Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

Konferencen d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under presPalleMin baggrundJeg er 23 år – bor i København, men kommer oprindeligt fra Jylland. En af årsagerne til, at jegblev anbragt i familiepleje var, at der var vold i hjemmet. Vi blev slået, jeg blev også slået fra enmeget tidlig alder. Vi blev flyttet fra min far, som jeg siden hen har haft en meget dårlig tilknytningtil. Jeg har svært ved at kommunikere med ham. Jeg kan ikke være i samme rum som ham.Somme tider afviser jeg et opkald, når jeg ser, det er ham der ringer. Man vurderede derfor, at derikke blev taget godt nok hånd om mig.FamilieplejeJeg kom i familiepleje, da jeg var godt fem år. Min mor og jeg blev anbragt sammen i det, derdengang hed en mor/barn anbringelse. Vi fik at vide, at vi skulle ’lære noget’, men vi fik ikkehvad, eller hvorfor vi skulle lære noget. Der var ikke tilknyttet nogen støtte til vores familie udoveren hjemmehjælp, som ikke har haft de færdigheder der skulle til for at få en familie til at fungere.Efter noget tid var kun jeg i familiepleje.Jeg har været i den samme plejefamilie, indtil jeg blev atten. Jeg var bange for at sige min ærligemening til min plejefamilie, for familien, som jeg var anbragt hos, var lidt af den gamle skole. Jegforventede vel en eller anden form for straf, hvis jeg skulle sige min ærlige mening om dét at skullevære der. Jeg flyttede hjemmefra, og boede i en ungdomsbolig, mens jeg gik det sidste år pågymnasiet, og tog min eksamen.Savn og vredeJeg har, som mange af de andre unge i undersøgelsen savnet min mor under hele min opvækst. Dethar skabt et dilemma af kærlighed og vrede i forhold til min plejefamilie, men også i forhold tilmine forældre, i særdeleshed min mor. Jeg har haft en meget, meget stor vrede mod, at der ikke erblevet taget større hensyn til mig. Jeg føler, at I der sidder her, og dem, der har været der før jer,har glemt mig. Jeg føler, at der burde være blevet taget hånd om mig, og at de burde have spurgt,hvad jeg kunne tænke mig. Ikke bare hvad der er nemmest eller billigst for myndighederne.Hvad angår min mor, så har jeg aldrig nogensinde været i tvivl om, at hun har holdt af mig. Aldrignogensinde. Der har altid været nærhed, ømhed, kærlighed og omsorg. Min opfattelse er, at det altider mig og mine kår, der har kommet i først række for hende. Den kærlighed gør, at jeg har detså godt, som jeg har det i dag.Sårende hændelserMen nu står der, at vi både skal tale om gode og sårende hændelser i dag. De sårende hændelserhar været, at jeg har kanaliseret min vrede mod det offentlige og de sociale myndigheder over påmin mor, også nogle gange på min plejefamilie, men i særdeleshed over på min mor. Det har resultereti, at hun og jeg ofte havde mange ligegyldige diskussioner de første mange år, mens jeg var iplejefamilie og var hjemme hver fjerde weekend. Jeg anklagede hende for, at jeg ikke boede hoshende. Jeg var irriteret over bagateller, som at melet stod i den forkerte skuffe. Jeg kommanderede34