Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

Brug af Scott R. Olson
Vi benytter Scott Olsons klassificering af meta-tekstuelle elementer til at kategorisere de forskellige
metatekstuelle referencer, der ligger i forhold til personer, begivenheder og lignende. Dette ud fra hans
artikel ”Meta-television: ”Popular Postmodernism”.
Teori
Scott R. Olson definerer meta-television som fiktion, der undersøger sin egen natur 13 . Dette sker oftest ved,
at illusionen af den tv-fremstillede verdens ægthed bliver fjernet. Metafiktion underminerer illusionen af
realisme ved at sætte spotlight på de virkemidler, der bliver brugt, og dermed gøre modtageren
opmærksom på, at disse er tilstede. Olson definerer meta-television som en form for populær
postmodernisme, der afviser den traditionelle måde at fremstille tv-virkelighed på, og ved at afvige fra
traditionen viser, hvordan denne virker.
Metafiktion og modtageren
Olson mener, at meta-television sætter modtageren i en meget ophøjet position og giver disse kredit for, at
de er i stand til at se de metatekstuelle elementer. Dette tager udgangspunkt i, at modtageren skal befinde
sig på et vist niveau for at være i stand til at afkode de enkelte metatekstuelle elementer og genkende de
gængse konventioner indenfor tv-genren.
Da konventionerne er mange, skal modtageren være velkendt med disse for at kunne afkode de meta-tegn,
der er tilstede. Dette vil sige, at folk, som ikke er vokset op med at se meget tv, ikke har let ved at se
igennem konventionerne. Derimod vil andre, der er blevet opflasket med tv, have et naturligt grundlag for at
genkende tv-konstruktionen og brugen af virkemidler.
14 Modtageren skal kunne genkende konventioner og brud på disse. Olson mener, at dette fører til et spil
imellem afsender og modtager om, hvorvidt modtageren er i stand til at spotte de metatekstuelle elementer,
der er tilstede. Olson bemærker, at det er modtageren, der reelt set afkoder det metatekstuelle, og at denne
udmærket vil kunne danne en metatekstuel oplevelse ud fra et program, selvom dette aldrig var intenderet.
Meta-tekstualitet er derfor, i høj grad, et spørgsmål om modtagerinterpretation, hvorfor det er farligt at lave
endegyldige konklusioner. Dette varierer fra modtager til modtager. Dermed mener Olson, at det er simpelt
at kalde et program for værende selv-refleksivt. Man skal dog tage i betragtning, at det er selvrefleksivt på
flere niveauer, som ofte er afhængig af modtagerens interpretation.
Vi vil i vores behandling af meta-tekstualitet i ”The Simpsons” primært arbejde ud fra vores egen
interpretation, da dette er den eneste sikre, vi kan fastslå. Det vil sige, at vores konstateringer, med hensyn
til metatekstuelle elementer, ikke nødvendigvis er de samme, som andre når frem til. Ligeledes er der
13 Scott R. Olson, ”Meta-television: Popular Postmodernism”, Critical Studies in Mass Communication 4 (1987), s 284
14 Scott R. Olson, ”Meta-television: Popular Postmodernism”, Critical Studies in Mass Communication 4 (1987), s 285
- The Simpsons -
- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -
- side 19 -