Evalueringsrapport NÃ¥r arbejdsdagen skal generobres - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Slutevaluering af ’Når arbejdsdagen skal generobres’ mulighederne for at blive ved at forsøge. Hvor er fx smertegrænsen for, hvor længe man kan vente på en raskmelding eller en prognose for raskmelding For nogle virksomheder går smertegrænsen ved 3-4 måneder (uden det dog per automatik udløser en afskedigelse) i andre virksomheder kan man vente noget længere, inden man bliver nødt til at overveje afskedigelse. Men som hovedregel er det en vurdering, der foretages fra sag til sag ud fra forskellige overvejelser fx: Er der tegn på, at medarbejderen kan komme tilbage i jobbet Er der økonomisk råderum til at lade arbejdsforholdet fortsætte, selv om der ikke er sikker prognose for raskmelding Ser arbejdsgiveren mulighed for at have en medarbejder på nedsat tid og kraft på længere sigt Er der mulighed for vikardækning eller belaster fraværet de øvrige medarbejdere Kan medarbejderen erstattes, eller er stillingen en specialfunktion, som det er vanskeligt at finde en afløser til På baggrund af dette er konklusionen, at det er væsentligt, at jobcentret kommer tidligt i kontakt med arbejdspladsen for at understøtte og give vejledning om fastholdelse af den sygemeldte medarbejder. Når der typisk går 8 uger før første opfølgningssamtale med sygemeldte, kan det betyde, at arbejdspladsen allerede er ved at være presset til at overveje afskedigelse. Samarbejde med læger, jobcenter og faglige organisationer Samarbejdet med læger/psykologer, jobcenter og faglige organisationer er der ikke mange erfaringer med hos de interviewede arbejdsgivere. Navnlig ikke på små virksomheder, hvor der kan være langt mellem sygemeldingerne. Store virksomheder med personaleafdelinger har typisk større erfaring med samarbejdet med fx det lokale jobcenter i fastholdelsessager. Der, hvor man har erfaring med et samarbejde, har det typisk drejet sig om lægeerklæring/mulighedserklæring fra lægen, rundbordssamtaler med jobcentrets fastholdelseskonsulenter og fagforeningen som bisidder for sygemeldte ved disse samtaler. - 48 -
Slutevaluering af ’Når arbejdsdagen skal generobres’ BILAG 1 – BEGREBSDISKUSSION Begrebsdiskussion I den sundhedsfaglige verden skelnes der mellem komplekse lidelser og diffuse lidelser i den forstand, at betegnelsen komplekse lidelser dækker over et sygdomsbillede sammensat af flere forskellige lidelser og problemstillinger, som kræver forskelligartet behandling på samme tid. Fx flere fysiske lidelser på samme tid eller fysiske lidelser i kombination med psykiske og/eller sociale problemstillinger. I den optik er komplekse lidelser ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om diffuse lidelser. Dog vil tilfælde, hvor der viser sig at være tale om diffuse lidelser, ofte kunne betegnes som komplekse sygdomsforløb. Begrebet diffuse lidelser optræder i mange sammenhænge, men dækker oftest over et andet sygdomsbillede, end når der tales om komplekse lidelser. Her har vi valgt at referere den definition af diffuse lidelser, der anvendes af Beskæftigelsesministeriet og af Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik ved Århus Sygehus. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside defineres diffuse lidelser således: ’Diffuse lidelser er lidelser, som lægen ikke umiddelbart kan diagnosticere, eller lidelser, som lægen ikke kan redegøre fyldestgørende for med en anerkendt diagnose.’ På Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik opfattes diffuse lidelser som et andet udtryk for funktionelle lidelser. Forskningsklinikken har i forskningsprojektet ’Om sygefravær – med fokus på sygemeldte i 8. fraværsuge’ (finansieret af LBR) følgende definition af funktionelle lidelser: ’Funktionelle lidelser (herunder somatoforme tilstande) kan defineres som sygelige tilstande, hvor en person er plaget af kropslige symptomer, der volder den pågældende besvær, bekymring eller får personen til at søge behandling, men hvor det trods grundige undersøgelser ikke er muligt at tilskrive symptomerne nogen kendt kirurgisk eller medicinsk lidelse eller at finde en tilfredsstillende organisk forklaring på symptomerne.’ I begge definitioner er det essentielle ved karakteren af diffuse lidelser, at det er en tilstand, hvor det ikke trods grundige undersøgelser er muligt at tilskrive symptomerne nogen medicinsk/kirurgisk eller organisk forklaring, og at der derfor ikke kan stilles en diagnose. En sygemeldingsårsag som depression kan diagnosticeres på baggrund af veldefinerede og validerede mål - så hvis diagnosen er stillet, er der derfor ikke tale om en diffus lidelse. En sygemeldingsårsag som ’ondt i ryggen’ kan måske være udtryk for en diffus lidelse, men kan også skyldes en organisk påviselig nedslidning eller en muskel-/ledskade. Det betyder, at diffus lidelse er en betegnelse af retrospektiv karakter, som gør det vanskeligt i starten af et sygdomsforløb at afgøre, om der er tale om en diffus lidelse. På baggrund af de definitioner, der er i spil på feltet er det evaluators opfattelse, at anvendelsen af begrebet diffus lidelse dækker over en sygdomsgruppe, hvor det først efter et længere forløb kan afgøres, om der er tale om en diffus lidelse, eller om smerteoplevelsen eller tilstanden kan tilskrives en medicinsk/kirurgisk/organisk forklaring. Det gør det samtidig meget vanskeligt at udvælge en målgruppe, som - man med sikkerhed kan sige - har diffuse lidelser. De vanskeligheder har projektet været nødsaget til at håndtere på pragmatisk vis ved udvælgelsen af borgere til projektet. - 49 -
Page 1 and 2: September 2010 Slutevaluering Af pr
Page 3 and 4: Slutevaluering af ’Når arbejdsda
Page 47: Slutevaluering af ’Når arbejdsda

Evalueringsrapport NÃ¥r arbejdsdagen skal generobres - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?