og kandidatuddannelse i fransk sprog, litteratur og kultur Aarhus ...

Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt
gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og
ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning
– eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Dokumentationsrapport,
s. 46).
ARTS har eksemplificeret brugen af kvalitetshjulet i forhold til delområdet ”Rekruttering og optagelse”: ”Aktiviteterne
omfatter bl.a. annoncering, webkampagner, rekruttering via alumner fra uddannelsen samt åbent hus
arrangementer. Rekrutteringsindsatsen evalueres løbende dels gennem ansøgertal og –data, dels via kvalitative
spørgsmål til ansøgerne om rekrutteringsmaterialets kvalitet. På baggrund af evalueringerne justeres indsatsen, og
det er bl.a. på den baggrund, at ARTS primært satser på målrettede annoncer og rekruttering via alumner frem for
på brede – og dyre – kampagner.” (Supplerende dokumentation, 29. august 2011).
Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og
tilhørende målsætninger og procedurer, herunder for delområderne ”Rekruttering og optagelse” og ”Uddannelsernes
relation til arbejdsmarkedet”, der ligger ud over de europæiske standarder. Det bemærkes, at ARTS
anvender kvalitetshjulet.
Ansvarsfordeling
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der
skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til
udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Dokumentationsrapport, s. 38).
På ARTS er dekanen ansvarlig for uddannelseskvaliteten og varetager i samarbejde med fakultetssekretariatet
koordineringen af, at kvalitetshjulets faser gennemløbes på alle kvalitetspolitikkens områder (Supplerende
dokumentation, 29. august 2011).
I dokumentationsrapporten eksemplificeres ansvarsfordelingen blandt andet i forhold til studieordningsrevision.
Det fremgår således, at studienævnet drøfter de overordnede rammer for udarbejdelsen af en ny studieordning,
og studienævnet nedsætter et udvalg, som udarbejder studieordningsudkast og varetager inddragelse
af VIP, studerende og aftagere. Fakultetets uddannelseskvalitets- og udviklingsenhed varetager godkendelse
af studieordninger i samråd med dekanatet varetager godkendelse af studieordningerne. (Dokumentationsrapport,
s. 39).
Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn
i forhold til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne
under de enkelte ESG’er nedenfor.
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger
Universitetet har indført en studieordningsgenerator, der sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op
til gældende love og bekendtgørelser. AU Studieadministration opdaterer løbende studieordningsgeneratoren,
så den er i tråd med lovgivningen. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem
dekan og studienævn. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning,
hvor dekanen spiller den centrale rolle (Dokumentationsrapport, s. 38).
Universitetet uddyber desuden, at studieordningernes effekt på de studerendes studieforløb monitoreres dels
via undervisningsevalueringer og årgangsevalueringer og dels via studieledertal og monitorering af de studerendes
eksamensaktivitet. (Dokumentationsrapport, s. 39).
42