Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Konference d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under presJanet og John SmithFor at give jer et indblik i, hvad det er for slags familier, vi arbejder med i Canada, vil jeg fortælleom en bestemt familie. Lad os kalde forældrene for Janet og John Smith. De har gentagne gangefået vurderet deres forældreevner.I den bedømmelsesrapport jeg læste, konkluderede man, at de havde begrænsede evner til at væreforældre og til at løse problemer. Bedømmelsen var alene udarbejdet med udgangspunkt i, at debegge var udviklingshæmmede. Vurderingen var altså, at Janet og John ikke var i stand til at drageomsorg for et barn selv med den støtte, som var til rådighed. Min vurdering er, at en sådan udtalelseer ganske ødelæggende for en familie. Det er jo en slags dødsdom, der bliver fældet. Konklusionenvar altså, at selv om man giver dem støtte, så vil de ikke være i stand til at klare forældrerollen.Jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis dette forældrepar får flere børn, så vil også de blivefjernet umiddelbart efter fødslen. De får ikke en chance for at være forældre.Da jeg lærte familien at kende, forholdt det sig sådan, at når Janet blev gravid, så kom det offentligeog tilbød nogle støtteordninger. Men Janet og John sagde nej, fordi de mente, at de nok selvkunne klare det, og fordi hjælpen ikke tidligere havde været en støtte til at beholde barnet. Men detat de sagde nej tak til hjælpen, blev brugt mod dem, da barnet blev født. Barnet blev fjernet meddet samme.Familien var i et dilemma. Hvis de indrømmede, at de havde behov for hjælp, så ville folk sige:”Jamen, der kan I bare se. De ved jo godt selv, at de ikke vil være i stand til at drage omsorg forbarnet, så derfor må vi hellere fjerne det.” Hvis de omvendt sagde: ”Nej, vi indrømmer ikke, at vihar behov for hjælp - vi klarer det fint”, så ville det også blive brugt imod dem. Man ville hævde,at de ikke forstår, hvor vanskeligt det er at være forældre, og at de derfor ikke er gode nok. Uansethvad de gør, så taber disse forældre.Der er tale om to mennesker, som både i skolen og under deres opvækst derhjemme, fik at vide, atde var dumme. De ville ikke blive til noget som helst. Nogle udviklingshæmmede lærer at skjulesit handicap efter bedste evne. De tilegner sig nogle strategier, som gør dem i stand til at klare vissesituationer. Strategierne går bl.a. ud på at sige: ”Jeg behøver ikke nogen hjælp; jeg kan godtklare mig selv”. Det kan fungere i mange situationer, men ikke når det drejer sig om forældreskab.Forældrene forstår ikke, at det er i orden at bede om hjælp, og at alle beder om hjælp på et ellerandet tidspunkt. Grunden til, at de ikke forstår, det er, at det så ofte giver bagslag for dem. Uansetom de siger ja eller nej til hjælpen, så er resultatet det samme – deres barn fjernes. Det var også,hvad der skete for Janet og John.Det er tankevækkende, at dem hjælpen er rettet mod, faktisk ikke tør tage imod den. Anderledesforholder det sig med os andre. For vi har jo alle sammen behov for en eller anden form for hjælpudefra, især hvis det er første gang, vi skal være forældre. Ofte spørger vi egne forældre eller vennertil råds. Det kan også være, at vi læser bøger eller ser fjernsyn. Mange har adgang til Internettet,hvor vi kan hente ideer, inspiration og vejledning i forbindelse med en graviditet, fødsel ogforældreskab. Ikke sjældent er vores usikkerhed især forbundet med det første barn – og dog. Ligemeget hvor mange gange man har prøvet forældreskabet, så kan der opstå bekymringer om barnetsvelvære, udvikling eller trivsel, som gør, at man henvender sig til en eller anden ekstern person.Det er meget tankevækkende, at det er ok for nogle at efterspørge hjælp og støtte, mens det for andreopfattes som et udtryk for en generel uformåen.63
Konference d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under presInteraktionsmodel for forældreskabI vores arbejde har vi naturligvis også set på børnenes trivsel og udvikling, der er et billede på familienssamlede situation og de tilknyttede services. Børnene som gruppe er udsatte i en rækkesammenhænge. De er udsatte for selv at have indlæringsvanskeligheder. Det er noget, der kan begynde,mens de er ganske små, og det kan fortsat være et problem for dem, når de begynder i skole.Det kan give dem nogle problemer, som følger med ind i voksenlivet. Det kan også være, at defår adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder. Vi skal også se lidt nærmere på, hvordandet kan være, og hvordan vi kan hjælpe dem uanset hvilket alderstrin de er på.I de år, hvor vi talte med forældrene og forskede, blev vi opmærksomme på en række faktorer,som åbenbart påvirkede den enkelt persons evne til at være forældre. Jeg vil sige noget om dissefaktorer, hvordan de kan udgøre en barriere for at blive en god forælder, samt deres indflydelse påforskellige offentlige tiltag.Til formålet har vi udarbejdet en interaktionsmodel for forældreskab. Inspirationen er hentet i bl.a.Bronzenbreiner og Sandroffs arbejde. Disse amerikanske forfattere har lavet interaktionsmodellermed henblik på at forebygge misbrug af børn. Modellerne har et fællestræk i synet på, hvordanfamilierne skal forstås.For at forstå familien, skal man både se indenfor og udenfor familiens rammer. Det kan illustreresgennem interaktionsmodellen 18 for forældreskab, hvor jeg har tegnet nogle pile, som antyder demange faktorer, der påvirker familien. Mange faktorer går sikkert begge veje, men i nogle retningerer påvirkningen stærkere, end den nødvendigvis er i en anden retning. Som I kan se, påvirkersociale faktorer både den mentale og fysiske sundhedstilstand hos forældrene. Hvis forældrene føler,at de bliver diskrimineret og har behov for at skjule deres handicap, så påvirker det deres selvopfattelse.Det påvirker igen den måde, som de er forældre på. Når psykologer og socialrådgiverebedømmer forældre sker det meget sjældent, at de forsøger at finde ud af disse forældres selvopfattelse,selvom selvopfattelsen ofte er et resultat af, hvordan de bliver behandlet af andre mennesker.Selvopfattelsen har stor betydning for evnen til at drage omsorg for børn. Det er en påvirkning,som meget ofte bliver glemt.Stressende faktorer og den almene sundhedstilstandForældrenes sundhedstilstand vil i mange tilfælde påvirke hele familiens situation.Marjorie Aunos, der er en af mine ph.d. studerende har haft kontakt til udviklingshæmmede mødrei Quebec-området. Hun brugte noget som hun kaldte SF-36, som er blevet udviklet i USA, mensom også bliver brugt i Australien i arbejdet med bl.a. disse familier. Der er tale om, at man stillerforældrene enkelt udformede spørgsmål, som de besvarer.I forhold til fysiske sundhedstilstande, så ligger de i den nedre fjerdedel af befolkningen. Tilsvarendebillede tegner sig, hvis man ser på den mentale sundhedstilstand. Udviklingshæmmede forældrehar gennemsnitligt faktisk en ringere sundhedstilstand, end hvad andre har. I Canada har vien velfungerende sundhedssektor. Men det er faktisk sådan, at fattige eller personer med handicaphar en ringere adgang til sundhedsydelser. Der er nu både i Canada og USA stor fokus på, at derændres ved denne situation.18 se planche 164
Page 7:
Konferencen d. 20.-21. november 200
Page 11 and 12:
Konferencen d. 20.-21. november 200
Page 13 and 14: Konferencen d. 20.-21. november 200
Page 16: in Galilee, and even in Judaea. It
Page 38 and 39: Konference d. 20.-21. november 2003
Page 63: Konference d. 20.-21. november 2003
show all

Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?