Rapport (alle typer) - Danish Gas Technology Centre

langsigtede muligheder som er beskrevet ovenfor under muligheder, idet disse på sigt kan få enderne til atnå sammen.BeregningsscenarierDer vælges at regne på 2 kraftvarmeværker i Ringkøbing-Skjern kommune som er rene naturgasværker,dvs. værker som ikke har alternative brændsler i forhold til naturgas. Valget er faldet på RingkøbingFjernvarmeværk der er et relativt stort kraftvarmeværk. Hertil regnes der på Spjald Fjernvarmeværk, somer et mindre kraftvarmeværk.Der vælges endvidere at regne på to kendte år 2008 og 2009 med de priser og afgifter der har været i depågældende år. Det forudsættes at elafregningspriserne for biogas var gældende i de to år.Ved fastlæggelse af senarier for anvendelse af biogas i et naturgasfyret kraftvarmeværk, så erudgangspunktet for varmeværket fordelingen af varmeforbruget hen over året. Der er et grundlastforbrug,som består af et konstant behov for varme hos forbrugerne til opvarmning af vand. For at kunne leverefjernvarmen kontinuerligt, så skal der holdes et kontinuerligt flow i fjernvarmerørene, som igen alt andetlige medfører at der er et konstant tab af fjernvarme i rørsystemerne året rundt. Grundlastforbrugetbenævnes GUF (Graddage uafhængigt forbrug), og udgør i eksemplet herunder for Ringkøbing Fjernvarme127MWh/døgn. Når udetemperaturen falder til ca. 17 °C gennemsnitligt for døgnet, så får forbrugernebehov for at opvarme deres boligere og dette varmeforbrug benævnes GAF (Graddage afhængigt forbrug)og er udtrykt i nedenstående figur 6 som alt forbrug over den orange linje. GUF forbruget udgør typisk 40-50 % af fjernvarmeværkets totale varmelevering.800Varmeforbrug pr. døgn MWh Ringkøbing 2009700600500400GAF300200100GUF01132537496173859710912113314515716918119320521722924125326527728930131332533734936123