DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION I CENTRALASIEN

UKLASSIFICERET
Der er derfor behov for betydelig økonomisk hjælp samt omfattende udenlandske investeringer,
idet de forventede indtægter fra primært vandkraft ikke vurderes alene at kunne
afhjælpe problemerne.
Sammenfattende vurderes Tadsjikistan at have behov for såvel ekstern økonomisk hjælp,
herunder udenlandske investeringer, som fordelingspolitiske reformer.
2.4.3. Religiøse og etniske forhold.
Tadsjikistan er med sine 143.100 km 2 den mindste centralasiatiske stat. Landets etnisk set
heterogene befolkning på ca. 6 mio. indbyggere udgøres af tadsjikere (68,4%), usbekere
(24,8%), russere (3,8%) og andre nationaliteter (3,6%). Udover de inter-etniske forskelle
fører denne geografiske dissektion også til stærke intra-etniske afgrænsninger. 51 Et af
Tadsjikistans største problemer er den stærkt udprægede regionale partikularisme, som
blokerer enhver form for national sammenhold, og som var årsag til, at der i sin tid udbrød
borgerkrig i landet. 52 Præsidentens manglende overholdelse af fredstraktaten førte til genopblussede
kampe mellem regeringstropperne og den Forende Tadsjikiske Opposition’s
illegale oprørsstyrker, der fortsat varer ved.
Parterne i 1990’ernes borgerkrig var splittet efter komplekse linjer, bl.a. regionalt mellem
det centrale Kuljab og den underudviklede sydøstlige del af landet. Stærke klantilhørsforhold
og etniske forskelle mellem tadsjikere og usbekere forstærkede de indre modsætningsforhold
til et punkt, hvor staten var nær et totalt sammenbrud. Kommunister og islamister
allierede sig i kampen mod præsident Emomali Rakhmonov og regeringshæren.
Udviklingen i 2001 har været relativt stabil, og der synes at være et udbredt ønske om
fredelige tilstande efter mange års borgerkrig.
En stor trussel mod den fortsatte normalisering af forholdene i Tadsjikistan er den usbekisk-islamiske
oprørshær, ”Islamic Movement of usbekistan” (IMU), 53 og den islamiske
undergrundsbevægelse Hizb-ut-Tahrir i landets Sokh-provins, der som en naturlig følge af
de perspektivløse forhold nyder stor tilslutning. 54
Sammenfattende vurderes såvel religiøse som etniske grupperinger at være en trussel
mod den sikkerhedspolitiske stabilitet i Tadsjikistan. Genopblussen af borgerkrigen synes
primært at være truet af islamiske fundamentalisters pusten til ilden.
2.4.4. Lov og orden.
2.4.4.1. Politi og retsvæsen.
Centralregeringen har reelt kun kontrol over et område ud til maksimalt 30 km. fra hovedstaden
Dushanbe. Uden for dette område kontrollerer de enkelte klanledere deres respektive
distrikter. Eftersom klanerne profiterer af narkotikahandel, er det ikke muligt at holde
51
Moder; Aus dem Kalten Krieg, p. 16.
52
Halbach; Afghanistans Nachbarschaft, p. 223.
53
IMU har tilbagetrækningsområder i Tadsjikistans bjergregion, der vender mod Usbekistan og Kirgisistan.
54
http://www.um.dk : Landefakta Tadjikistan, p.1.
UKLASSIFICERET 32