Børn og forældre under pres - Socialstyrelsen

Konference d. 20.-21. november 2003: Børn og forældre under presDet interessante ved Hobbes teori er, at han forklarer, hvad en medborger er ud fra det civile samfund.Det civile samfund er noget mere end alles kamp mod alle, nemlig alle de alliancer og foreningersom opretholdes ved hjælp af opstillede paragraffer, overenskomster og troskab. Dissepagters kraft er ukendte for børn og idioter, derfor kan disse ikke være medborgere. Eftersommennesker fødes som børn, er de som børn uegnede til det civile samfund. Nogle mennesker forbliveruegnede i hele sit liv pga. fornuftssygdom. Afsavnet af fornuft findes, ifølge ham, som ensygdom eller bristende opdragelse, hvis det drejer sig om børn.En anden filosof, som forfatterne tager op, er John Locke. Han bliver ofte betragtet som liberalismensfilosof. Hans interesse for medborgerskabet får ham til tidligt til at sondre mellem udviklingshæmningog psykisk sygdom. Den samme tanke, som hos Hobbes, gør sig gældende i nedenståendecitat fra slutningen af 1600-tallet, hvor hhv. de imbecile og dårerne bliver defineret.”Det förefaller mig, som om de imbecillas problem kommer av en brist på liv, aktivitet och rörligheti de intellektuelle funktionerna som också berövats förnuftet. Dårarna, däremot, tycks finnasig i den andra extrempositionen. Ty det verkar inte som om de senare har förlorat förmågan attresonera förnuftigt; men genom att de kombinerar vissa idéer på ett felaktigt sätt tar de dem försanningar och begår samma typ av misstag som de som för ett riktigt resonemang utifrån felaktigapremisser” (John Locke, 1689).Lignende tankegange gør sig gældende for Jean Jacques Rosseau og Adam Smith. Sammen er dissefire filosoffer fra vores historie, dem som vel nok allermest har influeret ideer om medborgerskabet.Alle ræsonnerer de, at medborgerskab er lig med fornuft. Den ufornuftige kan ikke væremedborger.For ikke så lang tid siden skrev den velkendte filosof Martha Nussbaum en artikel om, at det ikkebare er klassiske videnskabsmænd, der ræsonnerer på denne måde. Moderne filosoffer, såsom JohnRawles gør det samme i sine rettighedsteorier.Pointen er, at vi gerne vil styrke rettighederne, når vi taler om medborgerskab. Men fra vores historiebærer vi tanken med os om, at en medborger ikke kan være en person, som er ufornuftig ellerirrationel. Det må være en person, som har normale læse- og skriveevner og normale evner tilat ræsonnere abstrakt og intellektuelt.Jeg tror, at vi har brug for at granske vores anvendelse af medborgerskabsbegrebet. Mistroen mod,at personer med udviklingshæmning kan, tror jeg har at gøre med, at vi indfører et begreb sommedborgerskab i meget gode hensigter, men at vi samtidig medbringer en hel pakke fordomme.Det kan således være godt at være på vagt overfor medborgerskabsbegrebet. Det betyder ikke, atdet ikke er godt at være medborgere, men vores idé om medborgerskab trænger til grundlæggendeat blive ændret. Hvis vi tænker os om, skulle de fleste af os nok omdefinere medborgerbegrebet, tilat kunne omfatte alle mennesker, uanset kognitive forudsætninger.60