Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

Karakterer i fortællingen
Brug af karakterer i fortællingen
Vi benytter os af begreberne runde og flade karakterer, for at kategorisere seriens personer indenfor disse
rammer. Dette gøres selvstændigt, men hovedsagligt i forbindelse med aktantmodellen.
Teori
I de fleste fortællinger kommer handlingen til udtryk igennem de fiktive personer, som bærer denne frem.
Fortællingens karakterer er at betragte som rent fiktive, og består dermed af syntagmer af forskellige tegn,
som konnoterer en vis karakter, alt efter hvem der ser/læser figuren. Men der findes to former for karakterer
i fortællingen:
1: Runde karakterer
De runde karakterer er sammensatte og komplekse. Ved disse karakterer er det emotionelle i fokus, og de
er præget af forskellige og ofte modstridende ydre og indre kræfter og impulser samt ændrer ofte en større
eller mindre del af deres karakter i handlingsforløbet. Førnævnte gør de runde karakterer åbne og kan
ligeledes gøre deres handlingsmønstre uforudsigelige, hvilket gør karakteren ”levende”.
Melodramaet samt serier som eksempelvis ”Beverly Hills 90210” med karakterudvikling, er oftest domineret
af flere runde karakterer.
2: Flade karakterer
De flade karakterer er karakterer med én eller ganske få dominerende egenskaber. Karakterernes
handlinger er styret af disse egenskaber og rettet imod et bestemt mål. Disse karakterer er endvidere
lukkede, hvilket vil sige, at de kun udvikler sig lidt eller ofte slet ikke i løbet af fortællingen. Sammen med
førnævnte karakteristika gør dette, at deres adfærd er forudsigelig. De flade karakterers adfærd er
simpelthen bestemt af det formål, karakteren tjener i fortællingen, hvilket også gør, at jo mere plottet
dominerer i fortællingen, jo mere vejer tendensen mod flade karakterer.
Eventyr gør, med deres næsten 100% plotstyrede fortællinger, oftest brug af flade karakterer. Det samme
gælder medieproduktioner skåret over eventyrformlen som eksempelvis tv-serien ”Married With Children”.
I fortællinger som eventyr, med flade karakterer, kan alle aktørerne oftest reduceres til en funktion og let
indsættes i Greimas aktantmodel, som netop også er lavet til selv samme formål.
Udover runde og flade karakterer findes der sommetider bipersoner i fortællingen, som ikke bidrager til
andet end selve scenen, hvori handlingen foregår. Disse personer går ikke engang under benævnelsen
karakterer og er oftest kendetegnet ved meget kort tilstedeværelse i fortællingen, samt at de ikke
navngives.
- The Simpsons -
- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -
- side 13 -