Rapport (alle typer) - Danish Gas Technology Centre

DGC-notat 8/19TransmissionsnettetTrykfaldet i gassystemet afhænger af gasflowet. Dvs. hvisbiogasproduktionen øges vil der være et mindre behov for naturgas. Det vilvære tilfældet uanset om biogassen anvendes direkte til kraftvarme eller omden opgraderes og distribueres via naturgasnettet. I begge tilfælde vil gassenfortrænge naturgassen, der ellers skulle transporteres viatransmissionsnettet. Derfor skulle man forvente at decentral gasproduktionvil resultere i at behovet for energi til kompression af naturgas ude iNordsøen vil falde. Det er dog kun i begrænset omfang tilfældet. Detskyldes, at om sommeren, hvor gasforbruget og gasproduktionen erforholdsvis lave, sænkes trykket ude på platformene, for at minimereenergiforbruget til kompression. Om vinteren hæves trykket for samtidig athave store mængder linepack (dvs. den mængde gas, der er i selvegasledningerne) til driftsforstyrrelser og nødsituationer [4].GaslagreNaturgasforbruget i Danmark varierer henover året med størst forbrug omvinteren og lavest om sommeren. Som det fremgår af Figur 3, svingernaturgasforbruget med mere end en faktor fire.Som det fremgår af Figur 4, varierer gasleverancen fra Nordsøen også.Variationen i leverancen er dog væsentligt lavere end variationen igasforbruget. Denne forskel udlignes ved at anvende de gaslagre, der blevbeskrevet tidligere. Det er dog ikke hele leverancen fra Nordsøen, der går tilindenlandsk forbrug. En del sendes videre til Sverige og Tyskland.Fremadrettet vil vi desuden få naturgas ind fra Tyskland. Sæsonvariationenaf forbruget i Sverige må antages at svare til sæsonvariationen i Danmark,men dette kan ikke forudsættes om den naturgas, der sendes videre tilTyskland. Sverige har ikke lagre, der kan udjævne sæsonvariationen afforbruget, men baserer sig på de danske lagre. Om sommeren, hvorgasproduktionen er større end forbruget, pumpes gas ned i lagrene, og omvinteren når forbruget er højt, trækkes gas ud af lagrene. Anvendelsen aflagrene er vist i Figur 5.