Evalueringsrapport NÃ¥r arbejdsdagen skal generobres - Aarhus.dk

Slutevaluering af ’Når arbejdsdagen skal generobres’
Sundhedssystemet
En væsentlig faktor for et sygedagpengeforløbs varighed er den periode, hvori effekten af en
iværksat behandling afventes. Sygedagpengesagsbehandleren er i høj grad afhængig af at
have et lægefagligt billede af, om tilstanden er stationær/permanent, når der skal ske vurdering
af sygemeldtes muligheder for raskmelding til ordinær beskæftigelse, beskæftigelse på
særlige vilkår eller anden offentlig forsørgelse. Det vilkår har ikke været anderledes for projektet
end det er for sygedagpengeindsatsen generelt. Dog har projektet forsøgt at opfange
de sager, der erfaringsmæssigt bliver langvarige, netop fordi den lægelige udredning er vanskelig
eller kompleks. Derfor har de flaskehalse, der kan opstå i sygemeldtes forløb i sundhedssystemet
også været en væsentlig udfordring i projektet.
Specialteamet vurderer, at alle sygemeldte i projektet typisk har været ved egen læge og
derfor i mange tilfælde har en diagnose, når de kommer til første opfølgningssamtale i jobcentret.
Der, hvor forløbet op til afklaring af diagnosen trækker ud, er hvis diagnosen ikke
kan stilles af egen læge, men kræver nærmere undersøgelser af specialister og specialafdelinger.
I en del sager støder desuden flere eller nye sygdomme/diagnoser til, eller der opstår
komplikationer efter operation eller i forbindelse med behandlingen.
Men en ting er diagnosen, noget andet er behandlingen og dermed udsigterne til diagnosens
betydning for arbejdsevnen. For sygedagpengesagsbehandlere er sidstnævnte af mere væsentlig
betydning, når det drejer sig om at vurdere sygemeldtes muligheder for raskmelding,
for gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller for, om der skal træffes afgørelse om
offentligt forsørgelsesgrundlag. Ventetider på lægelige oplysninger, udredning og behandling
forsinker sygedagpengesagsbehandlingen og det kan være medvirkende til, at sagens
videre forløb trækkes ud. Her gives på baggrund af interview med sygemeldte borgere to
anonymiserede eksempler på projektsager med ventetid på udredning/behandling:
En kvinde på 42 år er sygemeldt med stress og udiagnosticerede smerter i hoved, nakke
og ryg. Der har været mange forskellige specialister involveret for at udrede årsagen til
smerterne. Sygemeldte er nu tilknyttet hovedpineklinikken, men eneste konklusion herfra
har været at sygemeldte lider af kronisk hovedpine. Sygemeldte er nu skrevet op til
konsultation på center for funktionelle lidelser, men ventetiden er mindst 4 måneder,
derefter skal det afgøres, om der kan tilbydes behandlingsforløb på centret.
En mand på 52 år er sygemeldt med udiagnosticerede rygsmerter. Sygemeldte har været
til flere forskellige undersøgelser for at finde årsagen til rygsmerterne. Der har været et
års ventetid på en neurologisk undersøgelse, som der derefter ventes svar fra. Sygemeldte
er i mellemtiden blevet udredt for depression og andre psykiske lidelser, men
uden at dette kunne bekræftes. Sygemeldte har selv startet alternativt behandlingsforløb
med akupunktur, som har afhjulpet nogle af smerterne.
I projektet var samarbejdet med centerteamet om udredning af funktionsevnen set fra et
lægefagligt perspektiv et forsøg på at styrke sagsbehandlingen i projektets diffuse og komplekse
sager. Det samarbejde har også i sager som de to eksempler ovenfor givet sagsbehandlerne
opbakning og sparring til udarbejdelsen af en handleplan med aktive tilbud til den
sygemeldte, trods ventetid på udredning i sundhedssystemet. Dette samarbejde med centerteamet
kan dog ikke løse ventetidsproblematikken i sundhedssystemet, og derfor vil eksempler
som de to ovenstående stadig være en udfordring i sygedagpengesystemet.
- 36 -