Projektgrundlag - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

3.7 Seismisk registrering GEO-SPARKER 200 fungerer ved at kilden udløser en lydbølge tæt på vandoverfladen ned mod havbunden. Signalet reflekteres fra havbunden og de underliggende geologiske lag opsamles ved et separat hydrofonarray. Sparkeren har en kernefrekvens på 1200- 1500 Hz. Systemet blev opereret med et output på 400 joule pr. skud med en pulsrate på 2 skud i sekundet. Systemet har en opløselighed horisontal og vertikalt på henholdsvis 2 m og 0,5 m. Sparkeren er trukket i en afstand af 20 til 30 m efter skibet sammen med hydrofonarray på 8 enheder. 3.7.1 Acceptance-test Før opmålingen blev sejlet blev frem og tilbage over samme strækning i undersøgelsesområdet, med forskellige puls styrker, hvor 400 J blev valgt som den optimale under forholdene. Herefter blev sværtningsgraden (gain) og frekvens filter blev indstillet. Online data er ved hver enkelt opstart kontrolleret og godkendt af den tilstedeværende geofysiker. Deres ref.: Storstrømmen; Geofysisk opmåling for ny forbindelse GEO projekt nr. 35362, Rapport 1, 2012-03-02, Storstrømsforbindelsen 11/18
4 Databehandling og tolkning 4.1 Bathymetri 4.1.1 Processering Processering af multi-beam data involverede motion sensor korrektion, grafisk kontrol og manuel editering af ”spikes”. Hastighedsprofiler til havbund opmålt to gange om dagen, blev integreret til beregning af dybder, og endelig blev der udarbejdet en dybdemodel baseret på et 1 m hexagonalt grid, der repræsenterer gennemsnitlige vanddybder. Dybdemodellen blev analyseret for anormale objekter og krydskorreleret til Side scan data. 4.1.2 Præsentation Den bathymetriske model er præsenteret på Bilag B.2 samt elektronisk leveret som 1 meter ascii grid, 0,5 meter konturkurver og Georefererede Tiff billeder. Anormale objekter er vist på Bilag B.3 og er ligeledes leveret som georefererede Mapinfo filer. 4.1.3 Resultater Området dækket af de primære linjer (jf. Sektion 3.1) gennemskæres af to VNV - ØSØ gående submarine fordybninger. Området mellem de to fordybninger har en højere jævn topografi. Havdybden varierer mellem 3 og 20 meter henover området. 4.2 Side scan sonar-registrering 4.2.1 Processering og tolkning Side scan sonar-data blev processeret i CODA. Havbunden blev identificeret, og efterfølgende blev en høj opløselig mosaik af georefererede ”backscatter” værdier produceret. Mosaikken blev eksporteret som georefererede billedfiler til brug i f.eks. MapInfo. Mosaikken er derefter blevet tolket på baggrund af visuelle karakteristika og inddelt i havbundstyper. Anormale objekter og sten er identificeret på baggrund af visuel karakter, på sidescan data. Sten og anormale objekter er herefter positioneret i forhold til Multibeam data for at opnå størst geografisk nøjagtighed. Der er ligeledes identificeret havbundsspor og tegn på kabelsegmenter i området. 4.2.2 Præsentation Bundtypekort er præsenteret ved Bilag B.3. På kortet er endvidere angivet sten og anormale objekter eller MMO’er (Manmade objects). Anomale objekter er vist på listeform i Tabel 4-1. Deres ref.: Storstrømmen; Geofysisk opmåling for ny forbindelse GEO projekt nr. 35362, Rapport 1, 2012-03-02, Storstrømsforbindelsen 12/18
Page 1 and 2:
Projektgrundlag Fagnotat, fase 1 N
Page 3 and 4:
Projektgrundlag Indhold Side 1 Indl
Page 5 and 6:
1 Indledning 1.1 Baggrund Som forbe
Page 7 and 8:
2 Generelt 2.1 Levetid Broen design
Page 9 and 10:
Figur 2.1: Søkort af Storstrømmen
Page 11 and 12:
− Vejregler, Udstyr, Autoværn, O
Page 13 and 14:
− Beskrivelse af Farøbroernes fu
Page 15 and 16:
4 Geometriske krav I det følgende
Page 17 and 18:
Figur 4.4: Foreslåede tværprofile
Page 19 and 20:
4.2.2 Fritrum omkring spor Kantafgr
Page 21 and 22: Figur 4.8: Forudsat fritrumsprofil
Page 23 and 24: 4.3 Tværprofil, kombineret vej/ og
Page 25 and 26: Figur 4.11: Krav til navigationssp
Page 27 and 28: Figur 4.13 Opstalt af gennemsejling
Page 29 and 30: Figur 4.15: Markering (rød cirkel)
Page 31 and 32: 5.2 Rednings/ og servicevej Der eta
Page 33 and 34: Figur 5.1: Illustration af flugt/ o
Page 35 and 36: 6 Autoværn og rækværker 6.1 Auto
Page 37 and 38: Figur 7.1: Trafiklast for jernbaneb
Page 39 and 40: En vandret enkeltkraft på 300 kN p
Page 41 and 42: 9 Skibsstød 9.1 Bovkollision I den
Page 43 and 44: 10 Komfortkriterier I den nuværend
Page 46 and 47: PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023
Page 48 and 49: 1 Baggrundsmateriale 1.1 Undersøge
Page 50 and 51: 2 Den tilgængelige information 2.1
Page 52 and 53: 3 Tolkning af informationerne 3.1 G
Page 54 and 55: Fordelingen af vingestyrker fra 196
Page 56 and 57: En indikation kan man opnå ved at
Page 58 and 59: Tabel 4.1: Karakteristiske styrkepa
Page 61 and 62: Bilag B GEO rapport, Storstrømsfor
Page 63 and 64: Udarbejdet for Banedanmark Anlægsu
Page 65 and 66: 1 Introduktion 1.1 Formål og intro
Page 67 and 68: 1.3 Tidligere undersøgelser Data f
Page 69 and 70: 3 Metoder 3.1 Survey program Survey
Page 71: 3.5 Multibeam 3.5.1 Metode De bathy
Page 75 and 76: Data Eksempel Backscatter Bundtype
Page 77 and 78: 4.3.3 Præsentation og resultater G
Page 79: 5 Elektroniske Leverancer Elektroni
Page 89 and 90: BANEDANMARK STORSTRØMMEN 3 BESEJLI
Page 91 and 92: STORSTRØMMEN 3 BESEJLINGSFORHOLD 3
Page 103 and 104: Signaturer 2100 Kłbenhavn Amerika
show all

Projektgrundlag - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?