Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Konference d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under presSvært at forstå og forklareVi fik en hjemmehjælper, da Palle ikke var ret stor. Men så blev der lidt spektakel i hjemmet, somPalle også har fortalt 14 . Så kunne vi jo ikke rigtigt bo sammen med far, og så måtte vi et andet stedhen. Det er hårdt, når man har prøvet på at få det til at hænge sammen. Det er svært at erkende, atman ikke kan klare opgaven, og at det er andre, der må tage over. Derfor kan jeg godt forstå, at deunge, som vi hørte før, kan havde lidt svært ved at forstå, hvorfor de ikke kan være hos deres mor,hvor de føler, de hører hjemme. Vi som forældre har også lidt svært ved at forklare, hvorfor de ikkekan bo hjemme. Jeg har i hvert fald haft svært ved at forklare det for Palle, desværre. Men jeghåber, han kan få sin viden udbygget andetsteds. Men jeg vil støtte ham alt, hvad jeg overhovedetkan, og jeg ønsker det bedste for ham og hans fremtid.Netværk og støtteLægen, som var fra Brande kommune, var enestående til at stå bag mig og min lille familie. Hanhjalp mig på alle mulige måder. Jeg kunne bare ringe, hvis der var problemer, så var han der bare.Og det er jeg dybt taknemmelig for, for ellers var Palle nok kommet hjemmefra langt før.At blive indlagt på sygehuset og skulle have sit barn. Der var nogle, der havde sagt til mig, at barnetville blive taget fra mig på sygehuset, så jeg turde næsten ikke at føde Palle. Jeg var bange for,at de ville fjerne ham med det samme. Men det skete heldigvis ikke.At komme hjem med den lille er noget af en omvæltning, for det her lille ny familiemedlem, det erjo pragtfuldt. Men hvor blev omgivelserne af? Jeg troede jo, at bedsteforældre kom og bød velkommenhjem, eller lige skulle kigge til den lille ny. Der kom ikke nogen. Palle blev sat på en stolog så kørte hans far. Sådan var det. Jeg så ham først ved midnatstid, hvor han kom slæbende hjemmed gæster. Men skidt med det. Det klarede vi jo også.FamilieplejeJeg glemmer aldrig, da Palle kom i aflastning. Jeg kan se hans daværende plejefar komme, og Pallestod ude på trappen med hans lille kuffert med hans små biler i. Det glemmer jeg aldrig. Hanstod lige så sød, og så sagde han:”Mor, du skal ikke være ked af det. Jeg kommer snart igen.”Puh, det var barsk, for jeg vidste, at Palle ikke lige kom hjem igen. Så tænkte jeg for mig selv,hvad kan du gøre for at komme videre? Efter at det var gået et stykke tid, gik jeg ned og talte medkommunen, for jeg savnede Palle, så at det gjorde ondt helt nede i tæerne: Jeg kunne se ham i hansbørnehave. Han gik med de andre hjem. Jeg kunne høre hans stemme, da han gik og legede dernede.Jeg har også hørt fra andre, at han har kunnet se hjem, hvor vi boede. Han kunne ikke forstå, hvorformor skulle være hjemme i det røde hus og han selv et andet sted. Det var underligt for ham,men det var det så sandelig også for mig, det var barsk.Familieopholdet var jo også noget af en omvæltning, for når man har været vant til at have sit egethjem og lige pludselig skulle indrette sig under andres vilkår, det kan godt være svært. Det var14 se ’Unge fortæller’49
Konference d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under preshårdt at køre derop. Det var nogle, der mente, at det ikke var så godt at komme derop. Men på noglepunkter, synes jeg, at det har været godt. Jeg har lært en masse af det. Jeg ved godt, at Palle sagde,at han havde fået at vide, at vi var kommet der op for at lære noget. Men hvad kunne vi sige tilPalle, han var jo trods alt bare 5 ½ år? Jeg var lidt skeptisk mod at fortælle ham, hvorfor vi egentligskulle derop. Jeg var ikke så glad for at være deroppe til en begyndelse. Jeg græd mig i søvnmange gange. Men tiden gik og vi prøvede at få det bedste ud af den.Min egen baggrund og familieMin egen far syntes, at Palle skulle passe på mig. Når vi fx tog toget til Sjælland, så skulle Pallepasse på mig. Det var fordi far mente, at Palle så bedre end mig. Med Palle var jo kun et barn, sådet var jo noget af en opgave at give ham, og noget af et ansvar at lægge på de små skuldre. Menjeg vil sige, at Palle har været sød og er stadigvæk en sød, rar og hjælpsom ung mand.Mine søskende syntes da, det var spændende, at jeg fik den her lille dreng. Men jeg tror ikke helt,at de forstod. Da jeg skulle have Palle i familiepleje, tror jeg nok, at de mente, at jeg havde opgivetpå en eller anden måde. Men jeg ville hellere erkende, at jeg ikke selv kunne klare det, end at deskulle komme og tage ham med magt. Det ville jeg ikke bryde mig om.Min mor var syg længe før hun fik mig. Far og mor havde fire drenge, som var fuldt ud normaltbegavede.Somme tider tænker jeg på, at far så tit sagde til mig:”Du kan ikke det samme som de andre. Du er anderledes.”Men hvis jeg nu har været så meget anderledes, og hvis jeg har været en klods om benet på ham,hvad skulle jeg så til verdenen efter. Hvad skulle jeg der, hvis jeg kun var i vejen? Så burde hanhave tænkt sig om. Der burde de voksne have tænkt sig om.Til sidst vil jeg sige:”Jeg er glad for, at jeg lever i dag. Jeg har et dejligt liv! For det første har jeg set, atPalle er kommet så godt på vej. Han klarer sig godt, ser det ud til, og det er jo dejligt.For det andet, så har jeg jordens dejligste mand, som for øvrigt er med her i dag. Deter jeg utrolig glad for!”50
Page 7: Konferencen d. 20.-21. november 200
Page 11 and 12: Konferencen d. 20.-21. november 200
Page 16: in Galilee, and even in Judaea. It
Page 38 and 39: Konference d. 20.-21. november 2003

Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?