Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Konference d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under presmens man i en anden afdeling forholdt sig til barnets udvikling, herunder eventuelt behov for særligstøtte i daginstitution eller stillingtagen til aflastning eller anbringelse uden for eget hjem. Kun iet fåtal af kommunerne var der tale om en mere koordineret og samordnet indsats i forhold til helefamilien. Det er forbavsende, at der i forhold til familiesager fortsat er kommuner, hvor der kun eret sporadisk samarbejde mellem de forskellige afdelinger.Flere andre grupper blev interviewet til undersøgelsen, men her i dag vil jeg – udover kommunerne– kun fortælle om interviewene med de udviklingshæmmede mødre.Det jeg især vil sætte fokus på fra undersøgelsen, er de kommunale sagsbehandleres holdninger ogpræferencer til udviklingshæmmede som forældre. Men først ganske kort lidt faktuelt fra undersøgelsensmere kvantitative del.Vækst eller fald?Undersøgelsen viser, at der er en stagnation med en tendens mod fald i antallet af udviklingshæmmede,der bliver forældre. Kun fire kommuner har oplevet en stigning. Fordelt på de 28kommuner ser tallene sådan ud:8 kommuner (28,6 %) havde inden for de seneste fem år registreret et fald13 kommuner (46,4 %) har inden for de sidste fem år registreret en stagnation4 kommuner (14,3 %) har registreret en stigning3 kommuner (10,7 %) tilkendegav, at de ikke havde for en besvarelseDet er med andre ord en myte skabt i medierne, at antallet af udviklingshæmmede forældre er markantstigende.FamilierneDe 28 kommuner repræsenterer et samlet indbyggertal på 1,3 mio., heraf er der knapt 5000 borgere,der ifølge kommunerne er voksne udviklingshæmmede. Det er i den sammenhæng værd at væreopmærksom på, at intelligenstest af personer med indlæringsvanskeligheder ophørte for en rækkeår siden. En rubricering efter udviklingshæmning er derfor hverken entydig eller objektiv. Detforhold har naturligvis indflydelse på en undersøgelse som denne, ligesom det kan have påvirketkommunernes besvarelse.Men ifølge de adspurgte kommuner er der altså her ca. 5000 borgere, der har:”En forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, hvilket betyderen samlet nedsat funktionsevne (fx kognitivt, socialt, følelsesmæssigt) 9 .”Heriblandt er der 272 familier med tilsammen 356 børn, hvilket svarer til gennemsnitlig 1,3 barnpr. familie. Antallet af børn pr. familie er en smule lavere end landsgennemsnittet.Ud af de 356 børn bor 185 i deres egen familie, mens 162 børn er anbragt uden for hjemmet. Desidste 9 børn, der alle er bosat i den samme kommune, har det ikke været muligt at tilvejebringeoplysninger om.9 Jf. WHO's definition fra 1994.37
Konference d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under presSelvom mere end halvdelen af børnene er hjemmeboende, er der fortsat 162 børn svarende til ca.45 %, der er anbragt uden for eget hjem. Heraf er:114 børn (70 %) er ifølge kommunerne anbragt med forældrenes samtykke38 børn (23 %) er anbragt uden samtykke.Der er ikke oplysninger om de sidste 10 børn.Langt den største del af børnene er formelt anbragt med forældrenes samtykke. Men reelt er enrække anbringelser 'frivillig tvang'. En betydelig del af anbringelserne er af varig karakter, hvilketvil sige, at der ikke er en forventning til eller arbejdes på, at barnet skal hjemgives. Ud af de 162børn er der kun 2 børn, hvor det angives at anbringelsen er af midlertidig karakter.Flere kommuner understreger, at kontakten til og samværet med de biologiske forældre vægteshøjt under barnets anbringelse. Der gives flere eksempler på, at samværet udvikles positivt, nårforældrerollen bliver mindre forpligtende.I forhold til Jytte Faureholms undersøgelse fra 1994 er der altså i dag et større antal af børn, deranbringes uden for hjemmet. Det behøver ikke at forholde sig sådan, men det kan være et udtrykfor de kommunale sagsbehandleres præferencer og holdninger til udviklingshæmmede, som jegsenere vil sige noget om.Men først lidt om de hjemmeboende børns alder. Det har været fremme i debatten, at børn af udviklingshæmmedeforældre tidligt anbringes uden for eget hjem, fordi forældrene har vanskeligtved at stimulere dem udviklingsmæssigt. Undersøgelsen giver dog et mere nuanceret billede. Dehjemmeboende børn er fordelt på følgende aldersgrupper 10 :21 børn er mellem 0-1 år20 børn er mellem 2-3 år62 børn er mellem 4-6 år47 børn er mellem 7-14 år14 børn er mellem 15-18 årHoldninger og handlingerDer er stor forskel fra kommune til kommune i forhold til den vejledning og støtte, der tilbydesudviklingshæmmede, ligesom erfaringerne med målgruppen er meget forskellig. Den forskellighedjeg især vil sige noget om, er som tidligere nævnt de kommunale medarbejderes grundholdningertil udviklingshæmmede. Dette er en præference som meget tydeligt kommer til udtryk, når vi talerom forældreskab. Når det er så væsentligt at fremdrage, så er det fordi det har stor betydning forden måde, man møder borgeren på og måden hvorpå støtten tilrettelægges.Det viste sig, at der var to meget forskellige grundholdninger:udviklingshæmmede kan ogsåudviklingshæmmede kan ikke10 Der mangler oplysninger på 21børn.38
Page 7: Konferencen d. 20.-21. november 200
Page 11 and 12: Konferencen d. 20.-21. november 200
Page 16: in Galilee, and even in Judaea. It
Page 40 and 41: Konference d. 20.-21. november 2003

Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?