Projektgrundlag - Banedanmark

STORSTRØMMEN 3 BESEJLINGSFORHOLD
5/13
begge retninger skal passere broen i dette spænd. Broen ligger på et sted, hvor
Storstrømmen slår et knæk, og dette sammenholdt med mulig skibstrafik i begge
retninger kræver et relativt bredt gennemsejlingsfag. Baggrunden for fastsættelsen
af den eksakte størrelse af gennemsejlingsgeometrien er dog ikke kendt.
2.4 Placering af fremtidig bro
Den nye forbindelse placeres mellem Masnedø og Falster. I stedet for at lave et s
sving på Masnedø, som den nuværende bro kræver, vil den nye forbindelse nærme
re være en forlængelse af linjeføringen fra broen over Masnedsund og derfor kun
følge en svag banekurve på Masnedø, dette ses på Figur 2.3.
Figur 2.3
Nuværende placering af ny forbindelse over Storstrømmen.
Linjeføringen, der ses på Figur 2.3, har en konstant radius over brostykket, der er
markeret med rødt. Vinklen mellem den eksisterende og den nye bro er ca. 18° ved
gennemsejlingsfagene.
Placeringen af den ny broforbindelse over Storstrømmen vil passere tæt forbi ind
sejlingen til Orehoved Havn, som ses nederst til venstre på Figur 2.1.
Hvis den nuværende indsejling bibeholdes, vil der være en gennemsejlingsåbning
på 60 m gange 17 m for adgang til havnen. Bredden på 60 m burde ikke udgøre et
væsentligt problem med nuværende linjeføring, da trafikken til Orehoved Havn
sejler i en udgravet kanal, der er mindre end 60 m bred. Derimod kan gennemsej
lingshøjden på 17 m betyde en begrænsning i anvendelsen af havnen. Det kan der
for være nødvendigt at grave en ny rende ind til havnen, så den kan anløbes uden at
passere den nye bro. Umiddelbart synes der at være gode muligheder for en sådan
omlægning.
3 Fastsættelse af krav til gennemsejlingsfag mm.
3.1 Domæneteori
For at kunne fastlægge en minimumsbredde på fremtidige gennemsejlingsfag tages
der udgangspunkt i den nuværende skibstrafik i Storstrømmen. Denne er bestemt
ud fra AIS data fra skibe, der har passeret broen i perioden juli 2008 – juni 2009.
Ved at bruge domæneteorien kan man finde et første estimat på minimumsbredden
af gennemsejlingsfaget. Domæneteorien, udviklet af den japanske forsker Yahei
Fujii, kan bruges til at bestemme hvor stort et friareal, der skal være omkring et
skib for at kaptajnen føler sig tryg. Kommer andre skibe, bropiller mv. inden for
o:\A020000\A023755\3_Pdoc\DOC\20_Fagnotater & rapporter\2012.03.23_Fagnotater fase 1\05 Projektgrundlag\Bilag\A023755%5%001%2.0 Besejlingsforhold.docx