Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 At fysisk aktivitet er fremmende for selvværdet synes evident. I en metaundersøgelse 14 fra The Cochrane Collaboration konkluderer forfatterne, at ”the results indicate that exercise has positive shortterm effects on selfesteem in children and young people. Since there are no known negative effects of exercise and many positive effects on physical health, exercise may be an important measure in improving children’s selfesteem” (Ekeland 2004, s. 1). Både hos Mygind (2005) og Jordet (2007) fremhæves især den motorikudviklende del af den fysiske aktivitet (Jordet 2007, s. 21922; Mygind 2007, s. 1034). Mygind pointerer yderligere, at ”… resultater fra andre studier peger på motoriske forbedringer hos børn, der stimuleret af skovmiljøets varierende aktivitetsmuligheder” (Mygind 2007, 105). Også Jørgensen (1999) har i sit studiet observeret friluftslivets motoriske kvaliteter (Jørgensen 1999, s. 62). I en undersøgelse af 20 ordblinde børn i alderen 912 år, viste 60% tydelige motoriske svagheder, mens yderligere 10% havde mulige motoriske svagheder (Berg 2003, s. 412, 72). Berg (2003) påpeger, at ”…mange barn med dysleksi har helt normal motorikk” (Berg 2003, sammendrag), men der synes at være en sammenhæng mellem ordblindhed og dårlig motorik. Ericsson opsummerer i sin doktorafhandling, Motorik, koncentrationsförmåga och skolprestationer en lang række studier, der påviser en sammenhæng mellem dårlig motorik og koncentrationsproblemer og/eller kognitive vanskeligheder (Ericsson 2003, s. 417). På baggrund af Bunkefloprojektet konkluderer hun i sin afhandling, at ”barns skolprestationer … förbättras med ökad fysisk aktivitet och motorisk träning…” (Ericsson 2003, s. 174). Hun tilføjer, at ”motorisk träning verkar ha större betydelse ju större motoriske brister eleverna har…” (Ericsson 2003, s. 175). Det vil altså sige, at hun mener at kunne påvise, at motorisk træning har en betydelig positiv effekt på børns læring, og at denne effekt er større, jo dårligere stillet eleven er, før træning påbegyndes. I sin artikel, Krop, fysisk aktivitet og kognitiv læring, sammenfatter Henrik Taarsted Jørgensen (2008) resultaterne af en række undersøgelser og metaanalyser, og konkluderer, at ”… det med rimelighed [kan] konkluderes, at der eksisterer en korrelativ sammenhæng mellem fysisk aktivitet/motorisk træning og den kognitive udvikling” (Jørgensen 2008, s. 64). 14 23 ud af 60 indhentede forsøg fandtes brugbare. Metaundersøgelsen omfatter 1821 børn og unge i alderen 3 til 19.8 år (Ekeland 2004) 18
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 Det synes evident, at forbedringer i motoriske evner kan føre til forbedringer i læringssammenhæng. Dette må formodes at bedre ens akademiske selvforståelse, som ligger til grund for selvværdet, qua den brugte definition af selvværd. Naturens egenværdi Et andet ’åbenlyst’ aspekt ved friluftslivet er det at være i og opleve naturen. Om dette kan påvises at have en selvværdsfremmende effekt er sandsynligvis tvivlsomt. Alligevel er der flere observationer, der tyder på det. Under Rødkildeprojektet blev det konstateret, at ”…alle observationer og resultater relateret til oplevelsesdimensionen [viste], at elevernes erfaringer med leg i den frie tid i skoven vanskeligt kan bedømmes eller fortolkes anderledes end særdeles positiv” (Mygind 2005, s. 50), og at ”det interessante er, at værensdimensionen i skoven – den umiddelbare glæde ved at være i naturen – tilsyneladende ikke daler med tiden…” (Mygind 2005, s. 50). I Perspektiv på friluftslivets pædagogik bruger Tordsson (2006) 3 ud af 11 kapitler, eller op imod en tredjedel af siderne, til at beskrive hvad det er, naturen gør ved os, og hvad det betyder for os, at være i og opleve naturen og os selv i naturen. I denne sammenfatning og perspektivering af naturmødet lægges vægt på glæden som en væsentlig kilde til identifikation og (selv)identificering. (Tordson 2006, s. 118). Naturen har tilsyneladende sin egen motiverende kraft, der får os til at føle, at den ’taler til os’. ”Træet inviterer barnet til at klatre, blomsterne vil duftes til…” (Fredens 2004). Sociale kompetencer Som Jørgensen (1999) gjorde opmærksom på i kapitel 1, er der en sammenhæng mellem selvværd og social kontakt. Den sociale kontakt ses som grundlaget for at udvikle sociale kompetencer, og omvendt er ens sociale kompetencer (med)bestemmende for ens sociale kontakt. I Rødkildeprojektet opsummeres, at ”skovmiljøet [fremstod] som et markant mere positivt opholdssted med hensyn til trivsel og sociale relationer…” Mygind (2005, s. 202), og ”skovmiljøet… appellerede tilsyneladende til nye kontakter i naturklassen” (Mygind 2005, s. 203). Jordet (2007) påpeger, at udeskole medførte øgede sociale kompetencer. Dette gjaldt både i relationer mellem elever og i relationer mellem lærer og elev. I forlængelse af dette, ”... [synes] uteskole også å 19
Page 1 and 2: Friluftsliv og ordblinde en unders
Page 3 and 4: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 17: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 37: Idrætsprojekt ved Center for Idræ

Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?