Rapport (alle typer) - Danish Gas Technology Centre

formidler kraftvarmeværkets bud til Nordpool samt accept/afslag af bud. De produktionsbalanceansvarligevirksomheder har derudover en lang række hjælpemidler samt mulighed for at overvåge samt starte ogstoppe anlæggene, således at procedurerne omkring salget af elektricitet samt start/stop af anlæggene helteller delvist er automatiseret. Den produktionsbalanceansvarlige opkræver et gebyr (markedsudgift) pr.kWh der sælges for sit arbejde. Gebyret fratrækkes typisk på afregningsfakturaen.Hvis et biogasanlæg afregner den producerede elektricitet efter en fast pris på 74,5 øre/kWh (77,2øre/kWh i 2010), så svarer dette til afregning efter 3-ledstariffen, og der er ikke behov for at indgå aftalemed produktionsbalanceansvarlig virksomhed. Forskellen på dette tilskud og 3-ledstariffen er, at de 74,5øre/kWh gives uanset hvornår på døgnet elektriciteten produceres. Dette har betydning for hvorledeskraftvarmeanlægget dimensioneres og drives. Kan det eksisterende motoranlæg ikke uden ombygning ogevt. tab af effektivitet køre kontinuerligt med lavere last, så kan det blive nødvendigt at etablere etbiogaslager, således at motoren startes op i de timer der er gas til. Hvis der i stedet etableres et nytmotoranlæg, så har det betydning, at anlægget kan variere driften i takt med at der leveres en variabelmængde biogas eller en biogas med svingende brændværdi pga. svingninger i biogasanlægget. Der kanderfor være usikkerhed forbundet ved at købe en motor som passer til en aftalt gennemsnitlig gasmængde.Denne usikkerhed kan elimineres ved at investere i en motor der er erfaringsmæssig ca. 30 % større engennemsnitlig aftalt levering af biogas.Hvis biogasanlægget afregner efter markedsprisen og får et tilskud på 40,5 øre/kWh (41,9 øre/kWh i 2010)oven i markedsprisen, så skal der på samme vis som for det frie elmarked indgås en aftale medproduktionsbalanceansvarlig virksomhed. Ved anvendelse af biogassen på dette marked kan eksisterendemotor anvendes sammen med et biogasanlæg.Hvorledes elprisen vil bevæge sig på sigt kan det være vanskeligt at vurdere. Elprisen påvirkes generelt afde marginale elproduktionspriser i de termiske anlæg (Kraftvarmeanlæg og kondensanlæg på kul, naturgasog biomasse), men i det omfang vindmøllekapaciteten øges, så vil der blive flere timer årligt med laverepriser hvor vindmølle produktionen dominerer. Da udbygningen af vindkraften i et vist omfang modsvaresaf nedlæggelse af centrale anlæg, og da der planlægges og etableres stærkere transmissionsforbindelser tilØstdanmark, Norge, Tyskland, Holland og Norge, så kan der ikke entydigt gives noget svar på denfremtidige elprisudvikling. Vindkraften er dog mere uforudsigelig end brændselsbaseret elproduktion,vandkraft og atomkraft. Derfor må det forudses, at der kommer flere timer med højere priser men ogsåflere timer med lavere priser, såfremt vindmøllekapaciteten udbygges. Det kunne indikere at den optimalebiogasløsning på sigt vil være et produktionsapparat der er fleksibelt og ikke et produktionsapparat deraltid kører i grundlast.Aftaleforhold køb af naturgasFor decentrale kraftvarmeanlæg der anvender naturgas udgør naturgassen det størsteomkostningselement i værkets økonomi. De aftaler kraftvarmeværket indgår med gasleverandøren skal sesi sammenhæng med hvorledes kraftvarmeværket har valgt at afsætte elektriciteten jf. afsnittet”Aftaleforhold salg af elektricitet”. Sælger kraftvarmeværket elektriciteten på 3-ledstariffen, så vilkraftvarmeværket være tilbøjelig til at indgå fastprisaftaler på naturgassen, da varmeprisen herved kansikres i et regnskabsår pga. den relativt langsomme prisudvikling på elprisen. Sælges elektriciteten derimodpå det frie marked med en langt større usikkerhed, så vil kraftvarmeværket i højere grad være tilbøjelig til16