DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

UKLASSIFICERET
Det regionale niveau beskrives i RSCT som niveauet, hvor nationale og globale sikkerhedsaspekter
mødes, vel at mærke på regionale præmisser, hvilket vil sige at globale
aktører agerer i den eksisterende sikkerhedspolitiske struktur i regionen.
Teorien definerer regioner som en gruppe af stater, hvis sikkerhedspolitiske situationer er
gensidigt forbundet, hvorfor de ikke kan betragtes isoleret. Denne definition udbygges med
en definition af det såkaldte Regional Security Complex (RSC), som ud over ovenstående
definition er kendetegnet ved at være relativ uafhængig af omgivende stater. Dette er
ingenlunde tilfældet for Centralasien, der, som det fremgår af opgaveanalysen, er en konstrueret
region, hvilket underbygges af, at Centralasien i "Regions and Powers: The
structure of international security” beskrives som et potentielt RSC, idet den ikke falder
inden for bogens definition af regioner, men nærmere optræder som en såkaldt ekstra
”isolator/ buffer” mellem Rusland/ Øst-Europa og Mellemøsten/ Syd-Asien. 3 Dette skyldes
i høj grad, at de centralasiatiske stater er relativt svage stater, med manglende kapabilitet
til at projicere magt, og således ikke kan skabe regional interdependens. Centralasien
betragtes således af Buzan og Wæver som et svagt ”subkompleks”, hvis interne dynamikker
fortsat formes og er under stærk indflydelse af Rusland og andre globale aktører. På
sigt kandiderer Centralasien dog til opnåelse af egentlig regionsstatus. 4
Det vurderes, til trods for at Centralasien ikke er defineret som en RSC, at RSCT er anvendelig
som teoretisk analyseapparat for denne opgave. I forlængelse heraf undersøges
det, hvorledes teorien kan tilpasses den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien.
RSCT anvender fire analyseniveauer:
1. Internt i staten,
2. stat-til-stat relationer,
3. regionens interaktion med naboregioner, og
4. globale magters rolle i regionen.
På det første analyseniveau er det ifølge teorien ikke nødvendigvis staten, som er aktør,
men alternativt klaner, religiøse mindretal, organisationer eller andre grupperinger. I tilfældet
Centralasien er eksempelvis fundamentalistiske islamister og klaner aktører mod den
siddende statsmagt. Det vurderes her at være hensigtsmæssigt at betragte den siddende
statsmagt i den respektive stat som aktør, hvor en række forhold kan true denne statsmagt.
Det vælges i den videre analyse at benævne dette niveau som det intra-statslige
niveau.
Hvad angår andet og tredje analyseniveau medfører det faktum, at Centralasien ikke er et
egentligt RSC, at det ses hensigtsmæssigt at samle disse niveauer i et niveau, som samlet
vurderer de sikkerhedspolitiske relationer mellem de centralasiatiske stater og disses
nabostater. Det vælges i den videre analyse at benævne dette niveau det regionale niveau.
3 Afghanistan er i forvejen ”isolator/ buffer”.
4 Buzan & Wæver, pp. 540-541.
UKLASSIFICERET 10