Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

More documents

Recommendations

Info

slutninger, men derimod understreges de samfundskommenterende temaer igennem anti-heltene og historiens pointe. Normalt gennemgår hovedpersonen en udvikling og ender på et højere stadie i slutningen af historien, end hvor de startede. Denne udvikling illustreres igennem især den tredje prøve i aktantmodellen. Hovedpersonen adskiller sig ofte fra de andre karakterer i historien ved at være en rund karakter, hvorfor denne også kan foretage den førnævnte udvikling. I ”The Simpsons” fremhæves én eller flere personer i afsnittene, ligesom det er tilfældet i de førnævnte tekster, men dette bevirker ikke, at denne/disse hovedperson(er) bliver runde. Hovedkaraktererne i ”The Simpsons” gennemgår muligvis de tre prøver i aktantmodellen, men i slutningen af afsnittet er de på samme sted som ved start. Dette illustreres også i afsnittet ”Bart After Dark”, hvor Bart som hovedkarakter gennemfører de tre prøver, som det fremgår af den viste aktantmodel, men ikke udvikler sig alligevel. ”The Simpsons” adskiller sig på dette punkt markant fra ”normale” dramaer mv., da hovedpersonerne, som ellers er karakteriseret ved at være runde, aldrig opnår den selverkendelse, der normalt får en rund karakter til at udvikle sig markant. Dette vil sige, at selv om historiens hovedperson gennemgår prøverne og lærer en eventuel lektie, er lektien aldrig af så høj grad, at der forekommer en egentlig udvikling. Dette ville da også ødelægge seriens komplekse karakter-univers, hvor alle personer fungerer som flade karakterer med en eller flere funktioner. Hvis en hovedperson udviklede sig markant, og derved fik nye egenskaber, ville dette spænde ben for de andre karakterer, som derved ville blive tvunget til også at udvikle sig på grund af den sociale interaktion. Dette vil altså sige, at det eneste tidspunkt, hvor personerne i ”The Simpsons” begynder antage runde karaktertræk, er i de tilfælde, hvor personen indtager en markant position i en historie. I slutningen af historien nulstilles personen så at sige, og vender tilbage til at være en flade karakterer, hvilket muliggør seriens uendelighed. Metatekstuel analyse af “Bart After Dark” ”The Simpsons” benytter sig i meget bred udstrækning af forskellige former for meta-tekstuelle elementer. Ifølge Olson, er The Simpsons en af de former for tv, der kræver bred leksikalsk viden, i forhold til fjernsynsmediet, fra modtagerne. Vi har valgt at indskrænke vores analyse af metatekstuelle elementer til et enkelt afsnit, men vil hente elementer fra alle 13 sæsoner, i de tilfælde hvor afsnittet mangler elementer, der er typiske for ”The Simpsons”. Der er i afsnittet ”Bart After Dark” en udbredt anvendelse af andre tv-genrer, eksempelvis tv-serier, tegnefilm, spillefilm, nyhedsprogrammer og musicals. Der trækkes derfor på seerens generelle viden om genrer, og der kræves en bredere referenceramme end blot tv-genrer, idet der er mange henvisninger til virkelige begivenheder, personer og tekster. Det metatekstuelle i “Bart After Dark” kommer til udtryk på både det medierefleksive og genrerefleksive plan. - The Simpsons - - Our Favorite Family i en kulturel kontekst - - side 88 -
Titlen på afsnittet er ”Bart after Dark”, og er en medie-refleksiv interntekstuel reference til tv-serien ”Playboy After Dark”, der havde Hugh Hefner som vært (stifteren af ”Playboy magazine”), og som blev vist i tv i 1969. Det er måske ikke så underligt, at forfatterne af Simpsons har valgt netop denne titel, da det centrale emne i afsnittet er moral og forfald. Det bliver i afsnittet portrætteret i form af erotik, som stereotypisk er noget mange mænd nyder at se eller læse om, men som få vil indrømme de interesserer sig for. Folk ville eksempelvis ikke indrømme, at de så ”Playboy After Dark” og beboerne i Springfield vil heller ikke indrømme, at de har været i ”The Burlesque House”. Parallellerne kan desuden drages via det faktum, at både ”Playboy After Dark” og ”The Burlesque House” er noget der hører til privat-sfæren og har moralske modstandere, hvad der i dette afsnit er afbilledet i form af ”Citizens' Committee on Moral Hygiene”. I starten af afsnittet sidder børnene og ser på Itchy and Scratchy. Itchy and Scratchy er udtrykt meta- genreistisk selvrefleksivitet, da tegnefilmen i Simpsons låner både setting, arketyper og ikonografi fra Warner Bros. tegnefilm ”Tom & Jerry”. Ikonografien er direkte overført, kat og mus, med det formål at forme en parodi. Itchy and Scratchy, som altså er en parodi af ”Tom & Jerry”, er også en intertekstuel kommentar til Simpson selv, da det også er en tegnefilm, som personerne i Springfield nyder at se i fjernsynet. Det er tegnefilmsfigurer, som kigger på tegnefilmsfigurer. ”Itchy and Scratchy” er betydeligt dårligere tegnet end både ”The Simpsons” og ”Tom & Jerry”, og volden er mere tydelig (se personkarakteristik af Itchy and Scratchy). Dette stemmer overens med forholdet imellem den virkelige verden og tegnefilm – man kan gøre tingene mere ekstreme på tegnefilm. Når ”Itchy and Scratchy” så er mere ekstremt end “The Simpsons” verdenen, er det for at belyse dette forhold – det er altså en form for medie-refleksivitet, der belyser forholdet imellem den virkelige verden og tegnefilm (og film generelt set). Denne episodes afsnit af ”Itchy and Scratchy show” har taget form af et talkshow og bliver dermed medie- refleksivt, da det indeholder en intertekstuel reference til en anden programflade – nemlig det amerikanske talkshow ”Jenny Jones” hvor der i marts 1995 forekom en episode, hvor en tidligere gæst i showet slog sin kammerat ihjel, efter denne havde proklameret sine homoseksuelle lyster for ham på åben skærm. Udover de ovenstående metakommunikative elementer, findes der et fjerde element i Itchy and Scratchy show sekvensen: Scratchy kan i tegnefilmen se teksten på skærmen (”does not know slashing is eminent”) , der er lagt på efter tegnefilmen var færdiglavet, til seernes orientering. Dette er, hvad Olson vil betragte som, selv-reflective mood, da digesis og mimesis bliver sammenblandet. “Icthy and Scatchy” tjener også et helt andet formål, end at belyse mediets virkemidler, som er at vi ser personer i en tv-serie se fjernsyn: de er billeder på os, der sidder derude i sofaen og ser på tv. Det er en form for medie-refleksivitet, der virker til at gøre os opmærksom på det er tv En reference til film findes i sekvensen hvor Ralph og <strong>Martin</strong> bliver jagtet af Milhouses modelfly. Dette giver tydelige associationer til Hitchcock klassikeren ”North By Northwest” hvor Gary Grant også bliver jagtet af et - The Simpsons - - Our Favorite Family i en kulturel kontekst - - side 89 -
Page 1 and 2:
Gruppe 15 Gruppe 15 består af: ___
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Gruppe 15......
Page 5 and 6:
Indledning Da tv-apparatet blev all
Page 7 and 8:
Problemformulering Vi antager at
Page 9 and 10:
Fortolkning og udlægning foretages
Page 11 and 12:
Vi har valgt at opstille en hypotes
Page 13 and 14:
Karakterer i fortællingen Brug af
Page 15 and 16:
handlingspræget, og det er derfor
Page 17 and 18:
• ”Complication” er et forsø
Page 19 and 20:
Brug af Scott R. Olson Vi benytter
Page 21 and 22:
Den kraftigste form for intertekstu
Page 23 and 24:
Ilinx Ilinx beskæftiger sig med at
Page 25 and 26:
Åbne tekster Hvis forfatteren deri
Page 27 and 28:
Personanalyser I det følgende afsn
Page 29 and 30:
nogle særlige måder fra den tradi
Page 31 and 32:
unåde hos sin mor efter at være b
Page 33 and 34:
Hjemme hos familien Simpson er Bart
Page 35 and 36:
Marge skriver et stort ”A” på
Page 37 and 38: Maggie ses stort set aldrig uden si
Page 39 and 40: Grampas fritid går hovedsageligt m
Page 41 and 42: Inspektører: Mr. Burns, in twenty
Page 43 and 44: Matt Groening siger om Smithers:
Page 45 and 46: til Harvard. Men Moes liv tog en dr
Page 47 and 48: Ned: Listen folks, there's no magic
Page 49 and 50: nogle så radikale leveregler, at d
Page 51 and 52: Børn: “Krusty!” Krusty: “How
Page 53 and 54: Troy McClure (Troy) Troy McClure er
Page 55 and 56: hans far er noget stort på kiksefa
Page 57 and 58: kan nævnes figurer som den blege o
Page 59 and 60: Tematikker I det følgende afsnit b
Page 61 and 62: Naturligvis går hele ferien galt s
Page 63 and 64: egnskyl og uniformerne bliver alle
Page 65 and 66: serien indeholder dog ret sigende s
Page 67 and 68: internet eller den teknologi, der l
Page 69 and 70: man i U.S.A. praktisk talt aldrig h
Page 71 and 72: Først skælder pastor Lovejoy den
Page 73 and 74: Politiet er i ”The Simpsons” ho
Page 75 and 76: Quimby siger aldrig noget med reelt
Page 77 and 78: Analyse af afsnittet ”Bart After
Page 79 and 80: hvad han har i hænderne, da han ha
Page 81 and 82: Exposition er det samme for alle ha
Page 83 and 84: Complication er da Marge har været
Page 85 and 86: Rainier: This isn't about publicity
Page 87: 3. Glorifikation 2. Performere 1. K
Page 91 and 92: et form for gag. Desværre må vi k
Page 93 and 94: Borgerne i Springfield portrættere
Page 95 and 96: Homer: A whole week of just father
Page 97 and 98: faste holdepunkt i en verden, hvor
Page 99 and 100: går i kirke hver søndag og betrag
Page 101 and 102: amerikanske sportsverden er dette a
Page 103 and 104: samfundet, hvor nogle mennesker må
Page 105 and 106: Ansvarsliste Ansvarslisten til dett
Page 107 and 108: Procesbeskrivelse Gruppedannelse: G
Page 109 and 110: Redegørelse for temaramme Andet se
Page 111 and 112: Litteraturliste Olson, Scott: Meta-
show all

Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?