Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

Borgerne i Springfield portrætteres altså som meget løst moralsk funderet, og deres holdning bygger ikke
på rationelle overvejelser. De skifter mening mindst en gang i afsnittet, og selvom flere af dem tidligere har
besøgt huset, ses de alligevel som en del af selvtægtsgruppen der vil have huset revet ned. Moralen
dikteres af i stedet af underholdning og medier, symboliseret ved den sang der får alle til at ændre mening,
selv den stærkt religiøse Ned Flanders, og præsten Lovejoy.
Som tidligere nævnt, fungerer en samlet menneskeflok i serien ofte som en karakter, med egenskaber der
er uafhængige fra det enkelte individ i flokken. Men prøver man at sætte flokken, Springfields borgere, fra
dette afsnit ind i en aktantmodel for at følge dens udvikling, finder man ud af at det er meget svært.
Flokkens mål ændres nemlig flere gange i afsnittet.
Opsamlende kan man sige, at det billede der tegnes af borgernes moral er enten et billede at en moral der
stemmer overens med de ting der er bedst for en selv, eller en moral der kan påvirkes meget nemt. Begge
moralbilleder lider af en mangel på grundig og selvstændig refleksion over det moralske emne.
Freudiansk inspireret analyse
Som tidligere nævnt har vi opdelt familien efter deres funktion. I familien hersker der normalt ligevægt, med
undtagelse af de tilfælde, hvor balancen forstyrres af noget udefrakommende eller af et internt fravær af en
eller flere familiemedlemmer. Der kan også skabes ubalance, når en af karaktererne forsøger at træde ud af
sin rolle/funktion i familien. Vi bruger denne analyse til at understrege karakterernes funktion samt deres
stereotype træk.
Vi opstiller en tese om, at familiemedlemmerne, både deres personlighed og deres funktion i familien, hver
især kan kategoriseres et sted i Freuds tredeling af jeg’et. ”Bart after Dark” er et meget tydeligt eksempel på
dette, og det er derfor hensigtsmæssigt at se på afsnittet med freudianske briller. Det skal dog nævnes, at
der ikke er tale om en psykologisk freudiansk analyse. Afsnittet er inspireret af Freuds kategorierne - super-
ego, jeg og id.
Homer og Bart er familiens to ”problembørn”. De lever en instinktiv tilværelse og handler generelt efter
relativt basale fysiske behov såsom sult, behov for underholdning, behov for kærlighed, behov for
anerkendelse, behov for søvn samt (i Homers tilfælde) et seksuelt behov. Karaktererne søger at få stillet
disse behov – uden tøven. Vi har valgt at se Bart og Homer som repræsentanter eller metaforer for Freuds
id.
Marge og Lisa fungerer sædvanligvis som regulerende element i familien. Et af karakterernes hovedformål
er være restriktive overfor Homer og Bart og at genoprette ækvivalens i jeg'et efter ”et tilfælde af Homer
og/eller Bart”. Marge og Lisa har høje etiske og moralske standarder, høj selvagtelse og især Marge har
indoktrinerede/påtagede billeder af myten om den lykkelige familie, som forsøges håndhævet. Lisa og
Marge har også drifter, men på et hovedsagligt på et andet plan end Bart og Homer. Lisa higer efter
intellektuel status og anerkendelse. Hun ønsker verdensfred, økologisk fremdrift og er meget bevist om
- The Simpsons -
- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -
- side 93 -