23.12.2012 Views

Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

man i U.S.A. praktisk talt aldrig hører ordet ”commercial” eller ”adverticement”, men altid ordet ”messages”<br />

– direkte oversat ”beskeder” -, hvis man ser en reklamesponsoreret tv-kanal. Dette skal selvfølgelig<br />

kommenteres i bedste Simpsonske stil, hvilket gøres ved at Homer udbryder, at han så sandelig også<br />

hellere vil høre på nogle ord, end han vil belemres med de åndssvage reklamer. På denne måde trækkes<br />

det frem, at Homer tager ordet ”beskeder” bogstaveligt, og at han derfor ikke forventer reklamer, hvilket han<br />

nok er den eneste i U.S.A., der ikke gør. Alle er klar over at ordet ”messages” kun er et skalkeskjul for en<br />

reklameblok, for at få seerne til at blive hængende på kanalen, samt for at give de kommende reklamer et<br />

mere troværdigt skær. Beskeder fra fjernsynet lyder unægtelig mere appellerende end reklamer. På denne<br />

måde spotter ”The Simpsons” dette reklametrick ved at lade Homer, som jo ikke er den kløgtigste karakter,<br />

falde for det. Dog ender hele familien med at tage til den science fiction konference der reklameres for, så<br />

reklamens magt er intakt i Springfield, selv om forfatterne sarkastisk kommentere det.<br />

Et andet eksempel på reklamers indflydelse på familien ses i afsnittet ”Marge be not proud” (3F07), hvor<br />

Bart bliver bjergtaget af en reklame for et videospil, som han må eje. I denne reklame opfordres børn til at<br />

sige, at de vil have det spil og ellers kan forældrene ”gå ad helvede til”, hvorefter Bart straks går ud i<br />

køkkenet og reciterer ordret, hvad reklamen har opfordret ham til. Senere i afsnittet går det endda så vidt,<br />

at Bart tyr til butikstyveri for at få computerspillet. Dette indikere, hvor meget børn påvirkes af tv og<br />

reklamer, hvilket er en smule paradoksalt, når man tænker på, at serien er en tegnefilm, som godt kunne<br />

tænkes at påvirke børn, der måske ikke er i stand til at se det sarkastiske islæt, der ligger som undertone i<br />

serien.<br />

Eksemplerne på forbrugermentalitet i ”The Simpsons” er utallige, men altid lavet med en sarkastisk vinkel,<br />

der viser de negative aspekter af den amerikanske købelyst og producenternes udnyttelse af denne.<br />

Religion<br />

For skaberne af ”The Simpsons” har religion altid været et varmt emne. Selvom få af Springfields tegnede<br />

beboere er så kristne som familien Simpsons naboer, familien Flanders, møder alle byens borgere dog<br />

trofast op hver søndag, når den lokale pastor Lovejoy holder gudstjeneste.<br />

I serien er det dog primært Ned Flanders, der repræsenterer kristendommen. Ned Flanders er en meget<br />

kristen mand, der aldrig har gjort noget forkert i hele sit liv. Flanders overholder hvert et ord i biblen og lytter<br />

ikke til en eneste af sine naturlige lyster. (Se også personkarakteristikker).<br />

Selvom Ned Flanders rolle i ”The Simpsons” er sjov og meget karikeret, er den ikke helt urealistisk. Der er<br />

mange troende amerikanere, som godt kan minde om Flanders og hans familie. Umiddelbart virker det som<br />

om, at folkene bag serien udelukkende gør grin med de meget troende amerikanere (Flanders), men<br />

samtidig er der en masse respekt at spore i deres portrættering af Ned Flanders, f.eks. har Ned Flanders<br />

opnået et ungdommelig udseende ved leve efter biblen (Homer finder ud af at Ned er 60 år i afsnittet:<br />

AABF06). Desuden har Ned aldrig problemer med sine børn, som opfører sig som engle. Ned er klogere<br />

- The Simpsons -<br />

- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -<br />

- side 69 -

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!