Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

faste holdepunkt i en verden, hvor man konfronteres med problemer af alle afskygninger. Der lægges gang
på gang vægt på, at det i sidste ende er den elskende familie, der sørger for, at man kan overleve de
konflikter og problematikker, der opstår i livet. Serien giver et billede af et samfund, hvor man uden en
familie er ilde stedt. Karakteren Nelson, hvis mor sidder i fængsel, er et af seriens eksempler på, hvordan
en dysfunktionel familie og dårlig opdragelse kan hænge sammen.
Forfatterne går ikke af vejen for at behandle emner som alkoholisme, religion, seksualitet, og andet der
normalt ikke ville bliver behandlet i denne form for program, fra en kritisk og analyserende vinkel. Men når
det kommer til familiebilledet, er det ikke kotume at lave en alt for voldsom kritik af det. Dette er logisk nok,
da det jo er omkring familien hele serien drejer sig, og hvis denne gik i stykker, ville hele seriens fundament
forsvinde.
Prøver man i den observerende kulturanalyse af ”The Simpsons” yderligere at se nærmere på det billede,
der fremstilles af ligestilling, vil man lægge mærke til følgende: Kvindebilledet i ”The Simpsons” er utroligt
konservativt. Praktisk talt samtlige kvinder i Springfield er hjemmegående husmødre, hvis job består i at
passe børn og hjem. Dette kan tolkes som en yderst kraftig kommentar til kønsrollemønstre, hvor kvinden
er underlagt mandens autoritet. De få enlige kvinder i Springfield som har tilbagevendende (bi)roller er
skolelærerinderne og Marges søstre, der fungerer som stereotypiske billeder på pebermøer. Man ser ikke
en eneste kvinde i Springfield med et prominent job eller for den sags skyld en egentlig karriere.
Hvis man antager, at Springfield er et billede på et amerikansk samfund, er det klart at se, at den påståede
ligestilling i et moderne vesterlandsk land, og verdens eneste stadig bestående supermagt, er mindre
tilstede, end man skulle tro. Kvinderne i Springfield har ikke en chance for at komme frem i forretningslivet;
deres plads er stadig i hjemmet og køkkenet. Dog vises der ikke tegn på utilfredshed blandt de
hjemmegående husmødre. De har alle affundet sig med deres plads i livet og samfundet og accepterer
lykkeligt deres mission om at holde familien samlet. Dette bliver da også gang på gang hyldet af forfatterne
ved at vise Marges uundværlighed – når Marge er væk vælter huset. Det er måske af denne grund at
forfatterne slipper af sted med at portrættere kvinderne i Springfield som typiske ”baglandskvinder” uden
personlige mål i livet – alle deres mål er koncentreret omkring familien, og deres medvirken er ganske
simpelt uundværlig. På grund af denne positive vinkel på kvinder kan vi ikke sige, at
kønsrollekommentarerne er decideret negative, men mere at disse udtrykker, at middelklasserne i U.S.A.
ligger under for forældede kønsroller.
”The Simpsons” giver et billede af et dårligt fungerende skolesystem, som konstant kritiseres gennem
seriens grundskole. Her bliver alt fra våben til dårlig mad kommenteret og billedet af en kaotisk skole, der
bestemt ikke egner sig for børn, tegnes. Det overordnede indtryk, som man får, er, at skolesystemet er
ensrettet men absolut ikke målrettet. Gang på gang bliver de klogere og mere selvstændige elever ignoreret
og understimuleret i alle tænkelige retninger. De mindre intelligente elever får aldrig den ekstra
- The Simpsons -
- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -
- side 97 -