Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

et form for gag. Desværre må vi konstatere, at vores leksikalske viden er så begrænset, at vi ikke kan
placere denne reference nogen steder og derfor er ude af stand til at bevise, at vi har ret.
På baggrund af ovenstående kan man se et mønster i de metakommunikative elementer der forekommer i
afsnittet. Allerede i ekspositionen, får seeren et praj om hvilken tidsramme de metakommunikative
elementer ligger indenfor, og disse metakommunikative fingerpeg fortsætter igennem hele afsnittet: ”Sgt.
Peppers Lonely Heart Club Band” (1967), Twiggy blev valgt som “Face of the Year” (1966), Brigitte Bardot
og baby-sælerne (1977), Hitchcocks “North By Northwest” (1959), Crosby, “Still and Nash” album
indeholdende “Our House” (1970) og “Playboy After Dark” (1969).
Dette Simpsons afsnit er ikke kun spækket de intertekstuelle referencer uden sammenhæng, men der kan
spores en form for metakommunikativt tema. Dette metakommunikative tema kan placeres tidsmæssigt
omkring 60-70 og tematisk med blandt andet sensuelfrigørelse, moral og miljøbevidsthed.
Metakommunikative intertekstuelle referencer benyttes generelt set i ”The Simpsons” for at etablerere
karakterer, uden at forfatterne behøver at gå i detaljer omkring de pågældende personer. Ved at referere til
stereotyper eller kendte personer fra den virkelige verden, kan man ved at vise de karakteristiske træk,
undgå en del forklaringer omkring personerne, da tilskueren allerede har associeret figuren med de
stereotypiske træk. Derfor ved modtageren, at personen vil have et bestemt reaktionsmønster på en given
situation eller lignende, udfra den stereotypiske eller genkendte persons karakteristika. I dette afsnit er
eksemplerne på denne slags personkarakteristiske referencer dog ikke udprægede typiske, alligevel mener
vi det er essentielt for en metakommunikativ analyse at nævne, at dette er en tilbagevendende måde for
forfatterne at etablere de funktionsbaserede karakterer på. Et typisk eksempel på dette er Skinners forhold
til sin mor, som førnævnt er en reference til Hitchcock-filmen Psycho (Se personkarakteristikken af
Skinner). Der er dog også visse eksempler på dette, som eksempelvis Reimar Wolfcastle, starletten og
måden huset er fremstillet på, da børnene første gang ser på det.
Fortolkende analyse af afsnittet
Det overordnede tema i afsnittet er moral. Det ses tydeligt i handlingsforløbet omkring ”The Burlesque
House” hvor byens befolkning diskuterer om huset skal rives ned. Det er en diskussion om hvorvidt et
sådant sted er moralsk acceptabelt.
Umiddelbart virker det, som om der ikke er meget sammenhæng mellem de tre handlingsforløb, der er
optegnet i Taflinger analysen, ud over at handlingsforløbene afhænger af hinanden, f.eks. ved at Marges
forsvinden for hjemmet er nødvendig, for at Homer og Barts historie kan sætte i gang. Men man må
formode at handlingsforløbene har en dybere tematisk sammenhæng. Ifølge Umberto Eco vil den gode,
åbne tekst have flere tolkningsmuligheder der gensidigt underbygger hinanden. Sådan kan man formode
- The Simpsons -
- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -
- side 91 -