Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 Et eksempel på sådanne styrker kan være god kropslig og idrætslig formåen. Peter Bjerg Jørgensen, der er ”delvis ordblind” beskriver, at han ”forlod…grundskolen med selvfølelsen og selvtilliden i behold”, blandt andet som følge af, at han ”var dygtig med bevægelser, holdt meget af idræt og anden undervisning, hvor der indgik former for praktisk arbejde. Dette gerne i kontakt og samarbejde med andre elever” (Jørgensen 1999, s. 20). Sentenserne er taget fra Peter Bjerg Jørgensens hovedfagsopgave ”At stikke hovedet ind i naturen” 10 , og kommer altså fra en succeshistorie, om en ordblind, der ikke kom til at lide af lavt selvværd. Alligevel er han interessant for denne opgave, i det han nævner tre væsentlige ting, der har med problemstillingen at gøre. For det første indikerer ’behovet’ for at gøre opmærksom på, at han ikke kom til at lide af lavt selvværd, at dette ellers er almindeligt for ordblinde. For det andet viser han, at grunden til dette var, at han kunne kompensere, i dette tilfælde ved en god kropslighed. Den tredje ting, han retter opmærksomheden mod, er sammenhængen mellem selvværd og social kontakt. På sin hjemmeside formulerer foredragsholder Susanne Mak Dalum, der selv er ordblind, det på denne måde: ”Det kan godt være at vi har svært ved at læse og stave. Men tit er det selvværdet som bliver det største problem” (http://www.dalum.nu/1f2.html). 11 Studier af ordblindhed Generelt beskrives ordblindhed som førende til skam og en følelse af at være dum, eller i hvert fald dummere end ’andre’. I Skaalvik (1995) opsummeres flere studier, der viser en sammenhæng mellem læse og stavevanskeligheder og et lavt selvværd. Gentile og McMillian (1987) og Rueda og Mehan (1986) citeres for at konkludere, at ”barn som ikke lykkes med å lære å læse, utvikler ofte følelse af hjelpeløshet, lav selvakseptering og stressrelatert atfærd…” (Skaalvik 1995, s. 12). Hos La Vergne Rosow (1988) gav informanterne udtryk for, at ”skammen over ikke å kunne lese hadde festet seg i dem” (Skallvik 1995, s. 13). Hos Raylene Kos (1991) skrev en af informanterne en liste over 10 Ved Høgskolen i Telemark, Norge 11 I en mailkorrespondance (se bilag 2) skriver hun videre; ”Jeg har nu i mange år holdt foredrag om dette. Altid, Hver gang er det med selvværdet og selvtilliden det jeg får flest tilbage meldinger på. På mange måder kan læse stave problemerne afhjælpes. men selvværet kommer ikke igen” (Susanne Mak Dalum 2008). 14
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 problemer, hun mente knyttede sig til det at have læsevanskeligheder, indeholdende blandt udtryk for følelse af dumhed, utilpashed og tristhed, frygt for fremtiden med mere (Skaalvik 1995, s. 178). Høien og Lundberg (2005) taler om ”den passiviteten, resignasjonen og den tillærte hjelpeløsheten som er så typisk for personer som har vansker med å lære på grunn av lesevansker”, ligesom de påpeger, at ”vi alle har behov for å lykkes i det vi holder på med” (Høier og Lundberg 2005, s. 276). Dette sidste understreger Bender og Wall (1994) ved at vise konsekvensen ved ikke at lykkes i læringssituationer: Bender and Wall (1994), in a research overview, concluded that students with LD 12 suffer from a wide array of social-emotional problems, including lower selfconcept, lower social competence and more external attribution orientation than children without LD. (Bender og Wall 1994, I Ingeson 2007, s. 30) Psykolog S. Gunnel Ingeson har på baggrund af erfaringer med ordblinde lavet en doktorafhandling, hvor hun fokuserer på, hvorfor nogle ordblinde bliver velfungerende. At hun tydeliggør denne vinkel tyder på, at det modsatte er det mest almindelige, og som hun skriver: ”turning to the research domain, I found an overwhelming amount of books and articles on the negative effects of dyslexia on social and emotional development” (Ingeson 2007, s. 12). Dette “overwhelming” udbud af materiale, der fokuserer på de negative effekter af ordblindhed, kan sandsynligvis også siges at indikere problemets omfang 13 . At disse negative effekter ved ordblindhed fører til lavt selvværd, gør hun en del ud af, og siger blandt andet: Shame is one of the most powerful negative affects or emotions. Nathanson (1992) claims that the very idea of shame is so embarrassing that most people do not even want to talk or hear about it. Illiteracy is very much related to shame, (Ingeson 2007, s. 24) ... [and] shame and low self-esteem are linked together. (Ingeson 2007, s. 25). Burden (2005) er enig i denne observation. Som han skriver, er der skrevet en stor del om ordblindhed og ordblindeproblematikker, men ”their main topic have dwelt upon two issues, causation and 12 LD står for ‘learning disabilities’ og er altså ikke det samme som ordblindhed, men som Ingeson påpeger “ LD is sometimes used interchangeably with dyslexia.” (Ingeson 2007, s. 31) 13 Ingeson poienterer dog, at ”…I and everyone else know that not all children with reading impairments turn into psychic wrecks or juvenile delinquents” (Ingeson 2007, s. 12) 15
Page 1 and 2: Friluftsliv og ordblinde en unders
Page 3 and 4: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 13: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 37: Idrætsprojekt ved Center for Idræ

Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?