Evalueringsrapport NÃ¥r arbejdsdagen skal generobres - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Slutevaluering af ’Når arbejdsdagen skal generobres’ Varighed ‣ 52 sager ud af 87 er afsluttet. Op mod halvdelen af disse har varet mellem et halvt og et helt år. Næsten en tredjedel har varet mere end et år. 35 (40 %) af sagerne er uafsluttet 52 (60 %) sager er afsluttet o 13 sager (25 %) har varet fra 0 og op til 26 uger o 23 sager (44 %) har varet fra 26 og op til 52 uger o 16 sager (31 %) har varet mere end 52 uger ‣ Projektsagerne er ca. 30 dage længere end sammenlignelige sager. Målet om at nedbringe varigheden af sagerne i projektet er dermed ikke opnået. Projektsagerne er i gennemsnit ca. 2 måneder længere end 44 sager fra en kontrolgruppe i Jobcenter Nord, som har modtaget en normalindsats. Korrigeres for den forskel i varighed, der normalt er mellem sygedagpengesager i Nord og Syd, er projektsagerne fortsat ca. 30 dage længere. NB: Pga. de små udtræksgrupper er der en del usikkerhed omkring resultatet, og man kan derfor ikke sige, at projektgruppen har signifikant længere sygedagpengevarigheder. Kvalitet ‣ Projektet havde en målsætning om at afslutte sagerne på en mere hensigtsmæssig måde og at udvikle kvaliteten i afklaringen. Det mål ser ud til at være nået. Projektsagerne er hyppigere afsluttet med raskmelding, arbejde eller uddannelse end sammenlignelige sager. Ser man på kvaliteten af de afsluttede sygedagpengesager, klarer projektdeltagerne klarer sig bedre ved sagens afslutning end sygedagpengemodtagere fra kontrolgruppen. 47 % af de 52 afsluttede projektsager er afsluttet med raskmelding, arbejde eller uddannelse. For kontrolgruppen er det kun gældende for 34 % af de 28 afsluttede sager. I stedet er der blandt kontrolgruppen en større andel, der visiteres til fleksjob og tilkendes førtidspension samt en større andel, der har udvist manglende medvirken ved opfølgningen. ‣ Selvforsørgelsesgraden er, set over længere tid, bedre hos projektgruppen end i lignende sager. Udfaldet i projektsagerne har derfor også en holdbarhed, der er bedre end sammenlignelige sager. Set over længere tid er selvforsørgelsesgraden hos sygemeldte fra projektet bedre end hos kontrolgruppen. 18 uger efter endt sygedagpengesag er selvforsørgelsesgraden hos projektgruppen 15 %-point højere end hos kontrolgruppen. NB: Det skal igen pointeres, at beregningsgrundlaget for kontrolgruppen er meget lille, idet kun 28 forløb er afsluttet. Der er derfor en del usikkerhed om resultatet. - 10 -
Slutevaluering af ’Når arbejdsdagen skal generobres’ Sammenfatning af projektets erfaringer Projekterfaringer med specialindsats, opkvalificering og nye metoder Projekterfaringerne er undersøgt i en række interview med ledere og medarbejdere i jobcentret, som har været involveret i projektet. Der er gennemført interview med Specialteamet (sagsbehandlerne) i projektet projektledelse og afdelingsledelse for specialteamet 5 sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, der har deltaget i samme kursusrække som specialteamet Centerteamet (læge og psykolog fra sociallægeinstitutionen) ‣ Sagsbehandlerne har ikke som planlagt haft mærkbart mere tid til projektsagerne. Projektets resultater kan derfor ikke tilskrives en lavere sagsnormering. Planen var, at hver sagsbehandler i projektet skulle have 35 normalsager og 5 projektsager. Reelt har sagsmængden hos hver sagsbehandler været tilsvarende den almindelige sagsnormering i sygedagpengeafdelingen ca. 50-60 sager. ‣ Målet om at oparbejde en øget viden om målgruppen i specialteamet er til dels opnået. Sagsbehandlerne i specialteamet har haft løbende hver 5 projektsager og har dermed oparbejdet særlig erfaring med sagstyper som projektsagerne. Hvorvidt og hvor mange af projektsagerne der kan karakteriseres som sygemeldte med diffuse lidelser, er der som nævnt ikke nogen sikker dokumentation for. Supervision, opkvalificering og tæt samarbejde med centerteam har også medvirket til en specialiseret viden om indsats i sagstyper som projektsagerne. ‣ Sagsbehandlerne i projektet har, som målet var, gennemført et opkvalificeringsforløb med fokus på metoder til håndtering af sygedagpengesager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser. Opkvalificeringsforløbet blev afsluttet 1.september 2009. Derfor har ikke alle 87 projektsager fået det fulde udbytte af opkvalificeringen. 76 af 87 projektsager er påbegyndt før 1.9.2009. 25 af disse 76 sager var også afsluttet inden den 1.9.2009, mens 51 først blev afsluttet senere. ‣ Opkvalificering i kommunikations redskaber har været en central del af metodeudviklingen og har sandsynligvis haft betydning for sagernes udfald (dog var 25 af 87 sager afsluttet, før opkvalificeringen var helt gennemført). Andre undersøgelser bekræfter, at det kan give positive effekter i en sag, at have fokus på, hvordan der kommunikeres med borgeren i sagsopfølgningen. Der er ikke tegn på, at projektindsatsen har medført kortere varighed i sagerne, derimod er der indikationer på, at kvaliteten i projektsagerne er bedre end i sammenlignelige sager. Denne kvalitative forskel kan meget vel hænge sammen med det skærpede fokus på kommunikation, men kan også skyldes de øvrige elementer i pro- - 11 -
Page 1 and 2: September 2010 Slutevaluering Af pr
Page 3 and 4: Slutevaluering af ’Når arbejdsda
Page 9: Slutevaluering af ’Når arbejdsda

Evalueringsrapport NÃ¥r arbejdsdagen skal generobres - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?