Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn ­ 19982012
Omkring det at flytte fokus fra elevernes svage sider, refererer både Ingeson (2007) og Burden (2005)
Herrington og Hunter­Carsh (2001, p. 114) for at sige:
The dominant paradigm is still one of “in-person” weaknesses rather than
one which shows quite clearly that it is the specific values which are
attached to particular concepts and standards of literacy and numeracy
which largely shape the way in which dyslexia is perceived and experienced.
It is substantially these perspectives which make dyslexia disabling (Ingeson
2007, s. 25; Burden 2005, s. 3).
Der er således et sammenfald mellem de fordele erfaringerne med udeskole har givet, og de fordele,
som ordblindelærerne trækker frem. Det, der er den afgørende forskel mellem udeliv og fysiske
aktiviteter i udeskole og friluftsliv som egenaktivitet, er brugen og målet. I udeskolen arbejder man
bevidst med mål, der ligger uden for det at være ude og det at bevæge sig, hvor dette ofte er målet i
sig selv i friluftsliv. Alt efter hvordan man definerer og bruger friluftsliv og fysisk aktivitet og udeliv i
udeskole, har de dog tilsyneladende det til fælles, at de begge er med til at give eleverne en form for
dannelse og udvikling på områder som selvforståelse og selvværd, sociale kompetencer og mestring,
samt flere andre ting, som ligger uden for denne opgaves regi 18 .
Tordsson (2007) gør opmærksom på et skel mellem pædagogik i friluftslivet og pædagogik med
friluftslivet (Tordsson 2007, s. 12­4). Fokuserer man blot på at udvikle friluftslivets tekniske
færdigheder – for eksempel padling af kano og knuder til klatring – taler man om pædagogik i
friluftslivet, hvor pædagogikken er læringsvejen, midlet, til teknisk kunnen, målet. Gør man i stedet
disse tekniske discipliner, og tilegnelsen af færdigheder heri, til vejen til anden læring, udnytter man
derimod friluftslivet som pædagogik, som middel. Man bedriver pædagogik med friluftslivet. Dette
sidste lader til at være tilfældet i både udeskolerne og på landets ordblindeefterskoler.
Konklusion
Min primære undersøgelse går ud på at afdække friluftslivets potentiale som pædagogisk redskab i
arbejdet med ordblindes selvværd. Jeg har derfor først måttet undersøge, hvorvidt der overhovedet er
et behov for at arbejde med dette. Mine undersøgelser viser med tydelighed, at lavt selvværd er et
væsentligt problem for mange ordblinde, og dette er ofte større end de boglige vanskeligheder, de står
med.
18 Især i Jordet (2007) lægges vægt på den sproglige udvikling, som tilsyneladende kommer mere eller mere automatisk
ved det at befinde sig i naturens alsidighed og frie rammer (Jordet 2005, s. 241­53). Også Jørgensen (1999) nævner den
sproglige udvikling ved de udendørs rammer (Jørgensen 1999, s. 78­81)
30