tilsvarende situationer (Kvale 2004, s. 227231) Når man ser på reliabiliteten af et studium, vurderer man studiets konsistens mellem undersøgelsens mål, udførsel og analyse. (Kvale 2004, s. 231) Som Kvale (2004) gør opmærksom på, skal man studiet igennem sikre, at det man laver er validt. Hver del af studiet må kunne vurderes som validt, for at hele studiet er det (Kvale 2004, s. 231). I metodeafsnittet opstiller jeg en syllogisme, som er udgangspunktet for mine undersøgelser på den måde, at kan jeg bevise eller sandsynliggøre, at de to præmisser er korrekte, at de er ’sande’, da vil konklusionen også være ’sand’, altså valid. Da opgavens problemfelt er af ikkenaturvidenskabelig karakter, og den overordnede metodiske tilgang er fænomenologiskhermeneutisk, lader det sig ikke gøre, at nå frem til et endegyldigt verificerbart resultat. Der vil således til en hver tid kunne sås tvivl om opgavens fund, da disse i høj grad afhænger af, hvordan jeg undersøger fænomenerne og hvordan jeg tolker dem. Dette kan ses som en svaghed ved de humanistiske videnskaber. Ved ikke at arbejde med verificering men derimod falsificering, prøver man at sandsynliggøre antagelser på ting og emner som ellers ikke kunne undersøges. Disse antagelser kan så igen efterprøves og undersøges, indtil der fremstår et tilpas solidt og validt ’resultat’. Indenfor en opgave som denne, kan denne efterprøvning af resultater udføres med triangulering, eller krydspejling, som jeg har kaldt det. (Encyclopædia Britannica Online: search.eb.com; Kvale 2004, s. 2369) 9 I en mail til alle ordblindeefterskolerne vedlagde jeg, ud over selv mailen, et introducerende brev, en projektbeskrivelse og selve spørgeskemaet, der fyldte 2 tætskrevne sider. De fleste spørgsmål var af en åben karakter, der krævede længere formulering. 12
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 Jeg har gentagne gange understreget, at jeg ikke har bevist noget, men netop sandsynliggjort visse antagelser. Enkelte antagelser synes så velfunderede, at jeg tillader mig at tale om evidens, selvom dette sender os tilbage til ovenstående diskussion om sandhed og endegyldige svar. Opgaven er begrænset i sit omgang, men skulle jeg styrke den, ville jeg udvide den med teoriafsnit, hvor jeg ville behandle grundlæggende teori om læring, mestring, færdighedstilegnelse, kompetenceudvikling med mere. Man kunne også tage skridtet videre, og gå i dybden med neurologiske processor, der kunne uddybe forståelsen af hvorfor og hvilke påvirkninger og pædagogiskpsykologiske metoder kan have en positiv effekt på selvværd og de elementer, der ligger til grund for dette. Et andet interessant supplement til studiet ville være en interviewundersøgelse af opgavens hovedobjekter: De ordblinde elever. Kapitel 1: Selvværdsproblematikken for ordblinde. Relevant litteratur om ordblinde gennemgås for at udlede centrale problemstillinger for svært ordblinde Erfaringer med ordblinde, og ordblindes erfaringer I indledningen udtrykker jeg den antagelse, at de væsentligste udfordringer for ordblinde skoleelever ikke nødvendigvis er det faglige skolearbejde, men derimod et lavt selvværd. Hypotesen bygger dels på mine egne erfaringer på en af det tidligere Århus Amts specialskoler for ordblinde, Taleinstituttet, og ikke mindst på litteraturens beskrivelser af ordblinde og deres problematikker. Gennem egne erfaringer og diskussioner med kolleger, både på Taleinstituttet og andre steder, har jeg længe haft en intuitiv og praktisk fornemmelse af problemstillingen, og i forbindelse med denne opgave, har jeg yderligere undersøgt, hvad litteraturen siger om emnet. Jeg vil igen understrege, at når jeg bruger udtrykket ’ordblinde’, tænker jeg på den gruppe, der har så krævende problematikker, at de kommer på ordblindeefterskole. Jeg kan ikke i litteraturen finde dokumentation for det, men generelt er de ordblinde elever, der kommer på specialskole – som for eksempel en ordblindeefterskole – dem, der ikke har et stærkt socialt netværk eller ikke har andre styrker, de kan ’kompensere’ med. 13
Page 1 and 2: Friluftsliv og ordblinde en unders
Page 3 and 4: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 11: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 37: Idrætsprojekt ved Center for Idræ

Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?