Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

More documents

Recommendations

Info

Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 diskussionen om kvalitativ vs. kvantitativ forskning ikke er tale om ’god’ forskning contra ’meget’ forskning. Ifølge Kvale ”[bør] forskellige observatørers gentagne observation af samme fænomen…give samme data” (Kvale 2004, s. 73), før et givent materiale eller resultat kan ses som videnskabeligt objektivt. I dette projekt prøver jeg netop at gøre friluftslivets pædagogiske fordele objektive i kvalitativ videnskabelig forstand. Jeg prøver at leve op til det ved dels at se på, hvad flere forskellige studier har fundet frem til tidligere, dels ved selv at interviewe forskellige personer fra forskellige skoler. Havde jeg valgt en kvantitativ tilgang ville jeg kunne vise, hvor mange der bruger friluftsliv pædagogisk og hvor mange der synes, det fungerer godt eller dårligt. Det ville også være et godt supplement, men det, der interesserer mig er, hvorfor informanterne synes, friluftsliv er godt eller ikke, hvorfor de bruger friluftsliv, og hvad de synes, eleverne får eller ikke får ud af det. Jeg søger altså mere komplekse og detaljerede svar, end for eksempel en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ville kunne give. Jeg har ekstraheret essentielle aspekter fra Kvales introduktion til det kvalitative interview (Kvale 2004), som jeg vil bruge til kritisk at gennemgå udformningen og udførslen af interviewet. Før man går i gang med at designe sit interview, må man gøre sig det klart, hvad det er, man ønsker at undersøge, og hvorfor man vil det (Kvale 2004, s. 102). Til det er der to primære svar: For det første ville jeg gerne have ordblindelærernes vurdering af deres elevers eventuelle problemer med selvværd. Dette for at krydspejle – for at tage et udtryk fra friluftslivet – validiteten i min antagelse om, at svært ordblinde har betydelige problemer med og på grund af lavt selvværd. En anden grund var ønsket om at forstå de ordblinde elevers og deres læreres situation bedre. Det andet jeg ønskede at få indsigt i var, hvilke kvaliteter lærerne og skolerne ser i friluftslivet, og i hvor stort omfang friluftsliv bruges på ordblindeefterskolerne. Dette for at kunne vurdere, hvorledes man ser på friluftslivets potentiale som pædagogisk redskab, samt i hvor stor grad dette udnyttes. Samtidig skulle også denne viden bruges til krydspejling af de oplysninger jeg fandt i litteraturen om friluftslivets potentiale. Krydspejling – eller triangulering, som det hedder i fagsproget – er et væsentligt værktøj til validering, når man arbejder med kvalitativ metode (Kvale 2004, s. 2369). 8
Idrætsprojekt ved Center for Idræt ved Århus Universitet, maj 2008 Jacob Bahn 19982012 Når interviewets ’hvad’ og ’hvorfor’ er på plads, kan man begynde at udforme dets ’hvordan’. ”Indholdet og formålet går forud for metoden” (Kvale 2004, s. 179). Her kommer man til at foretage sig nogle metodologiske valg (Kvale 2004, s. 92, 1025). For det første ’besluttede’ jeg mig for at bruge telefoninterview frem for et ansigttilansigtinterview. Dette diskuteres nedenfor, men blev en nødvendighed af hensyn til tid og økonomi. Med tanke på opgavens omfang og den tid, og de ressourcer jeg havde til rådighed, bestemte jeg, at jeg ville have mindst tre og maksimalt fem interview. Telefoninterviewene skulle optages og siden transskriberes, så jeg havde mulighed for at høre og gennemlæse dem flere gange med analyse og fortolkninger for øje. I alle interviewene har jeg tilstræbt at informere informanterne tydeligt om, hvem jeg er, og hvorfor jeg laver denne undersøgelse, og dermed hvad den skal bruges til. Designmæssigt har jeg valgt et halvstruktureret interview. Som det fremgår af interviewguiden, har jeg en række specifikke spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på. Samtidig vil jeg gerne have lærernes beskrivelse af deres hverdag med friluftsliv og ordblinde, samt deres fortolkning af det, som Kvale (2004) ville kalde elevernes livsverden (Kvale 2004, s. 24, 401). Det første mener jeg kan styres lidt stramt, mens det andet må komme gennem interviewpersonernes frie tale. Desuden vil jeg gerne gå frem i nogenlunde den opstillede rækkefølge: Først lidt om interviewpersonens erfaringer, så lidt om friluftslivsaktiviteter på skolen, et afsnit om eleverne, og sluttelig noget om friluftsliv i forhold til ordblinde. De to første afsnit har dels til formål at skaffe mig viden om baggrunden for de efterfølgende udsagn, dels at få varmet interviewpersonen og mig selv op. I de to sidste afsnit ligger mine kerneproblemfelter: Problematikkerne om svært ordblinde og selvværd, samt friluftslivets eventuelle potentiale i den sammenhæng. I det ovenstående ses også, at angrebsvinkelen veksler mellem, eller er en kombination af, eksploration og hypotesetestning. På det eksplorative plan har jeg en nogenlunde idé om, hvor og hvad jeg søger, men som det fremgår at interviewene, får samtalen til tider lov til at gå ikkeplanlagte og uventede veje. Samtidig er det en underliggende præmis, at jeg leder efter udsagn, der kan teste mine antagelser. Generelt søger jeg en intellektuel besvarelse, der er både kategorisk og narrativ, qua ovenstående parametre. (Kvale 2004, s. 12934) Overordnet har mine spørgsmål været temafikserede, selv om jeg har tilladt visse afvigelser, og som nævnt, har jeg prøvet at opretholde en vis rækkefølge. Kvale giver forskellige bud på, hvad man kan 9
Page 1 and 2: Friluftsliv og ordblinde en unders
Page 3 and 4: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 7: Idrætsprojekt ved Center for Idræ
Page 37: Idrætsprojekt ved Center for Idræ

Friluftsliv og ordblinde - Udeskole.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?