Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 remediation” (Burden 2005, s. 1). Som jeg selv mener han ikke, at dette er uvæsentlig områder at studere, men det bekymrende er ”…the neglect of the human side of dyslexia…” (Burden 2005, s. 1) Burden (2005) pointerer, at den ordblinde, ud over at kæmpe med det boglige, ”…often [is] faced with a further set of problems described by the sociologist Erving Goffman as ’marginalizing’ ” (Goffman, 1968 i Burden 2005, s. 2). Der er ifølge Burden “an increasing body of evidence”, der viser en øget risiko for, at en ”marginalized status” fører til en forvrænget eller ødelagt selvforståelse. Dette forstærkes yderligere qua Mattæuseffekten: ”De rike bliver rikere og de fattige bliver fattigere” (Burden 2005, s. 2; Høien og Lundberg 2005, s. 234) Jeg har gennem dette kapitel prøvet at finde og sammenstykke fagfolkenes undersøgelser og konklusioner på selvværdsproblematikken hos ordblinde. Det synes evident, at (svær) ordblindhed ofte fører til et lavt selvværd. Det kan kritiseres, at undersøgelsen synes ensidig. Dette hovedsagligt af den grund, at jeg på intet tidspunkt har stødt på nogen, der mener det modsatte; at ordblindhed ikke ofte fører til et dårligt selvværd. Som jeg har illustreret med Peter Bjerg Jørgensens eksempel, er det ikke alle ordblinde, der udvikler et negativt selvværd, men det synes rimeligt at antage, at lavt selvværd er et stort problem for mange ordblinde. Som det fremgår senere, understøttes dette af udtalelser fra flere af informanterne i interviewundersøgelsen. Kapitel 2: Erfaringer med og viden om udeliv og fysisk aktivitet. Resultater fra tidligere forskning og undersøgelser, der ser på det gavnlige potentiale ved udeliv og fysisk aktivitet, præsenteres. Jeg har nu prøvet at anskueliggøre problemetikken om ordblindes selvværd. I dette kapitel, vil jeg se på, om der i friluftslivet er et potentiale for pædagogisk at arbejdet med at give ordblinde et godt eller bedre selvværd. Kapitlet bygges op som en gennemgang af de positive effekter, som andre undersøgelser ekstraherer blandt deres resultater. Gennemgangen bygges punktvis op, og hvert punkt perspektiveres i forhold til relevant faglitteratur på området. Jeg fremstiller således friluftslivets positive effekter, og diskuterer efterfølgende om og hvorfor det givne tema kan have en selvværdsfremmende effekt. 16
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 Nedenstående gennemgang bygger først og fremmest på to værker, Udeundervisning i folkeskolen redigeret af Erik Mygind (Mygind 2005) og Nærmiljøet som klasserom, en doktorafhandling af Arne N. Jordet (Jordet 2007). Jordet (2007) bygger videre på blandt andet Lutvannundersøkelsen del 1 og 2 (Jordet 2002; 2003) Disse og andre kilder bygger på undersøgelser af fænomenet udeskole. Udeskolebegrebet i disse undersøgelser dækker i grove træk over en skoleform, hvor 20% af skoleundervisningen en dag om ugen er henlagt til nærmiljøet, i praksis primært i naturen (Mygind 2005, s. 11, 17; Jordet 2003, s.49) . Det er i udeskolebegrebet helt centralt, at der er tale om skole, men man flytter den faglige undervisning ud i frilufts og friluftslivslignende rammer, og friluftslivet bliver en del af den samlede didaktiske tilgang. Det primære mål er stadig at leve op til skolelove og læreplanner, men man mener, at kunne tilbyde en bedre, bredere og dybere (ud)dannelse. Man har et klart mål om, at udeskole kan ”højne elevernes motivation for at gå i skole, … udvikle klassens sociale kompetencer, … skabe større naturforståelse, og … [forbedre] det faglige niveau” (Mygind 2005, s. 16). Man har altså været sig bevidst om udelivets og den fysiske aktivitets positive egenskaber i forbindelse med læring. Fysisk aktivitet En af de primære og mest åbenlyse ’konsekvenser’ med friluftsliv er den fysiske aktivitet. Det er væsentligt at påpege, at den øgede fysiske aktivitet, der er registreret ved udeskole, kommer af det at være ude i sig selv, som alternativ til at være inde. Mygind (2005) viser, at skoledage, der er henlagt til udendørsarealer, øger det fysiske aktivitetsniveau til over det dobbelte i forhold til dage, hvor de samme aktiviteter fortrinsvis foregår inde (Mygind 2005, s. 91105). I Jordet (2007) hævdes en formodet højere fysisk aktivitet, men denne er ikke dokumenteret (Jordet 2007, s. 21526). Også Jørgensen (1999) konstaterer et øget og alsidigt repertoire af fysisk aktivitet i udeskolen (Jørgensen 1999, s. 604). Mange friluftslivsaktiviteter, som for eksempel madlavning over bål og overnatning i bivuak, fordrer ikke nødvendigvis et højt aktivitetsniveau, mens andre, som eksempelvis bjergvandring og fosskajak, automatisk giver et højere aktivitetsniveau. Dette eventuelle højere aktivitetsniveau skal lægges oven i det grundlæggende højere niveau. 17
Page 1 and 2: Friluftsliv og ordblinde en unders
Page 3 and 4: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 15: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 37: Idrætsprojekt ved Center for Idræ

Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?