Evalueringsrapport NÃ¥r arbejdsdagen skal generobres - Aarhus.dk

September 2010 

Slutevaluering 

Af projektet 

’Når arbejdsdagen skal generobres’

Slutevaluering af ’Når arbejdsdagen skal generobres’ 

Indholdsfortegnelse 

1. INDLEDNING 4 

2. OM PROJEKTET 4 

3. SLUTEVALUERINGEN 5 

Formålet .......................................................................................................... 5 

Evalueringsdesign og metoder ............................................................................ 5 

4. HOVEDKONKLUSIONER FRA SLUTEVALUERING 8 

Projektets mål .................................................................................................. 8 

Målgruppe og profil .......................................................................................... 8 

Sammenfatning af projektets resultater og effekter ............................................. 9 

Sammenfatning af projektets erfaringer ............................................................ 11 

5. MÅLGRUPPE OG PROFIL AF PROJEKTETS SYGEDAGPENGEMODTAGER E 15 

Målgruppe og visitation ................................................................................... 15 

Profil af sygedagpengemodtagere i projektet .................................................... 16 

6. PROJEKTSAGERNE: RESULTATER OG EFFEKTER 20 

Udgangspunktet - Sammenligning af Nord og Syd ved baselinegrupperne ............ 21 

Projektsagernes varighed - sammenlignet med kontrolgruppe ............................ 22 

Kvaliteten af afsluttede sygedagpe ngeforløb – kontrolgruppe og 

projektgruppe ................................................................................................. 24 

Delkonklusion på projektets resultater og effekter ............................................ 26 

7. PROJEKTERFARINGER 27 

Virkningen af en specialindsats for målgruppen ................................................. 27 

Opkvalificering og nye metoders effekt ............................................................. 28 

Nye redskaber og fælles systematik .................................................................. 30 

Samarbejdspartnere og snitfladeproblematikker ................................................ 33 

8. BRUGERUNDERSØGELSEN 38 

Forventninger til sagens varighed og afslutning ................................................. 38 

Forventninger til og oplevelser med sagsbehandlingen ...................................... 40 

Samlet tilfredshed med sagsbehandlingen i projektet ........................................ 44 

- 2 -


9. ARBEJDSGIVERES ERFARI NGER MED MÅLGRUPPENS SYGEMELDINGER 46 

Det problematiske sygefravær .......................................................................... 46 

Tegn på, at sygemelding er undervejs ............................................................... 46 

Fastholdelse – muligheder og redskaber ........................................................... 47 

Samarbejde med læger, jobcenter og faglige organisationer ............................... 48 

BILAG 1 – BEGREBSDISKUSSION 49 

BILAG 2 – GUIDELINES TIL TELEFO NPRÆSENTATION 50 

BILAG 3 - INDKALDELSESBREV 51 

- 3 -


1. INDLEDNING 

Projekt ’Når arbejdsdagen skal generobres’ er gennemført i perioden 1. oktober 2008 til 

ultimo september 2010 af Jobcenter Århus. Projektet er finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd 

for Århus og Samsø. 

DISCUS har som ekstern evaluator foretaget løbende erfaringsopsamling og analyser og har 

udarbejdet en midtvejsevaluering (november 2009) samt denne slutevalueringsrapport. 

Jobcenter Århus har med projektet ’Når arbejdsdagen skal generobres’ ønsket at gennemføre 

et metodeudviklingsprojekt med fokus på sygedagpengemodtagere med diffuse/komplekse 

lidelser med henblik på 

 

 

 

at sætte tidligere ind med det rigtige tilbud i nye sygedagpengesager og dermed afkorte 

sygeforløbene 

at hjælpe borgere med langvarige sygeforløb tilbage på arbejdsmarkedet 

at opbygge spidskompetencer i at arbejde med målgruppen samt introducere og afprøve 

coach-baserede metoder i dialogen med borgere med diffuse/komplekse lidelser. 

Denne slutevaluering samler op på projektets erfaringer og resultater, effekten for målgruppen 

og brugertilfredshed i projektet. Desuden gives der i evalueringen anbefalinger til, hvilke 

af projektets metoder, der med fordel kan implementeres i det øvrige jobcenter og evt. andre 

steder. 

2. OM PROJEKTET 

Det overordnede formål med forsøgsprojektet er at udvikle nye metoder til at følge op på 

personer, som er sygemeldte på grund af diffuse/komplekse lidelser fx stress, depression, 

fysiske lidelser i kombination med psykiske og/eller sociale problemer. De nye metoder skal 

sikre, at kvaliteten i afklaringen udvikles, og andelen af langvarige sygedagpengesager nedbringes. 

Metoderne skal i første omgang afprøves i et specialteam i Jobcenter Århus Syd men ønskes 

i sidste del af projektperioden udvidet til også at omfatte jobcentrene Nord, Vest og Centrum. 

Specialteamet består af sagsbehandlere og en projektleder, der får opbygget særlige 

kompetencer til at håndtere sager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser. Dette specialteam 

skal sammen med relevante videnspersoner udvikle og afprøve metoder, som egner 

sig specielt til disse typisk meget svære og langvarige sager. 

Målgruppen for indsatsen er sygedagpengemodtagere med diffuse og komplekse lidelser 

tilknyttet Jobcenter Syd. 

- 4 -


Delmålene i projektet er 

at op mod 80 sygedagpengemodtagere modtager indsats fra projektet i Jobcenter 

Århus Syd 

at opkvalificere sygedagpengesagsbehandlere og udvikle metoder til håndtering af 

vanskelige sygedagpengesager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser 

at sygedagpengemodtagere oplever et kvalitetsløft i sagsbehandlingen (dvs. oplever 

en sagsbehandling, som er relevant, kompetent og løsningsorienteret samt oplever, 

at de bliver hørt og inddraget undervejs) 

at nogle af sagerne afsluttes tidligere og på en mere hensigtsmæssig måde i kraft af 

opkvalificeringen og de nye metoder 

at sagsbehandlerne opnår øget viden om sagsforløb forårsaget af diffuse lidelser 

at der oparbejdes viden om virkningen af at visitere sygedagpengemodtagere med 

diffuse lidelser til et specialteam. 

3. SLUTEVALUERINGEN 

Formålet 

Det overordnede formål med evalueringen er at undersøge, om projektet lever op til de 

opstillede mål. Målet med evalueringen i øvrigt er at undersøge, om borgernes forventninger 

til sygedagpengesagsbehandlernes indsats bliver indfriet samt undersøge specialteamets 

og de øvrige sagsbehandleres (der har modtaget undervisning i metoderne) vurdering af 

opkvalificeringen og metodeudviklingsprojektet i øvrigt. 

Slutevalueringen samler derfor op på 

projektformål, indhold og omfang 

resultater set i forhold til projektets mål 

effekt for målgruppens sager 

sygedagpengesagsbehandleres erfaringer med de nye metoder 

brugertilfredshed og vurdering af forløbet 

arbejdsgiveres erfaringer med denne type sygemeldinger. 

Evalueringsdesign og metoder 

Der evalueres såvel kvantitativt som kvalitativt i evalueringen (registerdata, spørgeskemaer 

og interview). 

Registerdata 

Både i midtvejs- og slutevaluering inddrages beskæftigelsesafdelingens dokumentation på 

projektsagerne. Det omfatter registerdata for sagstal, sagstyper, sygemeldingsårsag, personkarakteristika, 

sagens varighed, foreløbig status på sagen mm. I forbindelse med slutevalueringen 

har beskæftigelsesforvaltningen desuden udarbejdet en kvantitativ analyse af projektsagernes 

varighed og afslutningsårsag sammenlignet med en kontrolgruppe fra Jobcenter 

Nord (en sammenlignelig gruppe sager, der har modtaget normalindsatsen). Beskæftigel- 

- 5 -


sesafdelingen tilvejebringer således dokumentationen for konkrete effekter af de nye metoder 

i projektet, som er indarbejdet i denne evalueringsrapport. 

Spørgeskemadata 

Som en del af evalueringen er der gennemført en brugerundersøgelse, der bygger på de 

sygemeldtes besvarelser af i alt to typer spørgeskemaer. Der er således udviklet to typer 

spørgeskemaer, der er blevet udfyldt af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til projektet. 

Det første spørgeskema er udfyldt ved sagens begyndelse i forbindelse med det første 

møde med sagsbehandleren og afdækker sygedagpengemodtagerens forventninger til indsatsen 

fra kommunen. Det andet skema er udfyldt, når borgerens sag er afsluttet eller senest 

1. maj 2010 og afdækker de faktiske oplevelser med sagsbehandlingen under sygedagpengesagen. 

De samlede resultater af første og anden spørgeskemaundersøgelse behandles her i slutevalueringen. 

Der er desuden gennemført 14 kvalitative interview med borgere fra projektet. 

Af de samlede 87 sygemeldte borgere i projektet, har 51 udfyldt spørgeskema 1 og 42 har 

udfyldt skema 2. På trods af, at ikke alle har udfyldt skemaet er det en svarprocent som må 

betragtes som helt god. Det varierer imidlertid meget fra spørgeskema til spørgeskema, hvor 

konsekvent den sygemeldte har været med at få svaret på alle spørgsmål i skemaet. Dette er 

et almindeligt problem ved brug af spørgeskemaer, som udfyldes i en papirversion af borgeren 

selv, da der ikke er nogen mulighed for at sikre, at respondenten ikke springer over eller 

glemmer at besvare spørgsmål. Derfor er der ikke på alle spørgsmål i brugerundersøgelsen 

opnået et fuldt antal besvarelser. 

Interviews 

I slutevalueringen er der gennemført en række interview med involverede medarbejdere og 

ledere fra jobcentret. Som del af brugerundersøgelsen er der som nævnt ovenfor gennemført 

14 borgerinterview. Desuden er der lavet en mindre interviewundersøgelse blandt arbejdsgivere, 

hvor en medarbejder har haft en sygedagpengesag i projektet. De forskellige 

interview i evalueringen er således: 

 

 

 

 

 

 

Fokusgruppeinterview med specialteamet (sagsbehandlerne i projektet) 

Fokusgruppeinterview med virksomhedskonsulenter og sygedagpengesagsbehandlere 

fra de øvrige centre, som har deltaget i samme opkvalificeringskursus som specialteamet 

Interview med afdelingsleder og projektleder fra Jobcenter Århus Syd 

Interview med sociallæge og psykolog fra centerteamet 

14 individuelle borgerinterview med sygemeldte som har haft en sygedagpengesag i 

projektet 

12 individuelle telefoninterview med arbejdsgivere, hvor en medarbejder har haft en 

sygedagpengesag i projektet. 

Interviewet med specialteamet samler op på sagsbehandlernes erfaringer med opkvalificeringen, 

implementeringen af nye metoder i sagsbehandlingen, det øgede samarbejde med 

- 6 -


sociallæge og psykolog (herefter kaldet centerteam) og virksomhedskonsulenter samt de 

samlede erfaringer med projektet. 

I slutevalueringen er der også gennemført interview med centerteamet på Jobcenter Syd, 

som omfatter en sociallæge og en psykolog. Centerteamet udgør et rådgivende team for 

sagsbehandlerne, når det drejer sig om læge- og psykologfaglige aspekter i en sag. 

Der er, som del af brugerundersøgelsen, i evalueringen gennemført 14 kvalitative interview 

med sygemeldte borgere, som har deltaget i projektet. Alle 14 borgere er indledningsvist 

kontaktet per telefon og har takket ja til at være med i evalueringen. Interviewene er efter 

borgerens eget ønske gennemført enten i borgerens eget hjem eller hos DISCUS. Interviewene 

har fokuseret på optakten til sygemeldingen, arbejdsgivers rolle under sygemeldingen, 

oplevelser med sygedagpengesagsbehandlingen og sagens udfald. 

Der er lavet 12 korte telefoninterview med arbejdsgivere, hvor en medarbejder i projektperioden 

har haft en sygedagpengesag i projektet. Fokus i interviewene har været på arbejdsgiverens 

generelle erfaringer med håndtering af langtidssygemeldinger, især når det gælder 

sygemeldinger, hvor årsagen er psykiske (fx stress og depression) eller komplekse lidelser. 

- 7 -


4. HOVEDKONKLUSIONER FRA SLUTEVALUERING 

Projektets mål 

Projektets hovedformål har været at udvikle og afprøve metoder til at følge op på personer, 

som er sygemeldt på grund af diffuse/komplekse lidelser. De to hovedformål i projektet er 

1. at kvaliteten i afklaringen udvikles 

2. at andelen af langvarige sygedagpengesager nedbringes 

Herunder har delmålene været 

at op mod 80 sygedagpengemodtagere modtager indsats fra projektet i Jobcenter 

Århus Syd 

at opkvalificere sygedagpengesagsbehandlere og udvikle metoder til håndtering af 

vanskelige sygedagpengesager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser 

at sygedagpengemodtagere oplever et kvalitetsløft i sagsbehandlingen (dvs. oplever 

en sagsbehandling, som er relevant, kompetent og løsningsorienteret og oplever, at 

de bliver hørt og inddraget undervejs) 

at nogle af sagerne afsluttes tidligere og på en mere hensigtsmæssig måde i kraft af 

opkvalificeringen og de nye metoder 

at sagsbehandlerne opnår øget viden om sagsforløb forårsaget af diffuse lidelser 

at der oparbejdes viden om virkningen af at visitere sygedagpengemodtagere med 

diffuse lidelser til et specialteam 

Målgruppe og profil 

Målgruppe 

‣ Målgruppen for projektet er sygemeldte borgere med diffuse/komplekse lidelser. 

Definitionen af disse to begreber er blevet præciseret undervejs i projektet: 

‣ 

Diffuse lidelser er en tilstand, hvor det ikke, trods grundige undersøgelser, er 

muligt at tilskrive symptomerne nogen medicinsk/kirurgisk eller organisk forklaring, 

og hvor der derfor ikke kan stilles en diagnose. Det er derfor først muligt efter 

et længere forløb at afgøre om en sygemelding skyldes en diffus lidelse. 

Komplekse lidelser dækker over et sygdomsbillede sammensat af flere forskellige 

lidelser og problemstillinger, som kræver forskelligartet behandling fx flere fysiske 

lidelser eller fysiske lidelser i kombination med psykiske og/eller sociale problemer. 

I den optik er komplekse lidelser ikke nødvendigvis ensbetydende med, 

at der også er tale om diffuse lidelser. Dog vil tilfælde, hvor der viser sig at være 

tale om diffuse lidelser, ofte kunne betegnes som komplekse sygdomsforløb. 

- 8 -


‣ Diffus lidelse er en sygdomskarakteristik, der ikke er præcise kvantitative markører 

for. 

Det er ikke muligt for evaluator med de tilgængelige data at dokumentere, hvorvidt 

og hvor mange af projektdeltagerne der udover en kompleks lidelse også har en diffus 

lidelse. Derfor bør forventningen til evalueringen være, at indsatsens effekt snarere 

vurderes for den gruppe projektdeltagere, der har modtaget indsatsen. Se nedenstående 

profil af de sygemeldte i projektet. 

Profil 

‣ 87 sygemeldte borgere har været med i projektet. Målet om at 80 sygedagpengemodtagere 

skulle deltage i projektet er dermed opnået. 

‣ Den typiske sygedagpengemodtager, der har deltaget i projektet, er en kvinde med 

en god uddannelsesbaggrund, som er sygemeldt fra et ordinært job med stress eller 

depression ofte i kombination med fysisk besvær eller lidelse. 

84 % er kvinder 

75 % har en kompetencegivende uddannelse 

89 % var ansat i et ordinært job (77 % i fuldtidsjob, 12 % i deltidsjob) 

30 % var sygemeldt med stress, 20 % med depression 

42 % var sygemeldt med både en psykisk og fysisk lidelse 

‣ Aldersmæssigt er der en del flere unge blandt deltagerne, end man kunne forvente. 

Op mod halvdelen er under 40 år. Sagens udfald er derfor også ekstra vigtig at 

holde fokus på. 

13 er 20-30 år (15 %) 

23 er 31-40 år (28 %) 

28 er 41-50 år (34 %) 

19 er over 50 år (23 %) 

‣ Se 2 cases om sygemeldte fra projektet side 15-18 

Sammenfatning af projektets resultater og effekter 

Beskæftigelsesforvaltningen har lavet en analyse af de kvantitative effekter og resultater i 

projektet. Analysen bygger på registerdata fra 

87 projektsager fra Jobcenter Syd 

44 kontrolgruppesager fra Jobcenter Nord 

1 baselinegruppe på alle sygedagpengesager fra 4. kvartal 2008 i Jobcenter Nord 

(574 sager) og syd (516 sager) 

1 baselinegruppe på sager med diagnoser tilsvarende projektsagerne fra 4. kvartal 

2008 i Jobcenter Nord (204 sager) og Jobcenter Syd (183 sager). 

- 9 -


Varighed 

‣ 52 sager ud af 87 er afsluttet. Op mod halvdelen af disse har varet mellem et halvt 

og et helt år. Næsten en tredjedel har varet mere end et år. 

35 (40 %) af sagerne er uafsluttet 

52 (60 %) sager er afsluttet 

o 13 sager (25 %) har varet fra 0 og op til 26 uger 

o 23 sager (44 %) har varet fra 26 og op til 52 uger 

o 16 sager (31 %) har varet mere end 52 uger 

‣ Projektsagerne er ca. 30 dage længere end sammenlignelige sager. Målet om at 

nedbringe varigheden af sagerne i projektet er dermed ikke opnået. 

Projektsagerne er i gennemsnit ca. 2 måneder længere end 44 sager fra en kontrolgruppe 

i Jobcenter Nord, som har modtaget en normalindsats. Korrigeres for den 

forskel i varighed, der normalt er mellem sygedagpengesager i Nord og Syd, er projektsagerne 

fortsat ca. 30 dage længere. 

NB: Pga. de små udtræksgrupper er der en del usikkerhed omkring resultatet, og man kan 

derfor ikke sige, at projektgruppen har signifikant længere sygedagpengevarigheder. 

Kvalitet 

‣ Projektet havde en målsætning om at afslutte sagerne på en mere hensigtsmæssig 

måde og at udvikle kvaliteten i afklaringen. Det mål ser ud til at være nået. Projektsagerne 

er hyppigere afsluttet med raskmelding, arbejde eller uddannelse end 

sammenlignelige sager. 

Ser man på kvaliteten af de afsluttede sygedagpengesager, klarer projektdeltagerne 

klarer sig bedre ved sagens afslutning end sygedagpengemodtagere fra kontrolgruppen. 

47 % af de 52 afsluttede projektsager er afsluttet med raskmelding, arbejde eller 

uddannelse. For kontrolgruppen er det kun gældende for 34 % af de 28 afsluttede 

sager. I stedet er der blandt kontrolgruppen en større andel, der visiteres til fleksjob 

og tilkendes førtidspension samt en større andel, der har udvist manglende 

medvirken ved opfølgningen. 

‣ Selvforsørgelsesgraden er, set over længere tid, bedre hos projektgruppen end i 

lignende sager. Udfaldet i projektsagerne har derfor også en holdbarhed, der er 

bedre end sammenlignelige sager. 

Set over længere tid er selvforsørgelsesgraden hos sygemeldte fra projektet bedre 

end hos kontrolgruppen. 18 uger efter endt sygedagpengesag er selvforsørgelsesgraden 

hos projektgruppen 15 %-point højere end hos kontrolgruppen. 

NB: Det skal igen pointeres, at beregningsgrundlaget for kontrolgruppen er meget lille, idet 

kun 28 forløb er afsluttet. Der er derfor en del usikkerhed om resultatet. 

- 10 -


Sammenfatning af projektets erfaringer 

Projekterfaringer med specialindsats, opkvalificering og nye 

metoder 

Projekterfaringerne er undersøgt i en række interview med ledere og medarbejdere i jobcentret, 

som har været involveret i projektet. Der er gennemført interview med 

Specialteamet (sagsbehandlerne) i projektet 

projektledelse og afdelingsledelse for specialteamet 

5 sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, der har deltaget i samme kursusrække 

som specialteamet 

Centerteamet (læge og psykolog fra sociallægeinstitutionen) 

‣ Sagsbehandlerne har ikke som planlagt haft mærkbart mere tid til projektsagerne. 

Projektets resultater kan derfor ikke tilskrives en lavere sagsnormering. 

Planen var, at hver sagsbehandler i projektet skulle have 35 normalsager og 5 projektsager. 

Reelt har sagsmængden hos hver sagsbehandler været tilsvarende den 

almindelige sagsnormering i sygedagpengeafdelingen ca. 50-60 sager. 

‣ Målet om at oparbejde en øget viden om målgruppen i specialteamet er til dels 

opnået. 

Sagsbehandlerne i specialteamet har haft løbende hver 5 projektsager og har dermed 

oparbejdet særlig erfaring med sagstyper som projektsagerne. Hvorvidt og hvor 

mange af projektsagerne der kan karakteriseres som sygemeldte med diffuse lidelser, 

er der som nævnt ikke nogen sikker dokumentation for. Supervision, opkvalificering 

og tæt samarbejde med centerteam har også medvirket til en specialiseret viden 

om indsats i sagstyper som projektsagerne. 

‣ Sagsbehandlerne i projektet har, som målet var, gennemført et opkvalificeringsforløb 

med fokus på metoder til håndtering af sygedagpengesager, som skyldes diffuse 

og komplekse lidelser. 

Opkvalificeringsforløbet blev afsluttet 1.september 2009. Derfor har ikke alle 87 projektsager 

fået det fulde udbytte af opkvalificeringen. 76 af 87 projektsager er påbegyndt 

før 1.9.2009. 

25 af disse 76 sager var også afsluttet inden den 1.9.2009, mens 51 først blev afsluttet 

senere. 

‣ Opkvalificering i kommunikations redskaber har været en central del af metodeudviklingen 

og har sandsynligvis haft betydning for sagernes udfald (dog var 25 af 

87 sager afsluttet, før opkvalificeringen var helt gennemført). Andre undersøgelser 

bekræfter, at det kan give positive effekter i en sag, at have fokus på, hvordan der 

kommunikeres med borgeren i sagsopfølgningen. 

Der er ikke tegn på, at projektindsatsen har medført kortere varighed i sagerne, derimod 

er der indikationer på, at kvaliteten i projektsagerne er bedre end i sammenlignelige 

sager. Denne kvalitative forskel kan meget vel hænge sammen med det 

skærpede fokus på kommunikation, men kan også skyldes de øvrige elementer i pro- 

- 11 -


jektindsatsen; fx de obligatoriske møder med centerteam og obligatorisk sparring 

med virksomhedskonsulent. De positive effekter af opmærksomheden på kommunikationen 

med borgeren kan fx være 

at sandsynligheden for konflikter mellem borger og sagsbehandler minimeres 

at muligheden for at lave gode handleplaner, som den sygemeldte er indstillet 

på at følge, øges. 

‣ Viden om sygdomsforløb ud fra en transitionsmodel giver sagsbehandleren et 

værktøj til at sætte ind med de rigtige indsatser på det rigtige tidspunkt. 

Viden om sygdomsforløb har ifølge sagsbehandlerne skærpet opmærksomheden på, 

om borgeren er klar til en indsats, eller om der skal gives lidt mere tid. Det kan i bedste 

fald betyde, at tilbagefald undgås. Der opstår dog tidligt i sagsforløbet det dilemma, 

at refusionsregler på sygedagpengeområdet gør, at der skal være tungtvejende 

grunde til at fritage en sygemeldt fra aktivitet. 

‣ Tættere og tidligere samarbejde med centerteam (sociallægeinstitutionen) i projektsagerne 

har givet læge- og psykologfagligt input til vurdering af funktionsevnen. 

De obligatoriske møder mellem sagsbehandler, borger og centerteam har ifølge 

sagsbehandlerne i projektet været medvirkende til, at sygemeldtes funktionsevne er 

blevet belyst ud fra en læge- og psykologfaglig vinkel. Samtidig har centerteamet 

kunnet vurdere, om der ligger de relevante lægelige oplysninger på sagen, eller om 

der er uafprøvede behandlingsmuligheder. I projektet som helhed har oplevelsen 

været, at den vurdering har været vigtigt (i projektsagerne) for at lave handleplaner 

med aktiviteter og indsatser svarende til funktionsevnen. 

‣ Tidlig sagssparring med virksomhedskonsulenter har sandsynligvis haft betydning 

for projektsagernes positive udfald. 

Med ønske om i alle projektsager at øge fokus på muligheder for fastholdelse, brancheskift 

og/eller virksomhedsrettede aktiviteter som del af en afklaring blev obligatorisk 

sagssparring med virksomhedskonsulenterne indført halvvejs i projektperioden. 

Det er uden tvivl relevant at have dette fokus tidligt i sagen og opsøge den ekspertise, 

virksomhedskonsulenterne har. Indførelse af obligatoriske indsatser skal dog 

altid overvejes nøje, da det kan medføre et unødigt tidsforbrug, som ikke står mål 

med udbyttet. Sagsbehandlerne påpeger, at der allerede er flaskehalsproblemer ved 

visitation til virksomhedskonsulenterne. 

‣ Projektets tilpassede indkaldelsesbrev med dagorden er allerede implementeret i 

den almindelige sygedagpengesagsbehandling i hele Jobcenter Århus. 

Teksten i brevet er forenklet og omformuleret, så oplysninger om rettigheder og 

pligter formidles i et mere blødt og neutralt sprog. Dagsordenen beskriver i punktform, 

hvad der skal drøftes på mødet og giver den sygemeldte mulighed for at overveje 

sin situation og forberede sig på mødet. Dagsordenen er samtidig en hjælp til 

tidsstyringen i samtalen. 

- 12 -


Erfaringer med eksterne samarbejdspartnere 

‣ Ventetider i behandlingssystemet er en væsentlig faktor i et sygedagpengeforløbs 

varighed, også i projektsagerne. 

Det vilkår gælder i alle sygedagpengesager. Projektet har tilmed forsøgt at opfange 

de sager, der erfaringsmæssigt bliver langvarige, netop fordi den lægelige udredning/behandling 

er vanskelig eller kompleks. Derfor har ventetider i behandlingssystemet 

også været en væsentlig udfordring i projektet. Det er en snitfladeproblematik, 

som ikke kan påvirkes med beskæftigelsespolitiske værktøjer, og som ligger uden 

for en sygedagpengesagsbehandlers handleramme. Dette vilkår har uden tvivl også 

spillet ind på varigheden i projektsagerne. 

‣ Jobcentrets dialog med sygemeldtes arbejdsgiver kan åbne op for fastholdelsesmuligheder, 

arbejdsgiver og sygemeldte ikke kendte til. 

I en målgruppe hvor arbejdsmarkedstilknytningen før sygemelding er så høj (89 % 

var ansat i ordinært job), er der al mulig grund til så tidligt som muligt at forsøge at 

få en dialog med arbejdsgiveren med henblik på en plan for fastholdelse. Samarbejdet 

med arbejdsgiverne i projektet adskiller sig dog ikke fra normalindsatsen. For 

undervejs i projektperioden kom lovkravet til jobcentrene om at gå i dialog med arbejdsgivere 

i sygedagpengesager. I Århus kommune praktiseres det ved et standardiseret 

dialogbrev, der sendes til alle sygedagpengemodtageres arbejdsgivere. 

‣ Med 8 ugers sygemelding før jobcentret kommer på banen, er det vigtigt så tidligt 

som muligt at få en dialog med arbejdspladsen om fastholdelse. 

Mange arbejdspladser er hårdt trængte på personaleressourcer og kan have svært 

ved at undvære en arbejdskraft i længere tid. Fra interview med arbejdsgivere til sygemeldte 

i projektet ved vi, at smertegrænsen kan gå helt ned til 3 måneders sygemelding, 

før der overvejes afskedigelse, især hvis der ikke er tegn på, at medarbejderen 

kan komme tilbage. Tid, økonomi og manglede prognoser for raskmelding kan 

stå i vejen for selv de bedste intentioner og fastholdelsesforsøg. 

Brugertilfredshed 

Brugertilfredsheden er målt i 2 spørgeskemaundersøgelser. Den første i et spørgeskema ved 

sagens start om sygemeldtes forventninger til deres tid på sygedagpenge. Den anden i et 

spørgeskema ved sagens afslutning om sygemeldtes oplevelser i tiden på sygedagpenge. 

Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med 14 kvalitative interview med sygemeldte fra 

projektet. Der findes ikke tilsvarende målinger for den almindelige sygedagpengeindsats. Der 

kan derfor ikke sammenlignes med brugertilfredshed i jobcentret i øvrigt. 

‣ Målet om at sygedagpengemodtagere i projektet skulle opleve et kvalitetsløft i 

sagsbehandlingen er i store træk opnået. De sygemeldte oplever at være blevet 

hørt og inddraget og har overvejende fået indfriet forventningerne til sagsbehandlerens 

støtte til afklaring. 

- 13 -


‣ De sygemeldte er overvejende tilfredse med sagsbehandlingen i projektet. 

Trods forskelle mellem forventninger til jobcentret og de faktiske oplevelser er der 

blandt de 52 sygemeldte, hvis sag er afsluttet, overvejende tilfredshed med jobcentrets 

sagsbehandling. 71 % er tilfreds eller meget tilfreds med sagsbehandlingen. 

‣ De sygemeldte føler sig mødt med respekt og medmenneskelighed. 

Næsten alle de sygemeldte i projektet (93 %) mener, de er blevet mødt med respekt 

og medmenneskelighed af deres sygedagpengesagsbehandler. Det var også forventningen 

ved sagens start. 

‣ De sygemeldte har haft indflydelse på forløbet i deres sag. 

Et overvejende antal af de sygemeldte i projektet (81 %) mener, de har haft indflydelse 

på, hvad der er sket i deres sygedagpengeforløb. Lidt flere (90 %) havde den 

forventning ved sagens start. 

‣ De sygemeldte har delvis fået indfriet forventninger om sagsbehandlerens støtte 

til afklaring. 

Over halvdelen (67 %) af de sygemeldte i projektet har oplevet, at deres sygedagpengesagsbehandler 

har hjulpet dem til at tænke konstruktivt på en plan for fremtiden. 

Over halvdelen (61 %) mener tilsvarende, at sygedagpengesagsbehandleren har 

hjulpet til en afklaring af den fremtidige arbejdssituation. Dog havde en betydelig 

større andel (84 %) disse forventninger ved sagens start. 

‣ De sygemeldte placerer andre end sagsbehandleren højere i vurdering af forskellige 

relationers betydning for afklaringen. 

Når de sygemeldte skal vurdere en række relationers betydning for afklaringen i deres 

sag, sætter de sig selv, deres private netværk, deres psykolog og læge højere end 

sygedagpengesagsbehandleren og deres arbejdsgiver. 

- 14 -


5. MÅLGRUPPE OG PROFIL AF PROJEKTETS SYGE- 

DAGPENGEMODTAGERE 

Målgruppe og visitation 

Målgruppe 

Projektets målgruppe er sygedagpengemodtagere med diffuse/komplekse lidelser. Undervejs 

i projektet har det været nødvendigt at blive mere præcis i anvendelsen af disse to begreber 

(se bilag med begrebsdiskussion fra midtvejsevalueringen). Definitionen af de to begreber 

for målgruppen blev således: 

Diffuse lidelser er en tilstand, hvor det ikke trods grundige undersøgelser er muligt at tilskrive 

symptomerne nogen medicinsk/kirurgisk eller organisk forklaring, og hvor der derfor ikke 

kan stilles en diagnose. 

Komplekse lidelser dækker over et sygdomsbillede sammensat af flere forskellige lidelser og 

problemstillinger, som kræver forskelligartet behandling på samme tid. Fx flere fysiske lidelser 

på samme tid eller fysiske lidelser i kombination med psykiske og/eller sociale problemstillinger. 

I den optik er komplekse lidelser ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er 

tale om diffuse lidelser. Dog vil tilfælde, hvor der viser sig at være tale om diffuse lidelser, 

ofte kunne betegnes som komplekse sygdomsforløb. 

Begrebet diffus lidelse dækker over en sygdomsgruppe, hvor det først efter et længere forløb 

kan afgøres, om der er tale om en diffus lidelse, eller om smerteoplevelsen eller tilstanden 

kan tilskrives en medicinsk/kirurgisk/organisk forklaring. Det gør det samtidig i projektsammenhæng 

meget vanskeligt at udvælge en målgruppe, som man med sikkerhed kan sige 

har diffuse lidelser. De vanskeligheder har projektet været nødsaget til at håndtere på pragmatisk 

vis ved udvælgelsen af borgere til projektet. 

Visitationsmodel 

I projektet har man valgt en visitationsmodel, hvor sygedagpengemodtagerne visiteres til 

projektet allerede ved sygedagpengesagens oprettelse i jobcentret på baggrund af borgerens 

udfyldelse af oplysningsskemaet. Med projektets målsætning, om at sætte ind med 

specialindsatsen så tidligt som muligt i sagen, har det ikke været muligt i større omfang at 

rekruttere den primære målgruppe fra igangværende sager. 

For at operationalisere visitationen er der fra projektets begyndelse udvalgt og opstillet en 

række indikatorer, som udvælgelsen til projektet baserer sig på. Der er valgt en række indikatorer, 

som andre undersøgelser viser er kendetegnende ved sygdomsforløb, hvor der er 

tale om diffuse og komplekse lidelser. Disse indikatorer er blandt andet: 

Sygemeldingsårsager: sager hvor sygemeldte oplyser sygemeldingsårsager som 

stress, depression og forskellige smertetilstande fx smerter i ryg, led, skuldre o.a. 

- 15 -


 

 

Prognose for raskmelding: sager hvor borgerens egen prognose for genoptagelse af 

arbejdet er usikker 

Kombinationsproblematikker: sager hvor sygemeldte oplyser, at der er en kombination 

af fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger 

Disse indikatorer afspejles tydeligt i projektsagerne. Man kan imidlertid vanskeligt - så tidligt 

i sygdomsforløbet og ud fra de oplysninger, som kan trækkes fra oplysningsskemaet - finde 

en præcis indikator for, hvorvidt det senere vil vise sig, om der kan stilles en medicinsk diagnose 

på sygemeldingsårsagen. Det gør udvælgelsen af borgere med diffuse lidelser vanskelig, 

ligesom det vanskeliggør muligheden for i evalueringssammenhæng at dokumentere, om 

de, der har modtaget indsatsen, har en diffus lidelse. 

Det er således ikke muligt for evaluator med de tilgængelige data at dokumentere, hvorvidt 

og hvor mange af projektdeltagerne, der udover at have en kompleks lidelse også har en 

diffus lidelse. Derfor bør forventningen til evalueringen være, at indsatsens effekt snarere 

kan vurderes for den gruppe projektdeltagere, der har modtaget indsatsen end for en sygdomsgruppe 

med betegnelsen diffuse lidelser. I afsnittet nedenfor gives en profil af de sygedagpengemodtagere, 

der har modtaget projektets indsats. 

Profil af sygedagpengemodtagere i projektet 

Det generelle billede af sygedagpengemodtagerne i projektet er, at det overvejende er kvinder 

med en god uddannelsesbaggrund, som før sygemeldingen var i ordinært job, og hvor 

sygemeldingsårsagen er stress eller depression. Nedenfor ses fordelingen på køn, alder, 

uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og sygemeldingsårsag hos de sygemeldte i projektet. 

For også at formidle et mere samlet billede af hvordan et eksempel på en sygedagpengesag i 

projektet har forløbet, er der udarbejdet 2 anonymiserede cases på baggrund af de kvalitative 

interview med 14 sygemeldte, der har været med i projektet. De to cases beskriver sygemeldingen 

fra optakten, over forløbet på sygedagpenge og frem til raskmelding. 

Kønsfordeling (83 besvarelser) 

Langt størstedelen af deltagerne i projektet er kvinder: 

70 er kvinder (84 %) 

13 er mænd (16 %). 

Aldersfordeling (8 3 besva re lser) 

Der er en bred aldersspredning hos de sygemeldte i projektet, og op mod halvdelen er under 

40 år. De sygemeldte i projektet er derfor relativt unge, og det må derfor anses for særlig 

vigtigt, at sikre at sagens udfald fører den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. 

13 er 20-30 år (15 %) 

23 er 31-40 år (28 %) 

28 er 41-50 år (34 %) 

19 er over 50 år (23 %) 

- 16 -


Uddannelsesniveau ( 54 bes varelser) 

2/3 (41) af sygedagpengemodtagerne har en kompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig 

eller videregående uddannelse), mens 1/3 (14) ingen kompetencegivende uddannelse 

har: 

21 har en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse (39 %) 

16 har en kort, videregående uddannelse (29 %) 

4 har en lang videregående uddannelse (7 %) 

10 har folkeskolen (18 %) 

3 har gymnasial eksamen (6 %) 

1 har ikke afsluttet folkeskolen (1 %) 

Arbejdsmarkedstilknytning før sygemelding (5 6 besva re ls er) 

Langt hovedparten af sygedagpengemodtagerne havde før sygemeldingen et ordinært job 

43 (77 %) var ansat i et ordinært fuldtidsjob 

7 (12 %) var ansat i et ordinært deltidsjob 

1 (2 %) var ansat i fleksjob eller skånejob 

5 (9 %) var andet (orlov, vikar, jobsøgende, under uddannelse) 

Jobfunktion før sygemelding 

De 51 sygedagpengemodtagere, der oplyser, at de var i job, kommer fra et bredt spektrum 

af jobtyper. For eksempel fra job som 

selvstændigt erhvervsdrivende fx frisør og blomsterdekoratør 

lederstillinger fx direktører, mellemledere og souschefer 

ufaglærte fx rengøringsassistent, billetkontrollør, montagemedarbejder, kantineassistent 

forskellige funktionærstillinger fx bogholder, marketingsassistent, revisorassistent, 

sagsbehandler 

lærere/undervisere og medarbejdere i omsorgserhverv fx dagplejere, pædagoger og 

sygehjælpere. 

Årsag til sygemelding (8 2 bes vare lser) 

Stress og depression, som også har været en af udvælgelseskriterierne for projektsagerne, er 

langt de hyppigste sygemeldingsårsager. 

25 stress 

16 depression 

12 andre mentale og psykiske problemer 

10 ryg, hofte el. nakke 

9 skulder, arme el. hænder 

2 ben el. fødder 

2 fibromyalgi 

2 andre helbredsproblemer el. handicap 

- 17 -


 

 

 

2 ikke oplyst 

1 mave, lever, nyre el. fordøjelse 

1 hjerte, blodtryk, kredsløb 

Case: Maria sygemeldt med depression i 1 år og 7 måneder 

Maria på 27 år blev fuldtidssygemeldt op til julen 2008. Maria er kontoruddannet og var et 

år forinden startet i et nyt job. Hun var startet i jobbet uden introduktion til arbejdsopgaverne 

og uden oplæring. Der var meget travlt på arbejdspladen, og kollegerne havde ikke 

tid til at hjælpe hende. Maria oplevede en dårlig stemning på arbejdspladsen og irritation 

fra kolleger, når hun stillede spørgsmål. Hun talte med sin leder om problemet, og der blev 

lavet aftaler om oplæring hos forskellige kolleger, men aftalerne blev ikke overholdt, og 

lederen fulgte ikke op på aftalerne. 

I en længere periode op til sygemeldingen havde Maria tiltagende drypvis fravær pga. influenza, 

sår på benene, problemer med fødderne, forværring af astma og allergi og cyster i 

underlivet. Hun havde også tiltagende problemer med at sove om natten. Maria beder i 

starten af december selv om en samtale med sin leder om det voksende fravær. Aftalen 

bliver, at hun via arbejdspladsens sundhedsforsikring får operation af cysterne på privathospital, 

og hun får også tilbudt psykologhjælp, fordi Maria selv mener, at nogle af hendes 

problemer skyldes faderens alkoholmisbrug. Kort efter kontakter Maria sin egen læge, fordi 

hun stadig har problemer med at sove, og hun fortæller, at hun har det rigtig dårligt psykisk. 

Lægen indkalder hende straks til en samtale og anbefaler derefter en fuldtidssygemelding 

og sætter hende i medicinsk behandling for depression. 

I marts måned er Maria til den første opfølgningssamtale med sygedagpengesagsbehandleren. 

Hun husker ikke meget fra indkaldelsen til mødet, men hun husker, at der på mødet var 

en god dialog med sagsbehandleren og lydhørhed over for hendes ønsker og ideer til en 

plan for hendes tid på sygedagpenge. Sagsbehandleren foreslog et forløb specielt rettet 

mod sygemeldte med depression ’Depression og arbejde’ med en sammensætning af gruppeforløb 

og virksomhedspraktik. Maria takker ja til tilbuddet, men der er også enighed om, 

at hun først skal starte om nogle uger, da hun stadig har svært ved at være sammen med 

andre mennesker og vil få mere udbytte af forløbet senere. I mellemtiden fortsætter hun 

med medicinsk behandling, og den psykologhjælp hun stadig får gennem sin arbejdsgiverbetalte 

sundhedsforsikring. 

Henover sommeren er Maria tilknyttet forløbet ’Depression og arbejde’ med ugentlige 

gruppemøder med en psykolog. En virksomhedskonsulent tilknyttet forløbet hjælper deltagerne 

med at finde praktikpladser, og Maria starter i september i praktik 12 timer om ugen 

på en lille cafe, hvor hun har en kombination af opgaver på kontoret og i cafeen. Praktikken 

kører sideløbende med gruppeforløbet i projektet. Der er ikke mulighed for fastansættelse 

på cafeen, så Maria stopper i praktikken et halvt år efter (marts 2010). Hun bliver i stedet 

tilmeldt et jobsøgningskursus, fordi hun gerne ville have noget hjælp og inspiration til jobsøgningen 

og mulighed for at komme ud af sin lejlighed og se andre mennesker. Hun er i 

mellemtiden faldet for 52 ugers fristen, men får forlænget sygedagpengene et halvt år. 

Mens hun i foråret 2010 søger andre virksomhedspraktikker, får hun et jobtilbud fra den 

arbejdsplads, hvor hun er udlært om et deltids barselsvikariat på 30 timer om ugen med 

start 1. august. Maria raskmeldes 30. juli og føler sig godt rustet til at starte i jobbet. 

- 18 -


Case: Lisbeth sygemeldt med stress i 8 måneder 

Lisbeth er 50 år og gymnasielærer. For seks år tilbage havde Lisbeth en kortere sygemelding 

pga. stress, som ikke blev behandlet. Set i bakspejlet tror hun selv, at hun aldrig kom rigtigt 

over det. 

1. december 2009 fuldtidssygemeldes hun med stress fra sin arbejdsplads. Hun har i tiden 

forinden haft et stort arbejdspres og har oplevet problemer med manglende ledelsesopbakning 

i en svær situation med en klasse. Op til sygemeldingen har hun haft søvnproblemer 

og følt sig helt ved siden af sig selv og let til tårer. Lisbeth sygemelder sig bevidst ikke til 

sin rektor, men til sin vicerektor, som hun har et bedre forhold til. Hun møder forståelse og 

empati. 

Lisbeth er til det første opfølgningsmøde med sygedagpengesagsbehandleren knap 8 uger 

efter første sygedag, men hun husker ikke, hvordan indkaldelsen foregik. Lisbeth er meget 

nervøs for at skulle til samtale med sagsbehandleren og er derfor positivt overrasket over at 

møde en meget forstående sagsbehandler, der på ingen måde presser på for en raskmelding. 

Lisbeth er allerede i medicinsk behandling ordineret af egen læge og betaler selv for 

timer hos en psykolog. Lisbeth har det rigtig dårligt med at være sygemeldt fra arbejde og 

føler det som et nederlag at skulle indrømme egen sygdom og begrænsninger. Senere i 

sygemeldingen foreslår sagsbehandleren Lisbeth at deltage i et forløb for stressramte på 

Daghøjskolen Gimle, men Lisbeth er på det tidspunkt selv mest indstillet på at vende gradvis 

tilbage til arbejdet. På et møde med centerteamet bliver Lisbeth gjort opmærksom på risikoen 

ved at starte for tidligt op. Selvom Lisbeth er delvis enig i centerteamets vurdering, 

vælger hun alligevel at takke nej til stresskurset hos Gimle og blive delvis raskmeldt. Lisbets 

egen læge bakker op om den beslutning. 1. april bliver Lisbeth delvis raskmeldt til arbejdet 

og starter med nogle få timer om ugen. Hun synes selv, det er godt for hende at komme i 

gang igen og få prøvet af, hvad hun kan holde til. Især er hun også glad for at undgå at gå en 

hel sommer derhjemme og være sygemeldt. 

1. august raskmelder Lisbeth sig til sit arbejde på nedsat tid og nedsat løn. Det går nogenlunde 

på jobbet efter raskmeldingen. Hun er meget opmærksom på stress symptomerne og 

håber, hun ikke får tilbagefald. Hun tør dog ikke gå op på fuld tid, selvom det koster hende 

mange penge at være på deltid. 

- 19 -


6. PROJEKTSAGERNE: RESULTATER OG EFFEKTER 

Man har fra projektets start ønsket, at evalueringen af projekt ’Når Arbejdsdagen skal Generobres’ 

også skulle indeholde en kvantitativ analyse, der måler varigheden af sygedagpengeforløbet 

og den efterfølgende beskæftigelsesgrad. Blandt andet for at kunne vurdere om 

projektet har nået målsætningerne om 

1. at op mod 80 sygedagpengemodtagere modtager indsats fra projektet i jobcenter 

Århus syd 

2. at sætte tidligere ind med det rigtige tilbud i nye sygedagpengesager og 

dermed afkorte sygeforløbene 

3. at hjælpe borgere med langvarige sygeforløb tilbage på arbejdsmarkedet 

Datagrundlag 

I alt har der været 87 projektsager i ’Når arbejdsdagen skal generobres’, og målet om at 

optage mindst 80 sager i projektet er dermed opnået. Til den kvantitative evaluering har 

Beskæftigelsesforvaltningen desuden udtrukket en kontrolgruppe og to baselinegrupper 

blandt øvrige sygedagpengesager til sammenligning af effekterne. Dette kapitel bygger 

dermed på Beskæftigelsesforvaltningens registerdata over 

87 projektsager 

44 kontrolgruppesager 

1 baselinegruppe på alle sygedagpengesager fra 4. kvartal 2008: Jobcenter Nord 

(574) og Jobcenter Syd (516) 

1 baselinegruppe på sager med diagnoser tilsvarende projektsagerne fra 4. kvartal 

2008: Jobcenter Nord (204) og Jobcenter Syd (183). 

Kontrolgruppe 

Som sammenligningsgrundlag er der etableret en kontrolgruppe på 44 sygedagpengesager 

på Jobcenter Nord. Den relativt lille gruppe betyder, at konklusionerne må tages med visse 

forbehold. Dagpengemodtagelsen (DPM) i Jobcenter Nord er fra starten af projektet blevet 

instrueret i at visitere/udtrække sygemeldte borgere med komplekse og diffuse lidelser til 

denne kontrolgruppe. Kontrolgruppen har ikke modtaget anden indsats end den Jobcenter 

Nord normalt yder til sygemeldte borgere. Selvom Jobcenter Nord påtog sig opgaven med 

udvælgelse af en sammenlignelig kontrolgruppe, er der ingen tvivl om, at man her ikke har 

haft samme fokus på udvælgelse, som man har haft på Jobcenter Syd, hvilket har resulteret 

i, at ikke alle borgere, der burde have indgået i kontrolgruppen er kommet med. Således 

består kontrolgruppen af kun 44 borgere, mens projektgruppen består af 87 borgere, selvom 

borgergrundlaget er nogenlunde det samme for de to jobcentre. Det tyder dog på, at 

den manglende udvælgelse til kontrolgruppen er tilfældigt og ikke et udslag af forskelle i 

udvælgelseskriterierne. 

Både kontrol- og projektgruppen er udvalgt på visitationstidspunktet, hvilket betyder, at 

selv hvis diagnosen og dermed udtrækskriteriet er ændret undervejs i sagen, så vil borgeren 

stadig indgå i én af de to grupper. Fx kan en borger, der i første omgang så ud til at have en 

kompleks lidelse vise sig at være helt ukompliceret. 

Baselinegrupper 

Den direkte sammenligning mellem kontrol- og projektgruppen skal ses i forhold til den 

- 20 -


grundlæggende forskel mellem Jobcenter Nord og Jobcenter Syd. Derfor er der også lavet 

to baselineudtræk for at skildre udgangspunktet før projektstart. Baselinegrupperne kan 

også bruges til at sammenligne projektsagerne med sygedagpengesager i al almindelighed. 

Den ene baseline består af alle sygedagpengesager påbegyndt ved de to centre i 4. kvartal 

af 2008. Den anden består af alle sygedagpengesager med diagnoserne stress, depression, 

fibromyalgi, piskesmæld eller andre mentale eller psykiske problemer ligeledes påbegyndt 

ved de to centre i 4. kvartal af 2008. 

4. kvartal af 2008 er anvendt som baseline, da det er den seneste periode før projektets 

start, hvor der findes data vedr. diagnoser, idet Workbase først blev implementeret i september 

2008. 

Kort om projektsagerne 

Godt halvdelen (61 %) af de 87 projektsager er afsluttede. Op mod halvdelen af disse har 

varet mellem et halvt og et helt år, og knap en tredjedel er blevet forlænget udover 52 uger. 

52 (61 %) sager er afsluttet 

o 13 (15 %) sager har varet fra 0 og op til 26 uger 

o 23 (28 %) sager har varet fra 26 og op til 52 uger 

o 16 (18 %) af projektsagerne har varet mere end 52 uger 

35 (39 %) af sagerne er uafsluttet 

Udgangspunktet - Sammenligning af Nord og Syd ved 

baselinegrupperne 

For at kunne sammenligne projektsagerne fra jobcenter Syd med kontrolgruppen fra Jobcenter 

Nord er det nødvendigt at kunne korrigere for den forskel, der i forvejen er på varigheden 

af sagerne i de to centre. Tabel 1 viser alle sygedagpengesager i Nord og Syd startet i 4. 

kvartal 2008 og sagernes varighed. I sager, der på tidspunktet for denne trækning stadig var 

aktive, er varigheden målt til trækningsdagen (7. juli 2010). Der er startet en smule flere 

sager i Jobcenter Nord (574) end i Jobcenter Syd (516), men der er flere sager i Jobcenter 

Syd, der er uafsluttede på trækningsdagen. Varigheden af de afsluttede sager er i gennemsnit 

14 dage længere på Jobcenter Syd, mens den for de uafsluttede sager er 10 dage længere. 

I alt betyder det, at de sygedagpengesager, der startede i 4. kvartal i Jobcenter Syd, i 

gennemsnit til trækningsdagen har varet knap 40 dage længere end de tilsvarende sager fra 

Jobcenter Nord. 

Tabel 1. Alle sygedagpengesager påbegyndt 4. kvartal 2008, som har været til opfølgning i Jobcenter 

Nord eller Jobcenter Syd. 

Nord 

Afsluttet Gns. varighed 

Gns. varighed 

Antal 

Antal 

(juli 2010) dage 

dage 

Nej 598 40 608 68 

Syd 

Ja 182 534 196 448 

- 21 -


I alt 211 574 250 516 

Ser vi på baselinegruppen af sager med diagnoser, der har været udtrækskriterium for projektsager 

og kontrolgruppesager, så ser udtrækket for 4. kvartal 2008 ud som i Tabel 2. Forskellen 

er her en smule mindre mellem de to centre, dog har sagerne ved Jobcenter Syd 

stadig varet i gennemsnit godt 30 dage længere end sagerne på Jobcenter nord. 

Det tyder altså på, at der som udgangspunkt er en forskel i varigheden af sygedagpengesagerne 

i Jobcenter Syd i forhold til Jobcenter Nord. Varigheden af sagerne er længere i Syd 

end i Nord, og den forskel korrigeres der for ved sammenligningen af projektet med kontrolgruppen. 

Tabel 2. Sygedagpengesager med diagnoserne stress, depression, fibromyalgi, piskesmæld eller andre 

mentale eller psykiske problemer påbegyndt 4. kvartal 2008, som har været til opfølgning i Jobcenter 

Nord eller Jobcenter Syd. 

Nord 

Syd 

Afsluttet Gns. varighed Antal Gns. varighed Antal 


dage 

Nej 597 19 606 32 

Ja 200 185 201 151 

I alt 237 204 272 183 

Projektsagernes varighed - sammenlignet med kontrolgruppe 

Med etableringen af en kontrolgruppe i Jobcenter Nord, er der udtrukket en mængde sager 

(44) ud fra samme udtrækskriterier, som projektsagerne i Syd er udvalgt fra. Kontrolgruppen 

har ikke modtaget anden indsats, end den Jobcenter Nord normalt yder til sygemeldte borgere. 

Det gør det muligt at holde varigheden i projektsagerne op mod en sammenlignelig 

målgruppe af sygemeldte. 

Tabel 3. Varighed af sygedagpengeforløb for projekt- og kontrolgruppen. 

Kontrol 

Projekt 

Afsluttet Gns. varighed 

Gns. varighed 

Antal 

Antal 


dage 

Nej 397 16 474 35 

Ja 220 28 258 52 

I alt 284 44 345 87 

Af tabel 3 ses det, at den gennemsnitlige varighed af de sager, der har indgået i projektet er 

61 dage længere end de tilsvarende sager i kontrolgruppen. Især sagerne, der endnu ikke er 

afsluttet har opnået en betydelig længere varighed. Selv hvis man korrigerer for den generelle 

forskel i den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag på de to centre (jf. baselinegrupperne), 

er den gennemsnitlige varighed for projektsagerne stadig omkring 30 dage længere 

end kontrolsagerne. Pga. de små udtræksgrupper er der dog en del usikkerhed omkring 

- 22 -


resultatet, og man kan derfor ikke sige, at projektgruppen har signifikant længere sygedagpengevarigheder. 

- 23 -


Kvaliteten af afsluttede sygedagpengeforløb – kontrolgruppe 

og projektgruppe 

Når et sygedagpengeforløb afsluttes, kan det afsluttes med alt fra tilbagevenden til job til 

førtidspensionering. Et mål i projektet har været at afkorte sygedagpengeperioden, et andet 

har været at hjælpe langvarigt syge tilbage på arbejdsmarkedet. Ud fra en mere langsigtet 

økonomisk betragtning på sygedagpengesager kan varigheden af en sygedagpengesag være 

af mindre betydning end afslutningsårsagen. Hvis en sag fx afsluttes med, at sygemeldte 

vender tilbage i beskæftigelse, så betyder det måske mindre, at sagen bliver lidt længere. 

Det er derfor ligeså vigtigt at se på sagernes udfald/afslutningssårsager. 

Tabel 4. Afslutningsårsager for afsluttede sygedagpengeforløb for projekt- og kontrolgruppen. 

Kontrol 

Projekt 

Afslutningsårsager Antal Procent Antal Procent 

Andet 1 2 2 2 

Borgeren er fraflyttet kommunen 2 5 1 1 

Borgeren er kommet i arbejde 1 2 1 1 

Borgeren er kommet i uddannelse 1 2 1 1 

Borgeren er omfattet af generel varighedsbegrænsning 

, , 2 2 

Borgeren er visiteret til fleksjob 2 5 1 1 

Borgeren har udvist manglende medvirken ved 

opfølgning 

3 7 1 1 

Borgeren overgår til anden sagstype 2 5 1 1 

Borgeren raskmelder sig 13 30 33 38 

Borgeren tilkendes førtidspension 3 7 3 3 

Forvaltningen "raskmelder" borgeren , , 6 7 

Uafsluttet 16 36 35 40 

I alt 44 100 87 100 

Af tabel 4 ses at afslutningsårsagerne ikke fordeler sig helt ens for projekt- og kontrolgruppen. 

Således blev 47 % af projektsagerne afsluttet med raskmelding, arbejde eller uddannelse. 

For kontrolgruppen er det kun gældende for 34 % af sagerne. Desuden er der blandt 

kontrolgruppen en større andel, der visiteres til fleksjob og tilkendes førtidspension samt en 

større andel, der har udvist manglende medvirken ved opfølgningen. 

Registreringer i Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase, DREAM, gør det muligt, at undersøge 

den mere langsigtede udvikling for de sygedagpengemodtagere, der har haft en 

sygedagpengesag. Ved hjælp af DREAM-databasens ugentlige registreringer af offentlige 

forsørgelsesudbetalinger kan vi se selvforsørgelsesgraden for en tidligere sygemeldt borger 

18 uger efter det afsluttede sygedagpengeforløb. For at korrigere for evt. forskelle i udgangspunktet 

hos den sygemeldte holdes forsørgelsesgraden 18 uger efter afslutning af 

sagen op mod forsørgelsesgraden 18 uger før sygedagpengeforløbet. 

- 24 -


Tabel 5. Baselinegruppes selvforsørgelsesgrad 18 uger før og efter sygedagpengeforløb startet 4. 

kvartal 2008. 

Gns. 

varighed 

dage 

Nord 

Antal 

Syd 

Gns. 

varighed 

dage 

Antal 

Selvforsørgelsesgrad 18 uger før 0,78 534 0,79 448 

Selvforsørgelsesgrad 18 uger efter 0,58 534 0,58 

Ændring -0,20 -0,21 

Ændring i % -25 % -27 % 

I første omgang ser vi på sammenligningen af baselinegrupperne. 

I tabel 5 sammenlignes udviklingen i forsørgelsesgrad hos baselinegruppen for alle sygemeldte 

i 4. kvartal 2008. Som det ses af Tabel 5, falder selvforsørgelsesgraderne i gennemsnit 

med henholdsvis 25 % og 27 % efter et sygedagpengeforløb. Der er ikke nogen betydelig 

forskel mellem sagerne i Jobcenter Nord og Jobcenter Syd. 

I tabel 6 sammenlignes udviklingen i selvforsørgelsesgrad hos kontrol- og projektgruppen. 

Heraf fremgår, at selvforsørgelsesgraden 18 uger før sygedagpengeforløbet for kontrolgruppen 

er 10 %-point lavere end for projektgruppen og baselinegrupperne. Det tyder altså på, 

at kontrolgruppen i gennemsnit har haft en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet før deres 

sygedagpengeforløb end de øvrige grupper. Kontrolgruppens efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning 

er da også under 50 %. Dvs. i gennemsnit har kontrolgruppen kun været selvforsørget 

i halvdelen af tiden efter deres sygedagpengeforløb. Det skal igen pointeres, at beregningsgrundlaget 

for kontrolgruppen er meget lille, idet kun 28 forløb er afsluttet, og der 

er derfor en del usikkerhed om resultatet. 

For projektgruppen er selvforsørgelsesgraden før sygedagpengeforløbet på niveau med 

baselinegrupperne. Til gengæld er selvforsørgelsesgraden efter endt sygedagpengesag på 

0,63 - 5 %-point højere end baselinegrupperne og 15 %-point højere end kontrolgruppen. 

Således har de personer i projektgruppen, der har afsluttet deres sygedagpengeforløb kun 

haft et fald i selvforsørgelsesgraden på 19 % mod 25-28 % for de øvrige grupper. 

Tabel 6. Projekt- og kontrolgruppes selvforsørgelsesgrad 18 uger før og efter sygedagpengeforløb 

startet 4. kvartal 2008. 

Kontrol (Nord) 

Gns. varighed 

dage 

Antal 

Projekt (Syd) 

Gns. 

varighed 

dage 

Antal 

Selvforsørgelsesgrad 18 uger 

før 

0,67 28 0,78 52 

Selvforsørgelsesgrad 18 uger 

efter 

0,48 28 0,63 

Ændring -0,19 -0,15 

Ændring i % -28 % -19 % 

- 25 -


Delkonklusion på projektets resultater og effekter 

På grund af projekt- og kontrolgruppens små størrelser er der ikke en meget tydelig konklusion 

på den kvantitative evaluering af projektet ’Når Arbejdsdagen Skal Generobres’. 

Tallene tyder dog på, at det i gennemsnit ikke er lykkedes at afkorte sygedagpengesagerne 

og få projektdeltagerne hurtigere ud af sygedagpenge. 

Ser man derimod på kvaliteten af de afsluttede sygedagpengesager, ser det ud til, at projektdeltagerne 

klarer sig bedre ved sagens afslutning; flere er raskmeldt til arbejde og uddannelse 

end kontrolgruppen, som i højere grad er overgået til offentlige støtteordninger 

(fleksjob, førtidspension). Og selvforsørgelsesgraden ser på længere sigt ud til at være en 

smule højere hos projektgruppen end i andre tilsvarende sager og andre sygedagpengesager 

generelt. 

Samtidig kan de færre registreringer i projektgruppen (end i kontrolgruppen) af borgerens 

manglende medvirken ved opfølgning tolkes i den retning, at der har været færre sager i 

projektet, hvor samspillet mellem borger og sagsbehandler er kørt af sporet. Når brugerundersøgelsen 

samtidig viser en generel tilfredshed med sagsbehandlingen, tegner der sig et 

billede af, at sygedagpengemodtagerne i projektet oplever den kvalitet i sagsbehandlingen, 

som projektet har haft som målsætning. 

- 26 -


7. PROJEKTERFARINGER 

Projektindsatsen udgøres af flere forskellige elementer, og i evalueringen er det derfor også 

afdækket, hvilke elementer der erfaringsmæssigt vurderes at være afgørende for en kvalitativ 

indsats for målgruppen. 

De forskellige elementer der har udgjort indsatsen i projektsagerne er 

en specialindsats, hvor et team af sygedagpengesagsbehandlere (specialteam) opnår 

særlig erfaring med målgruppen 

en opkvalificering (ved en kursusrække) af specialteamet i kommunikation og sygdomsforståelse 

nye redskaber og fælles systematik i sagsbehandlingen på bestemte områder af 

sagsbehandlingen 

samarbejdspartnere 

Datagrundlag 

I slutevalueringen er der gennemført interview med ledere og medarbejdere i jobcentret, 

som alle har været involveret i projektet: 

Specialteamet (sagsbehandlerne på Jobcenter Syd som har haft projektsagerne) 

Projektledelse og afdelingsleder for specialteamet på Jobcenter Syd 

5 sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter fra de øvrige centre som har modtaget 

undervisning i projektets metoder 

Centerteamet (sociallæge og psykolog) 

Virkningen af en specialindsats for målgruppen 

Særligt kendskab til målgruppen 

Undervisningen har i mindre grad end specialteamet forventede omhandlet fænomenet 

diffuse lidelser, og hvad der særligt gør sig gældende for sygemeldte med en smerteoplevelse, 

som sundhedssystemet ikke kan forklare ud fra nogen objektive årsager. I stedet har 

uddannelsesforløbet i højere grad fokuseret på metoder og sygdomsforståelse, som er relevant 

i alle komplekse og langvarige sygedagpengesager, hvor der ofte er både fysiske og 

psykiske problemstillinger. Da dette også er forhold, som er kendetegnende for langt størstedelen 

af de sygemeldte, som har modtaget projektindsatsen, vurderes det brede fokus i 

undervisningen at være relevant. 

Sagsnormering i projektet 

Oprindeligt var det projektets hensigt, at specialteamet kun skulle bestå af 5 sagsbehandlere. 

Disse skulle dels primært have projektsager dels en mindre sagsstamme end i den almindelige 

sygedagpengesagsbehandling for dermed at have mere tid til at give projektsagerne 

særlig opmærksomhed. Af forskellige årsager blev der i stedet valgt en model, hvor specialteamet 

blev udvidet til at omfatte 10 sagsbehandlere, som udover et antal projektsager 

overvejende har haft almindelige sygedagpengesager i sagsstammen. For fortsat at give 

mulighed for en særlig opmærksomhed på projektsagerne var det hensigten, at normeringen 

- 27 -


i specialteamet var lavere end i den almindelige sygedagpengesagsbehandling – dvs. at sagsbehandlerne 

samlet havde færre sager end de øvrige sygedagpengesagsbehandlere i afdelingen. 

Tanken var, at sagsbehandlerne i specialteamet løbende skulle have hver 35 almindelige 

sager og 5 projektsager. 

Allerede ved midtvejsevalueringen stod det klart i projektet, at det var vanskeligt at opretholde 

den planlagte sagsstamme for sagsbehandlerne i specialteamet. Både sagsbehandlere 

i projektet og deres afdelingsleder fortæller i interview, at det har været få måneder af den 

samlede projektperiode, hvor sagsbehandlerne har været nede på det antal sager, der var 

tiltænkt (35 alm. sager + 5 projektsager). Derfor har projektindsatsen reelt fungeret indenfor 

en normering, der ligger tæt på normalindsatsen i en sygedagpengeafdeling. Det gør det på 

den ene side vanskeligt at vurdere, hvilke resultater det kunne have givet for sagerne, hvis 

projektet havde haft de særlige rammer, som var planlagt til fx at give særlig opmærksomhed 

til projektsagerne og få ekstra tid til at oparbejde en erfaring med de nye metoder. På 

den anden side har normeringen været sådan, at det bliver mere tydeligt, hvor langt man 

indenfor normalindsatsen kan nå med de øvrige elementer i projektet. 

Opkvalificering og nye metoders effekt 

Sagsbehandlerne i projektet har, som målet var, gennemført et opkvalificeringsforløb med 

med undervisning i forskellige metoder til en mere kvalificeret håndtering af sygedagpengesager, 

som skyldes diffuse og komplekse lidelser. Disse metoder har bl.a. været persontypemodel 

og redskaber til kommunikationen med målgruppen samt undervisning i sygdomsforståelse. 

Det skal i denne sammenhæng pointeres, at opkvalificeringsforløbet blev afsluttet 

1.september 2009. Derfor har ikke alle 87 projektsager fået det fulde udbytte af opkvalificeringen, 

da projektet optog de første sager den 1. december 2008. 76 ud af 87 projektsager er 

påbegyndt før 1.9.2009. 

25 af disse 76 var også afsluttet inden den 1.9.2009, mens 51 først blev afsluttet senere. Det 

er derfor en mindre del af sagerne, der har fået det fulde udbytte af opkvalificeringen. 

I denne sammenhæng evalueres kvalitativt på sagsbehandlernes oplevelse og vurdering af, 

hvad de selv mener at have fået ud af opkvalificeringen, og hvad de nye metoder bidrager 

med til sygedagpengesagsbehandlingen i projektsagerne og sygedagpengesager i al almindelighed. 

Det ligger udenfor denne evaluerings formål at redegøre i detaljer for undervisningens indhold, 

tilrettelæggelse og deltagernes udbytte. Til vurdering af dette har udbyderne af undervisningen 

selv tilrettelagt og gennemført en evaluering. 

Kommunikation ud fra persontypeindikation og Go/No Go 

En central del af opkvalificeringen i projektet har været arbejdet med kommunikation ud fra 

persontypeidentifikation. Sagsbehandlerne er blevet præsenteret for en model, der opstiller 

4 persontyper (blå, rød, grøn og gul), hvortil der hører et sæt af karakteristika og personlighedstræk. 

Hver persontype er ifølge denne model disponeret for at reagere og opfatte 

sammenhænge på en bestemt måde. Med udgangspunkt i persontyperne er sagsbehandler- 

- 28 -


ne i projektet blevet undervist i, hvordan kommunikationen tilpasses de forskellige persontyper, 

så man opnår en meningsfuld og gnidningsfri dialog med borgeren. 

Den generelle oplevelse hos de interviewede sagsbehandlere er, at opmærksomheden på at 

tilpasse kommunikationen efter en persontypemodel giver nogle bedre samtaler og dermed 

et bedre borgermøde. En oplevelse har også været, at det forhindrer nogle konflikter eller 

kontroverser med borgeren eller medfører, at man som sagsbehandleren får stillet nogle 

spørgsmål, man normalt ikke ville have stillet. Begge dele kan meget vel medføre en bedre 

udnyttelse af tiden ved opfølgningssamtalerne, og at borgeren er enig i og arbejder med på 

de planer, der laves for sygedagpengeperioden. 

Her er det også værd at bemærke, at det af den kvantitative evaluering fremgår, at der i 

kontrolgruppen i Nord har været flere tilfælde, hvor borgeren har udvist manglende samarbejde 

ved opfølgningen end i projeksagerne (se tabel 4 side 24). 

Kommunikation efter persontype er et fokus, som ikke kun er anvendeligt overfor projektets 

målgruppe men i mødet med alle typer borgere. 

Transition – faser i et sygdomsforløb 

En anden del af metodeudviklingen i projektet har handlet om at give sagsbehandlerne nogle 

redskaber til at finde ud af, hvor folk er i deres sygdomsforløb og tilpasse indsatsen og 

kommunikationen derefter. Er sygemeldte fx der, hvor vedkommende er klar til, at der sættes 

en aktivitet i gang, eller har sygemeldte stadig et så lavt funktionsniveau, at deltagelse i 

sociale sammenhænge ikke er muligt. 

Sagsbehandlerne fra specialteamet påpeger det dilemma omkring denne tilgang til transition, 

at man som myndighed i en sygedagpengesag ikke altid kan vente på, at en borger flytter 

sig fra en fase til en anden. Beskæftigelsessystemet går mere og mere i den retning, at bestemte 

indsatser skal ske indenfor fastlagte frister. På sygedagpengeområdet er der med 

trepartsaftalen om sygefravær siden januar 2010 således etableret et økonomisk incitament 

til, at kommunerne tidligt og gennem hele sygemeldingen iværksætter aktive forløb for sygemeldte. 

Kommunerne får fra 9.-52. uge 65 % statsrefusion på udgifter til sygedagpenge, 

hvis den sygemeldte vender gradvis tilbage til arbejde eller deltager i et aktivt tilbud efter 

Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats i minimum 10 timer om ugen. Er den sygemeldte ikke 

aktiv i denne periode, er statens refusion til kommunen i stedet 35 %. 

Både specialteamet og de sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter fra andre centre, der 

også har modtaget opkvalificeringen, oplever samtidig, at det skærpede fokus på faserne i et 

sygdomsforløb skærper den faglige beskrivelse, når der skal argumenteres for, hvorfor en 

sygemeldt bør fritages for en aktiv indsats. 

Specialteamet generelle oplevelse er dog, at mange sygemeldte i projektet har været positivt 

indstillet overfor at deltage i en aktivitet under deres sygemelding, og at mange også 

tidligt i sygemeldingen kan overkomme at deltage i et tilbud 10 timer om ugen. 

- 29 -


Delkonklusion – metodeudvikling på sagsopfølgning 

Samlet set vurderer sagsbehandlerne i projektet, at det har været udviklende og gavnligt at 

blive mere bevidst om, hvordan der kommunikeres med borgeren i sagsopfølgningen. Der er 

i specialteamet arbejdet meget praksisnært med henblik på at få metoderne integreret i 

hverdagen bl.a. via rollespil på kurserne og med supervision på rigtige opfølgningsmøder 

med borgeren. 

Vurderingen både fra specialteamet og de interviewede sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter 

som har deltaget i opkvalificeringen er, at det kan give positive resultater i en sag, 

hvis man som jobcentermedarbejder er opmærksom på, at et budskab skal leveres forskelligt 

afhængig af hvilken persontype, der er modtager, eller hvilken fase i sygemeldingen 

modtageren er i. De positive effekter kan fx være 

at sandsynligheden for konflikter minimeres 

at muligheden for at lave gode handleplaner, som den sygemeldte er indstillet på at 

følge, øges 

Vigtigheden af at opnå en positiv og konstruktiv dialog mellem borger og sagsbehandler er 

kendt fra andre undersøgelser, som også bekræfter at en positiv og konstruktiv dialog mellem 

sagsbehandler/virksomhedskonsulent og borger kan få betydning for sagens udfald, idet 

der etableres en relation, hvor borgeren opfatter de planer og aktiviteter der iværksættes 

som meningsfulde. 

Dog er sagsbehandlerne i projektet meget forsigtige med at konkludere, at metoderne har 

en effekt for varigheden af sagerne. 

’Vores kommunikation med borgeren kan hjælpe til, at borgeren føler sig hørt, men det har 

sandsynligvis ikke nogen indflydelse på, hvor langt eller kort forløbet bliver’ 

- sagsbehandler fra specialteamet 

’Vi kan ikke italesætte en raskmelding’ 

- sagsbehandler fra specialteamet 

Der er heller ikke i den kvantitative evaluering tegn på, at projektindsatsen har medført kortere 

varighed i sagerne. Derimod er der indikationer på, at kvaliteten i projektsagerne er 

bedre end i sammenlignelige sager. Der er ikke i evalueringsdesignet mulighed for at kvantitativt 

at dokumentere, hvilke enkelte elementer i metodeudviklingen, der har haft betydning 

for denne forskel. De gode resultater i projektsagerne kan både hænge sammen med brugen 

af de nye kommunikationsmetoder i opfølgningen, men kan også skyldes de øvrige elementer 

i projektindsatsen, fx de obligatoriske møder med centerteam og obligatorisk sparring 

med virksomhedskonsulent. 

Nye redskaber og fælles systematik 

I projektet er der, som en udløber af opkvalificeringen og det skærpede fokus på kommunikation 

med sygemeldte, udviklet og afprøvet nogle nye redskaber og systematikker i sagsbehandlingen 

for målgruppen. Disse er 

telefonpræsentation ved sagens modtagelse hos sagsbehandler 

udvikling af nyt og tilpasset indkaldelsesbrev 

- 30 -


 

 

 

udsendelse af dagsorden til sygemeldte forud for samtale i jobcentret 

tidlige obligatoriske møder med centerteam (sociallægeinstitutionen) 

tidlige obligatoriske sags-sparring med virksomhedskonsulent (uden borgers deltagelse) 

Telefonpræsentation 

I projektet er der afprøvet en fælles systematik, hvor sagsbehandleren – ved modtagelse af 

sagen - foretager et kort telefonopkald til borgeren for at præsentere sig, inden der sendes 

brev ud til borgeren. Formålet er at sætte et menneskeligt ’ansigt på systemet’ og at skabe 

tryghed omkring den mødeindkaldelse, som derefter bliver afsendt. 

Systematikken går i sin enkelhed ud på at ringe borgeren op og præsentere sig som borgerens 

sagsbehandler, aftale en dato for første opfølgningssamtale, fortælle kort om rammerne 

for mødet og orientere om, at borgeren vil modtage et brev om mødet indeholdende et 

regelsæt og en dagsorden for mødet (se bilag 2). 

I starten benyttede sagsbehandlerne også lejligheden til at spørge kort til borgerens tilstand 

for at danne sig et indtryk af situationen. Erfaringen har dog været, at det sidste meget let 

kan afstedkomme en lang udredning fra den sygemeldte, som samtidig tager for meget forskud 

på dagsordenen for den kommende personlige opfølgningssamtale. 

Der er meget sandsynligt, at denne indledende præsentation, når det gælder målgruppen 

(stress ramte), som må tænkes at være i en meget sårbar og usikker situation, kan give borgeren 

større tryghed ved det første møde med sagsbehandleren. Hvorvidt virkningen står 

mål med de ressourcer, det kræver, er en anden sag. 

Vurderingen er på baggrund af sagsbehandlernes erfaringer, at der sandsynligvis ikke er et 

kvalitativt udbytte for sagerne ved disse opringninger, som står mål med de ressourcer, det 

kræver at gennemføre det i alle sager. 

Nyt indkaldelsesbrev og dagsorden 

Et andet redskab, som blev udviklet og taget i anvendelse meget tidligt i projektet, er et 

tilpasset indkaldelsesbrev (se bilag 3), hvor oplysningen om borgerens rettigheder og pligter 

i forbindelse med sygedagpengesagen er blevet forenklet og omformuleret (se bilag). Det 

forhenværende indkaldelsesbrev, med oplysningen om borgerens rettigheder og pligter og 

måske især kommunens sanktionsmuligheder i den forbindelse, har førhen givet nogle negative 

eller forskrækkede reaktioner fra de sygemeldte. Det nye indkaldelsesbrev er omformuleret, 

så disse obligatoriske oplysninger om lovgivningen er formuleret mere blødt og neutralt. 

Sammen med udsendelse af indkaldelsesbrevet får borgeren også en dagsorden. Det er en 

standard dagsorden, som er flettet ind i indkaldelsesbrevet, og som beskriver formålet og de 

emner, der skal tages op på mødet med sygedagpengesagsbehandleren. 

- 31 -


Dagsordenen indeholder følgende 4 punkter: 

1. Formålet med opfølgning, herunder regler 

2. Din situation, herunder dine forventninger og muligheder 

3. Eventuelt 

4. Aftaler og det videre forløb 

’Vi skal i samarbejde udarbejde en plan for din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg skal 

derfor bede dig om at medbringe dit CV’ 

Formålet med dagsordenen er at informere den sygemeldte om, hvad mødet drejer sig om, 

hvor længe mødet varer, og hvad borgeren evt. skal overveje forinden. Det giver anledning 

til, at den sygemeldte inden mødet kan overveje sin situation og forberede sig på samtalen. 

Den sygemeldte bliver også bedt om at medbringe sit CV til mødet. Det har vist sig at være 

en god støtte for borgeren, hvis samtalen drejer sig om kompetencer og arbejdserfaring eller 

tidligere sygemeldinger. 

Det nye indkaldelsesbrev med dagsorden er allerede implementeret i den almindelige sygedagpengesagsbehandling 

i hele Jobcenter Århus. 

Tidligt obligatorisk møde med centerteam (sociallægeinst i- 

tutionen) 

I projektet var der fra starten en antagelse om, at en tidligere udredning af de lægelige 

aspekter i målgruppens sager ville være til gavn for sagsbehandlingen og mulighederne for at 

lave gode handleplaner. Derfor har sagsbehandlerne i specialteamet, tidligt i alle projektsager, 

skullet afholde et fælles møde med sygemeldte og centerteamet (en læge og en psykolog 

fra sociallægeinstitutionen). 

Formålet med møderne er som hovedregel at få en lægefaglig vurdering af sygemeldtes 

funktionsevne og dermed hvilke handlemuligheder, der er i sagen, uagtet om der ventes på 

behandling/yderligere undersøgelser, eller om der kan arbejdes mere direkte på en tilbagevenden 

til arbejdsmarkedet. Centerteamet har også kunnet give en vurdering af, om udredningen 

og de lægelige papirer på sagen har været tilstrækkelige, eller om der skulle indhentes 

yderligere og evt. afprøves andre behandlingstiltag. 

Den generelle erfaring hos de interviewede sagsbehandlere fra specialteamet er, at disse 

centerteam-møder har været vigtige for at få belyst funktionsevnen ud fra en bredere lægefaglig 

tilgang. Man har derigennem kunnet udarbejde nogle handleplaner, hvor der så vidt 

muligt sættes meningsfulde aktiviteter i gang, mens sygemeldingen står på. Sagsbehandlerne 

er i særdeleshed tilfredse med den meget hurtige tilbagemelding fra centerteamet – 

handleplanerne/anbefalingerne fra centerteamet har i mange tilfælde været klar allerede 

samme dag, som mødet er afholdt. 

Projektledelse og afdelingsledelse giver i interview udtryk for samme vurdering af den tidlige 

- 32 -


inddragelse af sociallægeinstitutionens ekspertise. Den tidlige lægefaglige udredning (i kombination 

med en tidlig sags -parring med en virksomhedskonsulent) vurderes som væsentlig 

for sagsbehandlernes mulighed for tidligt at kunne sætte ind i sagen med de rigtige aktiviteter. 

Tidlig obligatorisk sags-sparring med virksomhedskonsulent 

Midtvejs i projektet havde projektledelse og afdelingsledelse et ønske om at sætte endnu 

mere fokus på mulighederne for at sætte aktiviteter i gang for sygemeldte, enten på den 

arbejdsplads personen var sygemeldt fra eller på en anden arbejdsplads. 

Derfor blev der i projektet indført tidlig obligatorisk sags-sparring med en virksomhedskonsulent. 

Sagsbehandlernes erfaring er, at det i mange tilfælde har været relevant at drøfte projektsagerne 

med en virksomhedskonsulent, også selvom det har været meget tidligt i sagen, og 

sygemeldte ikke nødvendigvis har været klar til at starte i en aktivitet (virksomhedspraktik, 

eller delvis raskmelding) på en virksomhed. Man har så i stedet kunnet sætte nogle tanker og 

overvejelser i gang hos den sygemeldte om, hvilken retning hans/hendes arbejdsliv skulle 

tage. 

Nogle af de interviewede sagsbehandlere påpeger den manglende fleksibilitet, når indsatser 

i en sag bliver obligatoriske eller automatiske. Det tilsidesætter det faglige skøn og giver et til 

tider unødigt tidsforbrug for både virksomhedskonsulent og sagsbehandler. 

Foruden denne obligatoriske sags-sparring i hver enkelt sag har der i projektet også været 

det almindelige samarbejde med virksomhedskonsulenterne, når sagen er blevet visiteret til 

en virksomhedskonsulent fx med henblik på at fastholde det eksisterende arbejdsforhold 

eller for at finde virksomhedspraktik på en anden virksomhed. Dette samarbejde har været 

underlagt de samme vilkår som normalindsatsen. Mere om dette i afsnittet ’Samarbejdspartnere’ 

nedenfor. 

Samarbejdspartnere og snitfladeproblematikker 

En stor del af sygedagpengeindsatsen handler om at indsamle information og koordinere 

indsatsen fra forskellige parter, der er involveret i den sygemeldtes sag. På det område adskiller 

projektindsatsen sig ikke fra den almindelige sygedagpengeindsats. Alligevel er der her 

i evalueringen medtaget de erfaringer, som specialteam og afdelings-/projektledelse har 

gjort sig undervejs i projektperioden. 

Arbejdsgiverne 

Når en overvejende andel af borgerne i projektet er sygemeldt fra et ordinært job, er det 

oplagt at forsøge at få en dialog med arbejdsgiveren med henblik på en plan for fastholdelse. 

Det har altid været en del af sygedagpengeindsatsen at vurdere, om inddragelse af arbejdspladsen 

var relevant, uden dog at der har været en systematisk praksis for det eller lovkrav 

om det. 

- 33 -


Halvvejs i projektet, da specialteamet var kommet godt fra start, hvad angik de nye kommunikationsmetoder, 

ønskede afdelingsledelsen og projektledelsen at styrke fokus på kontakten 

til arbejdsgiverne. 

Sammenfaldende med, at man i projektet ønskede at fokusere mere på inddragelsen af 

arbejdsgiverne, trådte der, som en del af trepartsaftalen vedr. sygefravær, lovgivning i kraft, 

der med virkning fra oktober 2009 stiller krav om større inddragelse af arbejdspladserne i 

jobcentrets sygedagpengesagsbehandling. Jobcentret skal i forbindelse med første opfølgningssamtale 

senest i 8. sygeuge tage kontakt til sygemeldtes arbejdsplads og indbyde til 

dialog om mulighederne for at fastholde sygemeldtes kontakt til arbejdspladsen under sygemeldingen 

og for at lave en plan for fastholdelse. 

I Århus jobcenter er der i den forbindelse udarbejdet et standardiseret dialogbrev, som 

sagsbehandleren tilsender arbejdsgiveren forud for første opfølgningssamtale. Brevet er en 

indbydelse til samarbejde. 

Den generelle oplevelse hos specialteamet samt afdelings-/projektledelsen er, at arbejdsgiverne 

sjældent er opmærksomme på den vifte af initiativer, der kan sættes i gang med støtte 

fra jobcentret for at arbejdspladsen og sygemeldte kan finde en holdbar plan for sygemeldtes 

tilbagevenden til arbejdet. Derfor har der i flere tilfælde været gode erfaringer med 

at invitere arbejdspladsen til dialog. 

De fleste arbejdsgivere kender til muligheden for delvis raskmelding, men ofte forbindes det 

med decideret halv tid, og det kan nemt være for mange timer for den sygemeldte at starte 

ud med. Desuden betyder delvis raskmelding også i et vist omfang, at den sygemeldte skal 

kunne løfte en normal arbejdsbyrde i den tid, vedkommende er der, og det kan være for stor 

en belastning for nogle. Derfor er virksomhedspraktik mange gange et godt alternativ, hvis 

det samtidig giver mening at afklare arbejdsevnen, fordi det muliggør, at sygemeldte kan 

starte op på en mere skånsom måde. 

Når en fastholdelsesplan på arbejdspladsen ikke iværksættes, skyldes det ifølge specialteamet 

fx, at sygemeldte ikke ønsker at vende tilbage til det job og den arbejdsplads de er sygemeldt 

fra (enten pga. uoverensstemmelser eller, fordi sygemeldte ikke at kunne holde til 

jobbet på længere sigt). I de tilfælde lægges i stedet en plan med sygemeldtes deltagelse i 

aktive tilbud. 

Specialteamet oplever dog også, at selv om der er iværksat en fastholdelsesplan i samarbejde 

med arbejdspladsen, så er tid, prognoser og økonomi faktorer, der får betydning for, hvor 

længe en arbejdsplads kan bevare arbejdsforholdet, uden at sygemeldte er tilbage eller har 

en dato for hvornår tilbagevenden sker på fuld kraft. Få virksomheder kan undvære en medarbejder 

så lange perioder, som projektsagerne typisk varer og derfor kan afskedigelse blive 

udgangen på en sag trods en god kontakt under sygemeldingen (af de afsluttede sager har 

ca. en tredjedel varet mellem et halvt og et helt år, en femtedel har varet længere end et år). 

Virksomhedskonsulenterne 

Foruden den obligatoriske sagssparring med virksomhedskonsulenterne opstår der et samarbejde 

med virksomhedskonsulenterne i en sygedagpengesag, når der skal findes løsninger 

- 34 -


med henblik på at fastholde en sygemeldt på sin eksisterende arbejdsplads eller der skal 

iværksættes en jobrettet/afklarende indsats et andet sted fx en virksomhedspraktik. Sagen 

skal i så fald visiteres med en ressourceprofil til virksomhedskonsulenterne, som i dag er 

centralt placeret på Værkmestergården i Århus centrum. 

Sagsbehandlerne påpeger flaskehalsproblemer på visitationen til virksomhedskonsulenterne. 

Det gør det svært at agere hurtigt i sagerne, når virksomhedskonsulenternes ekspertise 

skal inddrages; dels fordi der skal udarbejdes en ressourceprofil, før sagen kan visiteres, dels 

fordi der er ventetid på, at sagerne bliver taget ind. 

Tilbuddene 

De tilbud, der har været tilgængelige for projektet, har været de samme som for den almindelige 

sygedagpengeindsats, dog har der været en række tilbud, som har været mere oplagte 

for projektets målgruppe ud af den samlede mængde tilbud. Det gælder blandt andet 

tilbud rettet mod stress og depressionsramte på fx Daghøjskolen Gimle, AMC syds tilbud 

Mariendals haver, sociallægeinstitutionens projekt ’Depression og Arbejde’. Det er også 

tilbud som disse, de interviewede borgere giver positivt respons på. Bl.a. har disse borgere 

lagt vægt på: 

at tilbuddet har indeholdt undervisning fra fagligt kompetente personer i mestringsværktøjer 

og i lidelsens symptomer og indvirkninger på kroppen 

at der har været psykologer tilknyttet tilbuddene enten til at forestå gruppeforløbene 

eller til at give en-til-en rådgivning 

at det har været nemt at overkomme tidligt i sygemeldingen, fordi det ugentlige 

timetallet har været helt ned til 10 

at tilbuddet har været vigtigt for at undgå isolation og forværring af tilstanden. 

Omvendt påpeger flere af de interviewede med stress og depression også, at der er en periode 

i starten af sygemeldingen, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at iværksætte forløb, fordi 

funktionsniveauet er meget nedsat. 

Fra projektet er erfaringen derfor, at denne type tilbud er vigtige for målgruppen af sygemeldte 

med stress og depression, og at det er vigtigt, at man fortsat har den type tilbud til 

rådighed. 

Faglige organisationer 

De sygemeldte har i nogle tilfælde selv kontakt til deres faglige organisation under sygemeldingen, 

men den kontakt kører i de fleste sager helt uafhængig af sagsbehandlingen i jobcentret. 

Der har ikke i projektet været særlig opmærksomhed på at inddrage de faglige organisationer. 

Sagsbehandlerne har oplyst sygemeldte om muligheden for at inddrage dem fx 

ved møder med arbejdsgiver. Det har nogle benyttet sig af, mens andre har undladt (nogle 

med den begrundelse, at de nødigt ville signalere mistillid over for arbejdsgiver ved at have 

en repræsentant fra fagforeningen med). 

A-kassen er inddraget i de tilfælde, hvor sygemeldte skal raskmeldes til jobsøgning. 

- 35 -


Sundhedssystemet 

En væsentlig faktor for et sygedagpengeforløbs varighed er den periode, hvori effekten af en 

iværksat behandling afventes. Sygedagpengesagsbehandleren er i høj grad afhængig af at 

have et lægefagligt billede af, om tilstanden er stationær/permanent, når der skal ske vurdering 

af sygemeldtes muligheder for raskmelding til ordinær beskæftigelse, beskæftigelse på 

særlige vilkår eller anden offentlig forsørgelse. Det vilkår har ikke været anderledes for projektet 

end det er for sygedagpengeindsatsen generelt. Dog har projektet forsøgt at opfange 

de sager, der erfaringsmæssigt bliver langvarige, netop fordi den lægelige udredning er vanskelig 

eller kompleks. Derfor har de flaskehalse, der kan opstå i sygemeldtes forløb i sundhedssystemet 

også været en væsentlig udfordring i projektet. 

Specialteamet vurderer, at alle sygemeldte i projektet typisk har været ved egen læge og 

derfor i mange tilfælde har en diagnose, når de kommer til første opfølgningssamtale i jobcentret. 

Der, hvor forløbet op til afklaring af diagnosen trækker ud, er hvis diagnosen ikke 

kan stilles af egen læge, men kræver nærmere undersøgelser af specialister og specialafdelinger. 

I en del sager støder desuden flere eller nye sygdomme/diagnoser til, eller der opstår 

komplikationer efter operation eller i forbindelse med behandlingen. 

Men en ting er diagnosen, noget andet er behandlingen og dermed udsigterne til diagnosens 

betydning for arbejdsevnen. For sygedagpengesagsbehandlere er sidstnævnte af mere væsentlig 

betydning, når det drejer sig om at vurdere sygemeldtes muligheder for raskmelding, 

for gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller for, om der skal træffes afgørelse om 

offentligt forsørgelsesgrundlag. Ventetider på lægelige oplysninger, udredning og behandling 

forsinker sygedagpengesagsbehandlingen og det kan være medvirkende til, at sagens 

videre forløb trækkes ud. Her gives på baggrund af interview med sygemeldte borgere to 

anonymiserede eksempler på projektsager med ventetid på udredning/behandling: 

 

 

En kvinde på 42 år er sygemeldt med stress og udiagnosticerede smerter i hoved, nakke 

og ryg. Der har været mange forskellige specialister involveret for at udrede årsagen til 

smerterne. Sygemeldte er nu tilknyttet hovedpineklinikken, men eneste konklusion herfra 

har været at sygemeldte lider af kronisk hovedpine. Sygemeldte er nu skrevet op til 

konsultation på center for funktionelle lidelser, men ventetiden er mindst 4 måneder, 

derefter skal det afgøres, om der kan tilbydes behandlingsforløb på centret. 

En mand på 52 år er sygemeldt med udiagnosticerede rygsmerter. Sygemeldte har været 

til flere forskellige undersøgelser for at finde årsagen til rygsmerterne. Der har været et 

års ventetid på en neurologisk undersøgelse, som der derefter ventes svar fra. Sygemeldte 

er i mellemtiden blevet udredt for depression og andre psykiske lidelser, men 

uden at dette kunne bekræftes. Sygemeldte har selv startet alternativt behandlingsforløb 

med akupunktur, som har afhjulpet nogle af smerterne. 

I projektet var samarbejdet med centerteamet om udredning af funktionsevnen set fra et 

lægefagligt perspektiv et forsøg på at styrke sagsbehandlingen i projektets diffuse og komplekse 

sager. Det samarbejde har også i sager som de to eksempler ovenfor givet sagsbehandlerne 

opbakning og sparring til udarbejdelsen af en handleplan med aktive tilbud til den 

sygemeldte, trods ventetid på udredning i sundhedssystemet. Dette samarbejde med centerteamet 

kan dog ikke løse ventetidsproblematikken i sundhedssystemet, og derfor vil eksempler 

som de to ovenstående stadig være en udfordring i sygedagpengesystemet. 

- 36 -


Der er altså en række faktorer forbundet med en sygedagpengemodtagers forløb i sundhedssystemet, 

som ikke kan påvirkes med beskæftigelsespolitiske værktøjer, og som ligger 

uden for en sygedagpengesagsbehandlers handleramme. 

- 37 -


8. BRUGERUNDERSØGELSEN 

Sygedagpengemodtagerne blev ved sagsforløbets start bedt om at besvare et spørgeskema 

med en række spørgsmål om deres forventninger til den kommende indsats. 51 borgere har 

besvaret. 42 ud af 51 borgere, som har afsluttet deres sygedagpengesag, har svaret på spørgeskema 

2 om deres faktiske oplevelser med jobcentrets sygedagpengesagsbehandling. I 

nedenstående afsnit sammenholdes forventningerne med de faktiske oplevelser. 

Datagrundlag 

Dette kapitel fokuserer på de sygemeldtes forventninger til og oplevelse af kommunens 

indsats i deres sag. 

Kapitlet bygger på: 

51 sygedagpengemodtageres besvarelser af spørgeskema 1 om deres forventninger 

til sygedagpengeindsatsen og 

42 sygedagpengemodtageres besvarelser af spørgeskema 2 ved afslutningen af deres 

sag, om deres oplevelser med indsatsen 

14 kvalitative interview med sygemeldte borgere fra projektet. 

Forventninger til sagens varighed og afslutning 

Forventer at vende tilbage til samme job 

I brugerundersøgelsen har de sygemeldte i starten af deres sygemelding svare på, hvad deres 

forventninger var til sygemeldingens varighed og afslutning. Lidt over halvdelen (55 %) 

forventede at blive raskmeldt til det job, de var i ved sygemeldingens start eller til et job 

inden for samme fagområde. De sygemeldtes besvarelser ved sagens afslutning viser, at det 

stort set også er blevet resultatet for godt halvdelen (52 %). En femtedel forventede at skifte 

spor enten til arbejde inden for andet fagområde eller uddannelse. Kun få forventede at få 

fleksjob, førtidspension eller revalidering og det er også kun i ganske få tilfælde blevet resultatet. 

Figur 1. Sygemeldtes forventninger til resultat 

Revalidering, 

fleksjob, 

førtidspension; 

5 

Ved ikke; 8 

Uddannelse; 1 

Raskmeldt til nyt 

arbejde (nyt 

fagområde); 11 

Raskmeldt til 

arbejde (tidl./ ny 

arbejdsplads); 

31 

- 38 -


Figur 2. Resultat efter sygemelding (ifølge sygemeldtes oplysning i spørgeskema) 

Ikke raskmeldt 

(forlænget 

sygedagpenge); 

5 

Andet; 4 

Revalidering, 

fleksjob, 

førtidspension; 

6 

Raskmeldt til 

arbejde (tidl. 

eller ny 

arbejdsplads); 

22 

Raskmeldt 

(jobsøgende); 

3 

Raskmeldt til 

nyt arbejde 

(nyt 

fagområde); 2 

Sygemeldingen varer længere, end borgeren selv forventer 

For over halvdelen (60 %) af de sygemeldte har sygemeldingen varet længere, end de forventede. 

Det er imidlertid et spørgsmål, som har været svært for de sygemeldte at svare på; 

godt en tredjedel (35 %) havde således ikke nogen forventninger til varigheden. 

Tilstødende problemstillinger 

Vi ved fra interviewene med de sygemeldte i projektet og fra interview med sagsbehandlerne 

i specialteamet, at der ofte kan støde nye problemstillinger til i en sag, som kan komplicere 

sagen yderligere. 

Det kan være tilstødende diagnoser. Enten nye fysiske sygdomme, men oftest er det psykiske 

problemer (typisk depression) fx som reaktion på afskedigelse fra jobbet, eller på det at 

være langtidssygemeldt i det hele taget. Interviewede sygemeldte fortæller om vanskeligheden 

ved at være i et krydspres mellem at føle sig presset til at skulle vende tilbage til sit arbejde 

og ikke at kunne se en hurtig vej ud af sygdommen. 

Tilstødende problemstillinger kan også være sociale begivenheder i privatlivet, som sygemeldte 

under normale omstændigheder ville have overskud til at håndtere, men som de, i 

den sårbare situation de er i, har vanskeligere ved at kapere. Fx sygdom og dødsfald i nærmeste 

familie, børns sygdom/problemer, ægtefælles ledighed, og økonomiske problemer. 

- 39 -


Forventninger til og oplevelser med sagsbehandlingen 

Ved sagsforløbets start havde sygedagpengemodtagerne overvejende positive forventninger 

til kommunens indsats i sygedagpengesagsbehandlingen. Blandt de 51 sygemeldte, som har 

afsluttet deres sag, vurderes de faktiske oplevelser med kommunen dog lidt lavere end forventningen 

ved sagens start. Det er ikke muligt ud fra disse data at sige noget om, hvordan 

tilfredsheden havde været, hvis den sygemeldte havde modtaget den almindelige sygedagpengeindsats. 

Der findes ikke en tilsvarende måling for den almindelige sygedagpengeindsats. 

Figur 3. Sygemeldtes forventninger til/oplevelse af sagsbehandlerens hjælp til afklaring 

Sagsbehandleren kan hjælpe 

mig til afklaring af min 

fremtidige arbejdssituation 

Sagsbehandleren har hjulpet 

mig til afklaring af min 

fremtidige arbejdssituation 

6% 

10% 

Enig 

17% 

Enig 

84% 

Uenig 

Ved ikke/ ikke 

relevant 

22% 

61% 

Uenig 

Ved ikke/ 

ikke relevant 

Ved sagsforløbets start havde hele 84% en forventning om, at sagsbehandleren kunne 

hjælpe med afklaring af deres fremtidige arbejdssituation. Efter forløbet er det dog blot 

61%, der er enige i, at sagsbehandleren har hjulpet med afklaring af arbejdssituationen. 23% 

har således ikke fået den hjælp til afklaring, som de forventede. 

Figur 4. Sygemeldtes forventninger til/oplevelse af sagbehandlerens hjælp 

Sagsbehandleren kan ikke 

hjælpe mig 

Sagsbehandleren har ikke 

hjulpet mig 

4% 

26% 

Enig 

Uenig 

17% 

30% 

Enig 

Uenig 

70% 

Ved ikke/ Ikke 

relevant 

53% 


relevant 

- 40 -


Blot 4 % af sygedagpengemodtagerne forventer ved sagsforløbets start, at kommunen ikke 

kan hjælpe dem, mens hele 30 % efter forløbets afslutning mener, at sagsbehandleren ikke 

har hjulpet dem. Således oplever op imod 26 %, at de ikke har fået den hjælp, de forventede. 

Figur 5. Sygemeldtes forventninger til/ oplevelse af egen indflydelse i forløbet 

Jeg vil få indflydelse på hvad der 

sker i forløbet 

Jeg har fået indflydelse på hvad 

der er sket i forløbet 

2% 

8% 

Enig 

uenig 

10% 

9% 

enig 

uenig 

90% 


relevant 

81% 


relevant 

Langt hovedparten (90 %) af sygedagpengemodtagerne havde ved sagens start en 

forventning om at få indflydelse på, hvad der skulle ske i forløbet, mens de var sygemeldt. 

Lidt færre (80 %) har ved sagens afslutning en oplevelse af, at de har haft denne indflydelse. 

Ved sagsforløbets start havde stort set alle sygedagpengemodtagere en forventning om at 

blive mødt med respekt og medmenneskelighed i kommunen, og det er stort set også den 

oplevelse, de sygemeldte har ved sagsforløbets afslutning. 

Figur 6. Sygemeldtes forventninger til/ oplevelse af mødet med sagsbehandleren 

Jeg bliver mødt med respekt og 

medmenneskelighed 

Jeg er blevet mødt med respekt 

og medmenneskelighed 

2% 

Enig 

5% 2% 

Enig 

Uenig 

Uenig 

98% 


relevant 

93% 

Ved ikke/ikke 

relevant 

- 41 -


De sygemeldte i projektet blev ved sagens start også spurgt, hvilken betydning de 

forventede, en række personer ville få for afklaringen af deres arbejdssituation under deres 

sygemelding. Ved sagens afslutning har de sygemeldte besvaret det samme spørgsmål ud fra 

deres faktiske oplevelser under sygemeldingen. 

Figur 7. Sygemeldtes forventning til forskellige aktørers betydning for afklaringen 

Aktørers forventede betydning for afklaring 

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 

7% 

13% 

4% 

8% 

10% 

6% 

16% 

8% 

2% 

16% 22% 

8% 

12% 

5% 11% 

10% 

21% 

32% 

80% 

56% 34% 

46% 

39% 

24% 

24% 

19% 

32% 

34% 37% 

21% 

18% 

22% 

3% 

Jeg selv privat netværk Sagsbehandler Egen læge Psykolog Arbejdsgiver Fagforening 

- 42 -


Figur 8. Sygemeldtes oplevelse af forskellige aktørers betydning for afklaring 

Aktørers oplevede betydning for afklaring 

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 

2% 

5% 

22% 

11% 

13% 

4% 5% 

43% 

27% 

6% 3% 

12% 

9% 

38% 

41% 

18% 

71% 

47% 

20% 

39% 

55% 

24% 

12% 

30% 

29% 33% 29% 

26% 

22% 

4% 

Jeg selv privat netværk Sagsbehandler Egen læge Psykolog Arbejdsgiver Fagforening 

Egen rolle 

Af figur 7 og 8 ovenfor fremgår det, at den sygemeldte både ved sagens start og ved sagens 

afslutning vuderer egen indflydelse på afklaringen lige højt. 93 % forventer selv i høj eller 

nogen grad at spille en rolle i afklaringen og lige så mange har også ved sagens afslutning 

oplevet at have haft den betydning. 

Privat netværk 

Privat netværks betydning for afklaringen vurderes naturligt nok lavere end sygemeldtes 

egen rolle. 77 % af de sygemeldte forventede, at det private netværk ville få høj eller nogen 

grad af betydning for afklaringen, mens 76 % efterfølgende har oplevet, at det private 

netværk har haft den betydning. Der er altså heller ikke her stor forskel mellem 

forventningerne og de faktiske oplevelser. 

Sagsbehandler 

Over halvdelen af de sygemeldte forventer ved sagens start, at sygedagpenge sagsbehandleren 

vil spille en stor rolle for afklaringen, dog får sagsbehandleren ikke så høj en 

placering som sygemeldte selv og sygemeldtes private netværk. Det ser endda ud til, (figur 

7) at forventningen til sygedagpengesagsbehandlerens betydning for afklaringen ved sagens 

start var højere end oplevelsen efter sagens afslutning (figur 8). 66 % forventer, at sagsbehandler 

vil få høj/nogen grad af betydning, mens 53 % efter sagens afslutning oplever, at 

- 43 -


sagsbehandleren har haft den betydning for afklaringen af den arbejdsmæssige situation. 

Når det er sagt, så viser de sygemeldtes besvarelse efter sagens afslutning også, som nævnt 

tidligere, at over halvdelen (67 %) mener, at sygedagpengesagsbehandleren, har hjulpet dem 

til at tænke konstruktivt på en plan for fremtiden. 

Egen læge 

Ved sagens start forventer de sygemeldte, at deres egen læge vil få omtrent lige så stor 

betydning for deres afklaring som sygedagpengesagsbehandleren (64 % forventer, lægen vil 

få høj eller nogen grad af betydning). Ved sagens afslutning er oplevelsen også i 68 % af 

tilfældene, at lægen har haft denne betydning for afklaringen. 

Psykolog 

For de sygemeldte, hvor der har været en psykolog involveret i deres behandlingsforløb 1 , er 

der høje foventninger til psykologens betydning for afklaringen. 73 % vurderer, at 

psykologen vil få høj eller nogen grad af betydning for afklaringen og det er også den 

oplevelse de sygemeldte har af psykologens rolle for afklaringen ved sagens afslutning (73 

%). 

Arbejdsgiver 

Forventningen hos de sygemeldte var indledningsvist, at deres arbejdsgiver ville spille en vis 

rolle for afklaringen. 61 % forventede, at arbejdsgiver ville få høj/nogen grad af betydning 

for afklaringen, men ved sagens afslutning er det kun 38 %, der mener, arbejdsgiver har haft 

den betydning. 

Fagforening 

Kun ca. hver fjerde sygemeldte har haft forventninger til eller oplevelser af, at deres 

fagforening eller a-kasse ville få/ har haft betydning for afklaringen af deres arbejdsmæssige 

situation. Fagforening og a-kasse er derfor ikke en aktør, som de sygemeldte anser som 

væsentlige for den arbejdsmæssige afklaringen under deres sygemelding. 

Det samlede billede af denne opgørelse indikerer, at de sygemeldte både forventer og oplever, 

at de selv og sundhedsvæsenet (egen læge og psykolog) har større indflydelse på afklaringen 

af deres arbejdsmæssige situation, end fx sygedagpengesystemet og deres arbejdsgiver. 

Det kan tyde på, at de sygemeldte ser behandlingen som vigtigere for afklaringen end 

den kontakt, de har med sygedagpengesagsbehandleren og arbejdsgiveren. 

Samlet tilfredshed med sagsbehandlingen i projektet 

Trods forskelle mellem forventninger til jobcentret og de faktiske oplevelser, viser figur 9, at 

der blandt de 51 sygemeldte, hvis sag er afsluttet, er en overvejende tilfredshed med sygedagpengeforløbet. 

3 ud af 4 er således enten meget tilfreds eller tilfreds med jobcentrets 

sagsbehandling i deres sygedagpengesag. 

1 

Det gælder for 41 ud af 51 besvarelser ved sagens start og 34 ud af 42 besvarelser ved sagens 

afslutning 

- 44 -


Figur 9. Tilfredshed med jobcentrets sagsbehandling i afsluttede sager 

Utilfreds 

7% 

Meget 

utilfreds 

3% 

Hverken 

/eller 

19% 

Meget 

tilfreds 

38% 

Tilfreds 

33% 

Også de 14 interviewede sygemeldte har været meget tilfredse med sagsbehandlingen i 

projektet. Tilfredsheden begrundes bl.a. med, at sagsbehandleren har haft en god forståelse 

for lidelsen (fx hvad stress/depression betyder). De tilfredse lægger også vægt på, at de har 

fået en respektfuld behandling og er blevet inddraget i tilrettelæggelsen og valget af iværksatte 

aktiviteter. 

Utilfredshed begrundes typisk med en oplevelse af upersonlig sagsbehandling, at der har 

været lang ventetid på første opfølgningssamtale, at sagsbehandleren er uforberedt og ikke 

har læst sagen før mødet, at det er for svært at komme i kontakt med sagsbehandleren, eller 

pga. afslag/ventetider på afklaringstilbud/kurser. 

Kommentarer fra 3 sygemeldte i projektet 

’Jeg kom med skepsis, men har mødt respekt og er blevet hørt. Der er kommet konstruktive 

forslag og samarbejdet mellem sagsbehandler, virksomhedskonsulent, læge og psykolog har 

fungeret optimalt og givet mig tro og selvtillid. Tro på at "systemet" hjælper dem, som vil 

hjælpes og selv tager initiativ’ 

’Det er for svært at komme i kontakt med sagsbehandleren, og det er uacceptabelt at skulle 

vente 3 mdr. på et simpelt spørgsmål’ 

’Sygedagpengesagen har varet unødigt længe pga. uforberedt sagsbehandler, sagsbehandlerens 

manglende fremmøde, etc. ALT hvad der er iværksat, har jeg selv fået på plads. Er 

målløs over skandaløs sagsbehandling.’ 

- 45 -


9. ARBEJDSGIVERES ERFARINGER MED MÅL- 

GRUPPENS SYGEMELDINGER 

Datagrundlag 

I slutevalueringen er der gennemført korte telefoninterview med 12 arbejdsgivere (4 offentlige 

og 8 private), som har haft en sygemeldt medarbejder i projektet. Interviewene er gennemført 

med den personaleansvarlige eller den afdelingsleder, der har haft ledelsesansvaret 

for flest af de seneste sygemeldte medarbejdere. 

Interviewene har ikke omhandlet den specifikke projektsag, men derimod generelle erfaringer 

med arbejdspladsens håndtering af komplekse og svære sygemeldinger (fx hvor sygemeldingsårsagen 

er psykisk sygdom). 

Temaer i arbejdsgiverinterviewene har været: 

Det problematiske sygefravær 

Tegn på at sygemelding er undervejs 

Fastholdelse (muligheder, redskaber) 

Samarbejde med læger, jobcenter og faglige organisationer 

Det problematiske sygefravær 

Generelt opfatter arbejdsgivere længerevarende sygefravær, hvor fastholdelse er svær, som 

problematisk. Eksempler på dette er fx, når det for arbejdsgiver er svært at nå ind til sagens 

kerne og dermed finde muligheder for at afhjælpe problemstillingen. Psykisk sygdom og det 

nogle arbejdsgivere kalder ’ondt i sindet’, bliver af flere af de interviewede brugt som eksempler 

på sygefravær, der er vanskeligt at håndtere. Sygefravær, hvor årsagen er nedslidning 

eller skyldes andre forhold på arbejdspladsen, opfattes også af de interviewede arbejdsgivere 

som svære sager. 

Tegn på, at sygemelding er undervejs 

Det med at få øje på og skride tidligere ind, allerede når der er tegn på, at en langvarig sygemelding 

er undervejs, er ikke altid så oplagt, som det kan synes, når man ser tilbage på et 

sygefraværsforløb, der blev langvarigt. 

Det opleves af de interviewede arbejdsgivere som særligt vanskeligt, når der er tale om 

medarbejdere med psykisk sygdom. Nogle af de interviewede arbejdsgivere har været tæt 

nok på de sygemeldte til at kunne få øje på tegn på mistrivsel, mens andre ikke har haft så 

tæt kontakt, at de så problemerne, før fuldtidssygemeldingen kom. De, der har set tegn, 

beskriver dem som drypvis fravær, en ustabil opgaveløsning, forglemmelser fra medarbejderens 

side og tab af overblik. I tråd hermed udtrykker flere af de interviewede arbejdsgivere 

også, at de ikke reagerer, så længe medarbejderen løser opgaverne, som de plejer. Vi ved fra 

- 46 -


andre undersøgelser 2 at et forebyggende beredskab skal kunne opfange uregelmæssigt fravær, 

ændret adfærd og de problemer, der kan være på hjemmefronten eller på arbejdspladsen 

med risiko for belastningsreaktioner. 

De offentlige virksomheder og de store private virksomheder, der er blevet gennemført 

interview med, har en sygefraværspolitik, som betyder, at der systematisk følges op på medarbejdere, 

som har tiltagende og uregelmæssigt fravær fx. efter 3 fraværsperioder inden or 

en fastsat periode (fx et halvt eller et helt år) eller efter en måneds sammenhængende fravær. 

I disse virksomheder er der en chance for, at man tidligt får øje på årsagerne til sygefraværet 

og får mulighed for at finde ud af, om der fra arbejdspladsens side kan gøres noget for 

at minimere risikoen for en langtidssygemelding eller for at fastholde arbejdsforholdet på 

længere sigt. Denne systematiske opfølgning opfanger dog kun situationer, hvor medarbejderen 

har været fraværende fra arbejdspladsen før den endelige fuldtidssygemelding. Fra 

interview med sygemeldte borgere i projektet er der eksempler på, at det ikke altid er sådan, 

optakten til sygemeldingen er forløbet. Sygemeldingen kan lige så vel starte med et sammenbrud 

og en pludselig fuldtidssygemelding. Derfor er ledelsesmæssig og kollegial opmærksomhed 

på ændret adfærd eller belastende begivenheder i medarbejderes privat- og 

arbejdsliv lige så vigtig for forebyggelsen. 

I tråd hermed er en generel betragtning hos de interviewede arbejdsgivere, at de er meget 

afhængige af, at medarbejderen selv eller kolleger er opmærksom på, om der er mistrivsel 

på arbejdspladsen eller i privatlivet. 

Fastholdelse – muligheder og redskaber 

Det er forskelligt, hvilke redskaber de interviewede arbejdsgivere kender til eller har erfaring 

med at anvende i forbindelse med fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Igen har de 

store virksomheder mere erfaring med og faste procedurer for en handleplan i forbindelse 

med sygefravær. På mindre virksomheder sker der i højere grad ad hoc og efter lederens 

vurdering af behovet. 

Sygefraværssamtalen/omsorgssamtalen og delvis raskmelding er kendt af de fleste arbejdsgivere 

som en mulighed for, at arbejdsplads og medarbejder holder kontakten under sygemeldingen 

og løbende får vurderet, hvordan udsigterne til raskmelding er. Nogle ledere 

udtrykker dog det dilemma omkring sygemeldte med stress og depression, at de på den ene 

side har brug for at se, at timetallet kan opjusteres inden for en overskuelig tid, men samtidig 

er i tvivl om, hvor hurtigt timetallet kan øges og hvilke arbejdsopgaver/ansvarsområder, 

den sygemeldte kan klare, uden at der sker tilbagefald. 

Nogle få virksomheder har via sundhedsforsikringer eller krisehjælps ordninger mulighed for 

at tilbyde medarbejdere psykologhjælp. Mere permanente ordninger til fastholdelse så som 

nedsat tid og fleksjob er kendt af de fleste interviewede arbejdsgivere. Kun enkelte har erfaring 

med omplacering, seniorordning eller mentor/personlig assistent. 

Det er dog ikke altid kun et spørgsmål om kendskab til fastholdelsesmuligheder, der afgør, 

hvor langt en arbejdsgiver går for at fastholde en medarbejder, men også et spørgsmål om 

2 

Fx undersøgelsen ’Virksomheders erfaringer, når en medarbejder får en psykisk lidelse og når en ledig har en 

psykisk lidelse’ gennemført af DISCUS for Social Netværk Fyn og Det Midtjyske Netværk, juni 2009 

- 47 -


mulighederne for at blive ved at forsøge. Hvor er fx smertegrænsen for, hvor længe man kan 

vente på en raskmelding eller en prognose for raskmelding For nogle virksomheder går 

smertegrænsen ved 3-4 måneder (uden det dog per automatik udløser en afskedigelse) i 

andre virksomheder kan man vente noget længere, inden man bliver nødt til at overveje 

afskedigelse. Men som hovedregel er det en vurdering, der foretages fra sag til sag ud fra 

forskellige overvejelser fx: 

Er der tegn på, at medarbejderen kan komme tilbage i jobbet 

Er der økonomisk råderum til at lade arbejdsforholdet fortsætte, selv om der ikke er 

sikker prognose for raskmelding 

Ser arbejdsgiveren mulighed for at have en medarbejder på nedsat tid og kraft på 

længere sigt 

 

 

Er der mulighed for vikardækning eller belaster fraværet de øvrige medarbejdere 

Kan medarbejderen erstattes, eller er stillingen en specialfunktion, som det er vanskeligt 

at finde en afløser til 

På baggrund af dette er konklusionen, at det er væsentligt, at jobcentret kommer tidligt i 

kontakt med arbejdspladsen for at understøtte og give vejledning om fastholdelse af den 

sygemeldte medarbejder. Når der typisk går 8 uger før første opfølgningssamtale med sygemeldte, 

kan det betyde, at arbejdspladsen allerede er ved at være presset til at overveje 

afskedigelse. 

Samarbejde med læger, jobcenter og faglige organisationer 

Samarbejdet med læger/psykologer, jobcenter og faglige organisationer er der ikke mange 

erfaringer med hos de interviewede arbejdsgivere. Navnlig ikke på små virksomheder, hvor 

der kan være langt mellem sygemeldingerne. Store virksomheder med personaleafdelinger 

har typisk større erfaring med samarbejdet med fx det lokale jobcenter i fastholdelsessager. 

Der, hvor man har erfaring med et samarbejde, har det typisk drejet sig om lægeerklæring/mulighedserklæring 

fra lægen, rundbordssamtaler med jobcentrets fastholdelseskonsulenter 

og fagforeningen som bisidder for sygemeldte ved disse samtaler. 

- 48 -


BILAG 1 – BEGREBSDISKUSSION 

Begrebsdiskussion 

I den sundhedsfaglige verden skelnes der mellem komplekse lidelser og diffuse lidelser i den 

forstand, at betegnelsen komplekse lidelser dækker over et sygdomsbillede sammensat af 

flere forskellige lidelser og problemstillinger, som kræver forskelligartet behandling på 

samme tid. Fx flere fysiske lidelser på samme tid eller fysiske lidelser i kombination med 

psykiske og/eller sociale problemstillinger. I den optik er komplekse lidelser ikke nødvendigvis 

ensbetydende med, at der er tale om diffuse lidelser. Dog vil tilfælde, hvor der viser 

sig at være tale om diffuse lidelser, ofte kunne betegnes som komplekse sygdomsforløb. 

Begrebet diffuse lidelser optræder i mange sammenhænge, men dækker oftest over et 

andet sygdomsbillede, end når der tales om komplekse lidelser. Her har vi valgt at referere 

den definition af diffuse lidelser, der anvendes af Beskæftigelsesministeriet og af Forskningsklinikken 

for funktionelle lidelser og psykosomatik ved Århus Sygehus. På Beskæftigelsesministeriets 

hjemmeside defineres diffuse lidelser således: 

’Diffuse lidelser er lidelser, som lægen ikke umiddelbart kan diagnosticere, eller lidelser, som 

lægen ikke kan redegøre fyldestgørende for med en anerkendt diagnose.’ 

På Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik opfattes diffuse lidelser 

som et andet udtryk for funktionelle lidelser. Forskningsklinikken har i forskningsprojektet 

’Om sygefravær – med fokus på sygemeldte i 8. fraværsuge’ (finansieret af LBR) følgende 

definition af funktionelle lidelser: 

’Funktionelle lidelser (herunder somatoforme tilstande) kan defineres som sygelige tilstande, 

hvor en person er plaget af kropslige symptomer, der volder den pågældende besvær, bekymring 

eller får personen til at søge behandling, men hvor det trods grundige undersøgelser 

ikke er muligt at tilskrive symptomerne nogen kendt kirurgisk eller medicinsk lidelse eller 

at finde en tilfredsstillende organisk forklaring på symptomerne.’ 

I begge definitioner er det essentielle ved karakteren af diffuse lidelser, at det er en tilstand, 

hvor det ikke trods grundige undersøgelser er muligt at tilskrive symptomerne nogen medicinsk/kirurgisk 

eller organisk forklaring, og at der derfor ikke kan stilles en diagnose. En 

sygemeldingsårsag som depression kan diagnosticeres på baggrund af veldefinerede og 

validerede mål - så hvis diagnosen er stillet, er der derfor ikke tale om en diffus lidelse. En 

sygemeldingsårsag som ’ondt i ryggen’ kan måske være udtryk for en diffus lidelse, men kan 

også skyldes en organisk påviselig nedslidning eller en muskel-/ledskade. Det betyder, at 

diffus lidelse er en betegnelse af retrospektiv karakter, som gør det vanskeligt i starten af et 

sygdomsforløb at afgøre, om der er tale om en diffus lidelse. 

På baggrund af de definitioner, der er i spil på feltet er det evaluators opfattelse, at anvendelsen 

af begrebet diffus lidelse dækker over en sygdomsgruppe, hvor det først efter et 

længere forløb kan afgøres, om der er tale om en diffus lidelse, eller om smerteoplevelsen 

eller tilstanden kan tilskrives en medicinsk/kirurgisk/organisk forklaring. Det gør det samtidig 

meget vanskeligt at udvælge en målgruppe, som - man med sikkerhed kan sige - har 

diffuse lidelser. De vanskeligheder har projektet været nødsaget til at håndtere på pragmatisk 

vis ved udvælgelsen af borgere til projektet. 

- 49 -


BILAG 2 – GUIDELINES TIL TELEFONPRÆSENTATI- 

ON 

Formål med telefonpræsentation: At give borgeren et menneskeligt ansigt på ”systemet”. 

Skal skabe tryghed og være en kort indledning på samarbejdet. 

1. Vær forberedt 

2. I-tale-sæt varigheden på samtalen 

3. Vær klar på dine mål: 

a) Præsentation af dig 

b) Aftale møde (hav et alternativ i baghånden) 

c) Rammerne for mødet 

1. Tag styringen 

2. Vær klar, kort og tydelig 

3. Opsummér aftaler 

4. Følg op med brev med 2 bilag: 

a) Dagsorden 

b) Regelsæt 

Eksempel på et opkald 

” Goddag, jeg hedder….. og arbejder på Jobcenter Århus Syd. Jeg skal følge op på 

din sygemelding og hjælpe dig godt videre.” 

(Borger) 

”Jeg vil kort fortælle, hvad der skal ske fra nu… Vi skal mødes og snakke om din 

situation. Det kan blive den… Jeg sender dig et brev med datoen og med de punkter, 

vi skal tale om”. 

Alt efter smag og behag: 

”Bare kort… Hvordan har du det” 

”Har du nogen spørgsmål” 

”Hav det godt, til vi ses!” 

”Jeg vil se frem til at høre, hvordan det går dig 

- 50 -


BILAG 3 - INDKALDELSESBREV 

Opfølgningssamtale 

Jeg indkalder dig hermed til en opfølgningssamtale i forbindelse med din sygemelding. 

Samtalen finder sted den xxx kl. xx på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J (Henvend dig i informationen 

på plan 1). 

Samtalen er led i dit individuelle opfølgningsforløb, jf. Kap. 6 i Lov om sygedagpenge. Samtalen 

varer max. 1 time, og vi skal tale om: 

5. Formålet med opfølgning, herunder regler 

6. Din situation, herunder dine forventninger og muligheder 

7. Eventuelt 

8. Aftaler og det videre forløb 

Vi skal i samarbejde udarbejde en plan for din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg skal 

derfor bede dig om at medbringe dit CV (en oversigt over din uddannelse, din erhvervserfaring, 

interesser og andre relevante oplysninger om dig selv). 

Hvis du er forhindret i at møde til samtalen, skal du ringe (tlf. xxxxxxx)i god tid og aftale en 

ny tid. 

Oplysningspligt 

For god ordens skyld skal jeg oplyse dig om, at du har pligt til at deltage i opfølgningssamtalen 

jf. § 21 i Lov om sygedagpenge. Såfremt du uden rimelig grund udebliver fra samtalen 

stoppes udbetalingen af dine sygedagpenge eller refusion til arbejdsgiver fra og med dagen 

efter, at du skulle være mødt op til samtale. Afgørelse herom træffes efter § 21 stk. 1 nr. 3 i 

Lov om sygedagpenge. 

På side 2 af dette brev kan du læse § 21 i Lov om sygedagpenge. 

Med venlig hilsen 

XXXXXXXXXX 

Socialrådgiver 

- 51 -


Lov om sygedagpenge § 21: 

Stk. 1 Retten til sygedagpenge bortfalder 

1) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig 

indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod 

lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig 

optræning for at genvinde arbejdsevnen, 

2) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller 

3) hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved 

kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 

Stk. 2 Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3, er betinget af, at 

kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om 

konsekvenserne af, at den sygemeldte afviser at modtage nødvendig 

lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller undlader at 

medvirke ved kommunens opfølgning. 

Stk. 3 Retten til sygedagpenge ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor 

betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt. 

- 52 -

Evalueringsrapport NÃ¥r arbejdsdagen skal generobres - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?