Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

hvad han har i hænderne, da han har fri. Heraf kan vi tolke, at han er glad for, at han har fri, og at han ikke
ønsker at være på arbejdspladsen et sekund længere end nødvendigt. Det at han taber uranstangen og
smider sin beskyttelsesdragt, med fare for sit eget og andres helbred, siger noget om hans intelligens. Da vi
ser ham anden gang, opdager han det uran, der sidder på ham, hvilket normalt ville få folk til at gå i panik,
men ikke her. Han smider det blot ud af vindue, igen uden bekymring for hverken sit eget eller andres
helbred.
Da vi i supermarkedet møder kvinden (Marge), er hun travlt optaget af at handle. Da drengen og manden
begge får fri på dette tidspunkt, kender vi nogenlunde til tidspunktet på dagen. Da hun på dette tidspunkt
handler, har hun enten tidligere fri end de to tidligere nævnte, eller også er hun hjemmegående. Man får at
vide, at hun er mor, da vi ser hendes barn (Maggie). Det kunne være et barn hun passede, men da hun
virker meget lettet over at finde barnet i indkøbsposen, konnoterer det at det er hendes barn. Da vi senere
møder de to i bilen ser vi at de to er glade sammen, hun virker som en god mor.
Pigen (Lisa) vi møder i musiklokalet, spiller saxofon. Denotationen på en saxofon er nok: et
musikinstrument, mens konnotationerne på saxofonen siger noget positivt om pigens kreativitet og
dygtighed. Selvom hun bliver smidt ud fordi hun improviserer, bliver hun ved med at spille, det indikerer, at
hun er principfast, og at hun står på egne ben. Ser man flere afsnit af serien ved man, at den melodi hun
spiller er forskellig fra gang til gang. Det er med til at underbygge hendes kreativitet og hendes dygtighed.
Til sidst samles alle fem foran samme hus, og man ser nu at de alle er del af samme familie. Den sidste
scene varierer fra gang til gang, men har dog altid det til fælles, at det gælder om at komme så hurtigt ind til
fjernsynet som muligt. Her bliver familiens forhold til fjernsynet altså præsenteret, vi erfarer at det er en
vigtig del af deres liv.
Variationen, i introens sidste scene, fra afsnit til afsnit er med til at minde os om, at det er den samme serie,
men et nyt afsnit og en ny handling. Hovedelementerne i den sidste scene er altid fjernsynet og sofaen,
men ellers er scenen aldrig den samme. Nogle eksempler er:
• Familien kommer ind og sofaen mangler.
• Familien kommer ind sofaen er erstattet med en stol.
• Familien kommer ind sætter sig og bliver spist af sofaen.
Der sker i det hele taget en lang række groteske hændelser, der som regel forhindrer den familiære hygge.
Men alt dette er med til at understrege fiktionen. Billedet på en typisk domcom-serie bliver brudt, når familie
f. eks. bytter hoveder mens de sidder i sofaen.
- The Simpsons -
- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -
- side 79 -