og kandidatuddannelse i fransk sprog, litteratur og kultur Aarhus ...

Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af
studieordninger, og at der på ARTS er procedurer for monitorering og kvalitetsudvikling af studieordningerne.
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer
Universitetets regler om prøver og eksamen er indarbejdet i afsnit 4 i enhver studieordning, hvorved det sikres,
at den enkelte studieordning er koblet til de korrekte regler. Studieordninger findes i universitetets online
regelsamling. I studieordningerne er formålet med den enkelte prøve beskrevet, herunder kriterier for vurdering
af målopfyldelsen. Oplysninger om prøvers afholdelse (tid, sted og tilhørende frister for til- og afmelding)
offentliggøres forud for hver prøvetermin. Overholdelse af regler om prøver påses af den enhed, der
fysisk afholder prøven i tæt dialog med den fagligt ansvarlige for prøven. Reaktioner ved brud på prøveregler
reguleres i universitetets regler om disciplinære foranstaltninger (Dokumentationsrapport, s. 39).
Universitetet skriver desuden om procedurerne på ARTS, at eksamensplanen løbende revideres på baggrund
af feedback fra de studerende og underviserne, og at ”Studienævnet har særligt fokus på sammenhængen
mellem undervisning, prøve og faglige mål efter principperne om alignment. I forbindelse med implementering
af den nye karakterskala og Bologna spiller eksplicitering og bevidstgørelse om faglige mål og kompetenceprofiler
en stadig større rolle i undervisningen og prøveforberedelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 48)
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de
studerendes eksamen.
Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer
Ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer skal ved siden af deres videnskabelige produktion
medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige
kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse
med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af såvel deres forskningsmæssige som deres
undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere, som ansættes,
har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. På institutniveau er det institutlederens ansvar, at
de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne,
og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer (Dokumentationsrapport,
s. 40f).
Universitetet skriver videre, at der foretages midtvejs- og slutevalueringer af alle undervisningsforløb.
”Midtvejsevalueringen afholdes mundtligt og slutevalueringen foretages skriftligt (på papir) efter en fælles
skabelon udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling. Der er altid en høj svarprocent pga. denne fremgangsmåde.
Evalueringen gennemgås og opsummeres af underviseren og en studenterrepræsentant. Opsummeringen
af slutevalueringen afleveres til studielederen, som udarbejder en samlet rapport over semestrets
undervisning til institutleder og studienævn. Begge instanser kan på forskellig vis følge op på kritiske evalueringer:
studienævnet via justeringer i undervisnings- og eksamensplan, studieordninger og pædagogisk tilrettelæggelse,
institutlederen via MUS-samtalen, pædagogisk kompetenceudvikling, ansættelsesrelaterede
tiltag mv.” (Dokumentationsrapport, s. 39).
Universitetet redegør endvidere for de ressourcer, institutlederen har til rådighed:
didaktiske kurser for instruktorer og eksterne lektorer samt for ph.d.-studerende
adjunktpædagogikum
individuelt aftalte kurser
kollegial supervision, der er obligatorisk, og som gennemføres på ”en systematisk og aftalebestemt
måde”
kurser i akademisk engelsk
seminarer og workshops
tilbud om individuelle coachingforløb
43