23.12.2012 Views

Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Brug af Scott R. Olson<br />

Vi benytter Scott Olsons klassificering af meta-tekstuelle elementer til at kategorisere de forskellige<br />

metatekstuelle referencer, der ligger i forhold til personer, begivenheder og lignende. Dette ud fra hans<br />

artikel ”Meta-television: ”Popular Postmodernism”.<br />

Teori<br />

Scott R. Olson definerer meta-television som fiktion, der undersøger sin egen natur 13 . Dette sker oftest ved,<br />

at illusionen af den tv-fremstillede verdens ægthed bliver fjernet. Metafiktion underminerer illusionen af<br />

realisme ved at sætte spotlight på de virkemidler, der bliver brugt, og dermed gøre modtageren<br />

opmærksom på, at disse er tilstede. Olson definerer meta-television som en form for populær<br />

postmodernisme, der afviser den traditionelle måde at fremstille tv-virkelighed på, og ved at afvige fra<br />

traditionen viser, hvordan denne virker.<br />

Metafiktion og modtageren<br />

Olson mener, at meta-television sætter modtageren i en meget ophøjet position og giver disse kredit for, at<br />

de er i stand til at se de metatekstuelle elementer. Dette tager udgangspunkt i, at modtageren skal befinde<br />

sig på et vist niveau for at være i stand til at afkode de enkelte metatekstuelle elementer og genkende de<br />

gængse konventioner indenfor tv-genren.<br />

Da konventionerne er mange, skal modtageren være velkendt med disse for at kunne afkode de meta-tegn,<br />

der er tilstede. Dette vil sige, at folk, som ikke er vokset op med at se meget tv, ikke har let ved at se<br />

igennem konventionerne. Derimod vil andre, der er blevet opflasket med tv, have et naturligt grundlag for at<br />

genkende tv-konstruktionen og brugen af virkemidler.<br />

14 Modtageren skal kunne genkende konventioner og brud på disse. Olson mener, at dette fører til et spil<br />

imellem afsender og modtager om, hvorvidt modtageren er i stand til at spotte de metatekstuelle elementer,<br />

der er tilstede. Olson bemærker, at det er modtageren, der reelt set afkoder det metatekstuelle, og at denne<br />

udmærket vil kunne danne en metatekstuel oplevelse ud fra et program, selvom dette aldrig var intenderet.<br />

Meta-tekstualitet er derfor, i høj grad, et spørgsmål om modtagerinterpretation, hvorfor det er farligt at lave<br />

endegyldige konklusioner. Dette varierer fra modtager til modtager. Dermed mener Olson, at det er simpelt<br />

at kalde et program for værende selv-refleksivt. Man skal dog tage i betragtning, at det er selvrefleksivt på<br />

flere niveauer, som ofte er afhængig af modtagerens interpretation.<br />

Vi vil i vores behandling af meta-tekstualitet i ”The Simpsons” primært arbejde ud fra vores egen<br />

interpretation, da dette er den eneste sikre, vi kan fastslå. Det vil sige, at vores konstateringer, med hensyn<br />

til metatekstuelle elementer, ikke nødvendigvis er de samme, som andre når frem til. Ligeledes er der<br />

13 Scott R. Olson, ”Meta-television: Popular Postmodernism”, Critical Studies in Mass Communication 4 (1987), s 284<br />

14 Scott R. Olson, ”Meta-television: Popular Postmodernism”, Critical Studies in Mass Communication 4 (1987), s 285<br />

- The Simpsons -<br />

- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -<br />

- side 19 -

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!