Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk
Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk
Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012<br />
At fysisk aktivitet er fremmende for selvværdet synes evident. I en metaundersøgelse 14 fra The<br />
Cochrane Collaboration konkluderer forfatterne, at ”the results indicate that exercise has positive<br />
shortterm effects on selfesteem in children and young people. Since there are no known negative<br />
effects of exercise and many positive effects on physical health, exercise may be an important measure<br />
in improving children’s selfesteem” (Ekeland 2004, s. 1).<br />
Både hos Mygind (2005) <strong>og</strong> Jordet (2007) fremhæves især den motorikudviklende del af den fysiske<br />
aktivitet (Jordet 2007, s. 21922; Mygind 2007, s. 1034). Mygind pointerer yderligere, at ”…<br />
resultater fra andre studier peger på motoriske forbedringer hos børn, der stimuleret af skovmiljøets<br />
varierende aktivitetsmuligheder” (Mygind 2007, 105). Også Jørgensen (1999) har i sit studiet<br />
observeret friluftslivets motoriske kvaliteter (Jørgensen 1999, s. 62).<br />
I en undersøgelse af 20 <strong>ordblinde</strong> børn i alderen 912 år, viste 60% tydelige motoriske svagheder,<br />
mens yderligere 10% havde mulige motoriske svagheder (Berg 2003, s. 412, 72). Berg (2003)<br />
påpeger, at ”…mange barn med dysleksi har helt normal motorikk” (Berg 2003, sammendrag), men<br />
der synes at være en sammenhæng mellem ordblindhed <strong>og</strong> dårlig motorik.<br />
Ericsson opsummerer i sin doktorafhandling, Motorik, koncentrationsförmåga och skolprestationer en<br />
lang række studier, der påviser en sammenhæng mellem dårlig motorik <strong>og</strong> koncentrationsproblemer<br />
<strong>og</strong>/eller k<strong>og</strong>nitive vanskeligheder (Ericsson 2003, s. 417). På baggrund af Bunkefloprojektet<br />
konkluderer hun i sin afhandling, at ”barns skolprestationer … förbättras med ökad fysisk aktivitet<br />
och motorisk träning…” (Ericsson 2003, s. 174). Hun tilføjer, at ”motorisk träning verkar ha större<br />
betydelse ju större motoriske brister eleverna har…” (Ericsson 2003, s. 175). Det vil altså sige, at hun<br />
mener at kunne påvise, at motorisk træning har en betydelig positiv effekt på børns læring, <strong>og</strong> at<br />
denne effekt er større, jo dårligere stillet eleven er, før træning påbegyndes.<br />
I sin artikel, Krop, fysisk aktivitet <strong>og</strong> k<strong>og</strong>nitiv læring, sammenfatter Henrik Taarsted Jørgensen (2008)<br />
resultaterne af en række undersøgelser <strong>og</strong> metaanalyser, <strong>og</strong> konkluderer, at ”… det med rimelighed<br />
[kan] konkluderes, at der eksisterer en korrelativ sammenhæng mellem fysisk aktivitet/motorisk<br />
træning <strong>og</strong> den k<strong>og</strong>nitive udvikling” (Jørgensen 2008, s. 64).<br />
14 23 ud af 60 indhentede forsøg fandtes brugbare. Metaundersøgelsen omfatter 1821 børn <strong>og</strong> unge i alderen 3 til 19.8 år<br />
(Ekeland 2004)<br />
18