Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 være preget av mye glad livsutfoldelse og med tilsvarende lite konflikter” (Jordet 2007, s. 267) Desuden refererer Jordet (2005), at ”lærerne hævder…at de får bedre relasjoner til elevene…, og blir bedre kjent med elevene” (Jordet 2005, s. 270). Det er ikke urimeligt, på baggrund af ovenstående, at perspektivere disse styrkede sociale relationer med at friluftslivet er specielt, for det giver en mængde situationer, hvor [man] på en konkret og fuldstændig ærlig måde kan vise de unge, at [man] bryder sig om dem. Ofte er det første gang, de oplever at de kan stole på en voksen. Efterhånden kan de også stole på sig selv, og på hinanden (Örjan Björbohle om friluftsliv i forbindelse med udstødt og misbrugende ungdom i Tordsson 2005, s. 140). Friluftslivets socialiserende karakter menes dels at hænge sammen med de fælles oplevelser man får, dels med de ofte samarbejdsprægede opgaver man løser (Tordsson 2005, s. 1428; Jordet 2007, s. 26071). Mestring Alt efter hvordan man bruger friluftslivet, vil man ofte komme til at opleve mestringsfølelse. Både i udeskoleundersøgelserne og blandt de interviewede lærere er mestring vigtig, og nævnes som et vigtigt middel til selvrealisering og –udvikling. (Jordet 2007, s. 299306) Det antages, at der er en ”[sammenheng] mellom den enkelte elevs opplevelser av mestring og utvikling av selvfølelse og selvstændighet” (Jordet 2007, 299). Også i Mygind (2005) beskrives tilsvarende sammenhænge og observationer (Mygind 2005). Den nævnte sammenhæng menes at tage udspring i, at eleverne i de udendørs aktiviteter tilbydes rammer og fokus, der retter sig mod noget andet end det boglige . Dette kommer tilsyneladende de elever til gavn, som ”…på ulike måter faller igjennom i den tradisjonelle skolen, og som ofte stigmatiseres gjennom merkelapper som teorisvak, skoletaper eller urokråke” (Jordet 2007, s. 304). Som Høien og Lundberg (2005) gjorde opmærksom på i forrige kapitel, påpeger også Jordet (2007), vores behov for at lykkes: Opplevelsen av å lykkes med noe og å oppleve omgivelsenes anerkjennelse er av uvurderlig betydning for alle mennesker. Dette er erfaringer som også kan få betydning for elevenes videre livsløp (Nordahl 2000, s. 343 og Säljö 2001, s. 47 i Jordet 2007, s. 304). 20
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 I sin hovedfagsopgave opsummerer Garborg (2003), at ”ikke alle [er] like teoretisk begavet” (Garborg 2003, s. 105), og præciserer, at ”elevene som mestrer praktiske ferdigheter [får] mindre mulighet til å oppleve mestring sammenlignet med elever som er teoretisk sterke” (ibid.). På baggrund af flere eksempler på elever, der i de ’normale’ læringsrum, ikke havde nogen høj status (blandt andet på grund af sproglige vanskeligeheder), funderer hun ”om ikke uteskolen virkelig er en arena der elever som trives best med å være i aktivitet får mulighet til å oppleve å mestre noe” (Garborg 2003, s. 107). Sluttelig minder hun om, at ”mestring ifølge Skaalvik og Skaalvik (1996) [har] betydning for ens sosiale selvoppfatning” (ibid.). Opsamling Jeg har i dette kapitel prøvet at sammenfatte væsentlige, positive effekter ved udeliv og fysisk aktivitet, som sandsynligvis kan virke fremmende på selvværd. Der er tilsyneladende nogle iboende pædagogiske og psykologiske effekter ved friluftslivet, som kan være gavnlige i arbejdet med at øge ordblindes (og andres) selvværd. De fire potentialeområder jeg har fremhævet her – fysisk aktivitet, naturens egenværdi, social kompetence og mestring – er områder, jeg på baggrund af faglitteraturens beskrivelser af effekter ved og muligheder udeliv og fysisk aktivitet, ser som nogle af de væsentligste potentialer og indsatsområder. Jeg har prøvet at ekstrahere essensen af de ting ved udeskole og friluftsliv, jeg vurderer bedst påvirker og bearbejder selvværd og selvværdsudvikling. I det følgende kapitel vil jeg blandt andet se på, om disse potentialer genkendes på ordblindeefterskolerne, og i hvor stor grad de eventuelt udnyttes. Kapitel 3: Interviewundersøgelsen. De indsamlede oplysninger om erfaringer med friluftsliv og ordblinde analyseres og fortolkes. Interviewundersøgelsen har overordnet haft til formål at undersøge a) hvordan og i hvilken grad friluftsliv bruges på ordblindeefterskolerne, og b) om lærerne anser lavt selvværd for at være et væsentlig problem for deres elever. Interessen for a) udspringer af b), der også er relevant for en af mine antagelser – præmis 1 – og jeg vil her opridse lærernes syn på spørgsmålet om elevernes selvværd. 21
Page 1 and 2: Friluftsliv og ordblinde en unders
Page 3 and 4: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 19: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 37: Idrætsprojekt ved Center for Idræ

Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?