Gruppe 15 - Martin Rytter Jensen

undervisning, som de har behov for. Alt i alt bliver de kloge børn, såvel som de dumme, holdt på det
samme niveau, for at skolen kan opretholde billedet af en homogen og velfungerende skole. Dette vises
som regel via rektoren på skolen, hvis største opgave består i, at skolen skal holdes pæn, ren og i det hele
taget fremtræde som et velfungerende og økonomisk rentabelt sted – meget lig en virksomhed. Økonomien
er da også et emne, der gang på gang bliver behandlet, hvad der er en direkte kritik af den økonomiske
forvaltning af skolerne i virkeligheden. Forskellen på skolesystemet og en virksomhed er, at det endelige
produkt ikke er det vigtige for skolesystemet. Rektor og lærerne har ikke meget tiltro til børnenes fremtid.
Det er almindelig kendt at skoler konkurrerer indbyrdes for at have det bedste karaktergennemsnit, bedste
miljø og så videre, og i ”The Simpsons” bliver konsekvenserne af dette et ørkesløst og uinspirerende miljø,
der ikke fordrer til nye tanker af nogen art blandt børnene. Det er svært ikke at lægge mærke til lighederne
mellem de debatterede problematikker i virkeligheden og de portrætterede emner i serien. Både
virkelighedens skolesystem og denne institutions ansatte udsættes ofte for kritik, der kan relateres til den
tilstand både skolesystemet og lærere i ”The Simpsons” er i.
Religion er altid et farligt emne at give sig i kast med, når det bliver gjort via humor. Man kan nemt
kommentere ting som stof- og magtmisbrug, sex og andre følsomme emner, men når det kommer til
religion, er mange påpasselige med at portrættere denne fra et komisk synspunkt. Det er sjældent at man
ser tv-serier, teaterstykker og lignende giver sig i kast med emnet religion på denne vis ; man kommer let til
at træde folk over tæerne, og det er farligt at lege med andre menneskers tro. Dette er ikke tilfældet med
”The Simpsons”. Da serien beskriver et samfund, og da religion har en stor plads i den amerikanske
bevidsthed, er religion en vigtig faktor for skaberne at kommentere. I U.S.A er det ikke unormalt at spørge
om, hvilken kirke man tilhører, og svaret på dette siger som regel en del om personen bag det. På alle
ugedage er religiøst engagement og gudfrygtighed ikke et stort emne i bevidstheden for borgerne i
Springfield. Dette gælder dog ikke om søndagen, hvor praktisk talt hele Springfields befolkning er tilstede i
kirken til den ugentlige gudstjeneste. Man får fornemmelsen af, at det mere er for en sikkerheds skyld og
fordi alle de andre gør det, at indbyggerne trofast sidder bænket i kirken. Der er ikke tale om en egentlig
religionsdyrkelse. Dette viser den generelle indifferens til tro, og det postmoderne menneskes mangel på
entusiasme, når det kommer til en trosretning, der laver restriktioner for menneskets fremdrift og levevis
generelt. Dette kommer gang på gang til udtryk via den måde religionens regler i Springfield lempes på, når
det er til borgernes fordel; f. eks påstår præsten, at når noget er blevet legaliseret af staten, er det ikke
længere religiøst uforsvarligt – det konkrete tilfælde er hasardspil.
Det altoverskyggende billede af religion, der grænser til fanatisme i Springfield, er Ned Flanders og hans
familie. De er de eneste, der efterlever biblens befalinger til punkt og prikke, i et forsøg på at være gode
kristne. Dette afføder en enorm godtroenhed og naivitet fra familien Flanders side, som især Homer
udnytter. Forholdet mellem Flanders og Homer kan tolkes som udtryk for en dobbeltmoral i det amerikanske
samfund. Det, at familien Flanders opfører sig som bedre kristne end Simpson-familien selv gør, sætter
fokus på især Homers mere udtrykte egoisme, og som følge deraf mangel på kristne moral. Selvom Homer
- The Simpsons -
- Our Favorite Family i en kulturel kontekst -
- side 98 -